Danmarks Breve

BREV TIL: Pietro Købke Krohn FRA: Kristian Zahrtmann (1869-04-16)

K. Z. til Pietro Krohn og Otto Haslund, Rønne1869 16/4:

..... Her var igaar en næsten tropisk Varme og det skød i store Spring i Haven. Vi gik dernede en heel Time og varmede os, og da vi kom op Kl. 3½, sad Elisabeth for mig til Kl. 7 som Karen Brahe.....

Jeg tænker paa Elisabeth som Confirmandinde og adskillige andre Ting, men som ere saa forfløine og saa lidet modne, at jeg vel gjør bedst i at holde dem for mig selv. – En sørgelig Opdagelse har jeg dog gjort; jeg troede nemlig, at naar jeg nu kom hjem og kunde male efter Naturen selv, saa kunde jeg saa ganske beherske Udførelse og gjengive Udtryk, men det er desværre langtfra Tilfældet. Min Lille ved Sygesengen har endnu ikke det Rørende, som Tegningen har, og Vægge, Stole og Senge ville ikke staae saaledes malerisk, som de burde og skulde. Jeg seer godt, at det kunde gavne at copiere, men jeg har dog neppe Taalmodighed og saa nytter det neppe saameget.... Om Aftnen var hele Familien her, og Elisabeth sad i de mange voxne Cousiners Kreds; hendes snævre sorte Kjole med korte Ærmer og kun lidt nedskaaren, og de mange Rækker hvide Perler, som hun bar om Halsen, og som vare en Gave fra Tanterne i Viborg, klædte hende saa nydeligt; ja, det kan godt være, at hun ikke var saa smuk, som jeg syntes, thi jeg synes egentligt, at alle de ere smukke, hvem jeg holder af, men det kan maaske ogsaa komme af, at jeg uvilkaarligt slutter mig til dem, hvis Ydre tiltaler mig; men derfor raader jeg Jer til ikke altfor ubetinget at stole paa min Smag. Frøken Vilhelmine Erichsen var her en Dag forat lykønske Elisabeth, hun sad i Sophan og loe næsten hele Tiden; mon hun vidste, hvor godt det klædte hende? Saadanne Smilehuller har vist Ingen; man kunde bage Æbleskiver i dem, saa store ere de; vi kalde saadanne paa Bornholmsk Latterdale. Hendes Tænder ere som de deiligste Perler, ikke een er voxet det Mindste udenfor sit bestemte Sted, og selv det ringe Skær af Gult klæder dem saa mageløst. Ja, hun er endnu langt smukkere end ifjor, hun er vel 16 Aar gammel, og just saaledes seer hun deilig ud...... Oberst Fallesen gaaer her paa Gaden med sine to store, ægte danske Hunde; de ere deilige, smukkere endnu end Roska, men han ligner s. 85 i sin korte Frakke med en tynd Spanskrørsstok en Hundetæmmer og ikke Byens fornemste Embedsmand. – Sig mig engang, er det ikke slemt sort med mit Billede paa Udstillingen; vor Amtmandinde, der har seet den og som er en fiin Verdensdame, valgte ikke at omtale det, og det er ikke godt Tegn, da hun hellere end gjerne vil rose, naar hun kan gjøre det uden at træde Sandheden for nær......

1869 deltog K. Z. for første Gang i Udstillingen paa Charlottenborg med Billedet: En Konfirmandinde paa Bornholm.