Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Haslund, Otto FRA: Zahrtmann, Kristian (1870-07-14)

K. Z. til Otto Haslund, Rønne 1870 14/7:

…. Idag har Pietro faaet en Samling Potteskaar, Flintknive o. L. hos Amtmanden, men ellers have vi hvilet os ud for igjen imorgen at kjøre med Fallesen ned til Randkløve Skaar og Gudhjem. Pietro har ogsaa begyndt paa et Billede af en bornholmsk Kone som han vil forære Onklen i Odense til Sølvbryllupet. Under alt dette hviler mit Maleri fuldkomment og Leonora Christina staaer som en stor dunkel Skikkelse, der endnu ikke rigtigt har udformet sig, i det mørke Fængsel, men vist er det, at Fængslet er mørkt og for en stor Deel Billedet med. Pietros Arrangement synes jeg særdeles godt om, kun er det et umaadeligt Billede han faaer at arbeide med, men baade Dragt og Rum og Stilling er udmærket efter min Mening; saa er det løierligt at arbeide paa Noget, som jeg seer i Alt dette staaer saameget tilbage. Naa men frisk Mod Antonius, efter den lange Hvile vil Arbeidet mu-ligen gaae dobbelt godt. Saa har jeg ogsaa bestemt mig for den lysrøde Kjole, som jeg ogsaa troer at Pietro synes om. Mit Billede forestiller igrunden det selv samme som hans, men er dog meget forskjelligt derfra……

s. 100Endnu i Brevet 1869 30/9 tænker K. Z. sig Fru Faltesens Portræt som Grundlag for Leonora Christina's Billede; endnu 1870 14/7 staar L. C. for ham som en stor dunkel Skikkelse, endnu ikke udformet; og samme Aar maler han Tante Rømer (H. Chr. Chr. Nr. 95) som Studie til L. C. og benytter delvis denne Skitse til Leonora-Hovedet i det Billede som han udstillede, medens Moderens Hoved i Profil (H. Chr. Chr. Nr. 83) blev benyttet i det først malte Billede af L. C. i Fængslet (de tre sidstnævnte gjengives her). - Hele K. Z.’s Inddigtning af L. C. i Moderens Skikkelse og hans Omdigtning af Moderen til Leonora Christina har vel nok foresvævet ham fra den første Dag, da han slugte »Jammersmindet«, men er ikke strax brudt fuldt saa afgjørende frem, som man efter Skildringen i »Arbejdsaar« skulde tro. Se iøvrigt Brev fra K. Z. til Moderen 3/12 1868, hvori han omtaler, at han ved Læsning er bleven opmærksom paa L. C. »denne kraftige og kloge Kvinde« – »jeg har den største Lyst af Verden til at male hende«, og hans Omtale af Haslund, der bestyrker ham i Forsættet og i at bruge Moderens Figur og Hoved som Model. Se ogsaa de smaa Udkast og Studietegningen efter Moderen til Billedets første Form, der her gjengives. De stammer antagelig fra hans tidligste Syslen med Opgaven og viser, at Hovedmotivet og det i 1893 malte Motiv: L. C. modtager Besøg af Dronning Charlotte Amalie begge tidligst har staaet for hans Bevidsthed, ligesom det tredje Motiv, »Kvinden laver sig Øllebrød«, der først maltes 1895; dog blev en Skitse efter den her gjengivne Tegning malt 1870 (H. Chr. Chr. Nr. 99).