Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Thomsen FRA: Kristian Zahrtmann (1876-08-25)

K. Z. til Carl Thomsen i
Kjbhvn.
Siena1876 25/8:

[Sienas Palio, Hestevæddeløbene, der aarlig foretages i Juli og August, og til hvilke der knytter sig mægtige Folkefester med pragtfulde Optog, hviler paa en ældgammel Tradition. Hovedfesten falder paa Marias Himmelfartsdag 15. August, men Palioløbet foregaar nu d. 16. Det nævnes første Gang i 1238, men antages ogsaa at være til Minde om Sienas Sejr over Florenz 1260. Det er Festerne efter Løbene, som de forme sig i vore Dage, der har givet K. Z. Stof til den Skildring, der følger i nedenstaaende Brevuddrag. – Palio ɔ: Banner, er Æresprisen, som den Hest der efter tre Omgange først passerer Dommerne, vinder til det Sogn og den Kirke, den løber for. Oprindelig foregik Løbene paa Landevejen, men siden 1603 rides de paa Gaden om den forsænkede Forplads ved Sienas Raadhus. Den 12.-13. August begynder Prøverne. Først vælges de 10 af Byens 17 Kirkesogne, der denne Gang skal deltage i Løbene. De indtegnede Heste rides flere Gange til Prøve af de lejede Rideknægte. Dommerne afgjøre, hvilke 10 Heste der skal benyttes. De hurtigste skydes fortrinsvis ud, idet man foretrækker, at Hestene er nogenlunde lige i Hurtighed. Mange af Dyrene er gamle Deltagere i Løbene, ingen af dem udmærker sig ved at være velholdte og smukke. Efter Valget betegnes hver Hest med et Nummer. Disse Numre lægges i en Glasbeholder, der kan drejes rundt, og de deltagende Sognenavne lægges i en lignende, og der trækkes afvexlende Nummer og Kirkesogn. Under store Ovationer føres Hestene bort og bringes i Stald i de forskjellige Kirkesogne, og der sørges godt for dem, saavel som for Rytterne, der ofte ere udenbys betalte Ungersvende. – Foruden jævnlige Prøveridt, afholdes en Generalprøve paa Løbene d. 15. Aug., og endelig oprinder den store Dag, som Domkirken og alle Byens Kirker indleder med Højmesse og Klokkeringning, Optogene i brogede Dragter og med s. 223 Mængder af pragtfulde Flag samle sig, og hvert Sogn bringer først sin Hest og Rytter til Sognets Kirke, hvor Præsten velsigner og bestænker dem med Vievand. Efterhaanden fyldes hele Raadhuspladsen med de festklædte Beboere og de fra Omegnen ankommende. Henad Kl. 7 Aften samles Heste og Ryttere i et med udspændte Touge afspærret Indelukke. Hver Rytter faar en kort, stærk Lædersvøbe til at piske Hesten med, men ogsaa til at værge sig selv med. Endelig lyder Kanonskudet, og det vilde og ingenlunde ufarlige Ridt begynder. – Jubelen er uendelig, naar Resultatet foreligger og Banneret ɔ: Palioen, med den himmelfarne Madonna overleveres til det sejrende Sogns Repræsentanter, der under Ansvar er forpligtede til at tilbagelevere det uskadt efter nogle Dages Forløb. De to Sogne, hvis Heste er blevne Nr. 1 og Nr. 2, faar da mere moderne Sølvgevinster og forresten deler de Æren og fejrer Sejren i deres egne Bydele, saaledes som det fremgaar af efterfølgende Brev fra K. Z.] ....... Nachspillet var det Artigste her ved Festdagene og Du aner ikke hvilke Scener det frembød. Jeg vil ikke tale om at de sejrende Heste blev trukne ind i Kirken forat takke Madonna, men Du skulde se hvilken Glæde der herskede i de to sejrende Sognes Kirker. Det var jo henad Aften og sidste Dag skyndte jeg mig efter Løbet til den sejrende Kirke, Lupa. Det er en lille Kirke, udenfor paa en skøn Søjle ligger Remus og patter, i Tidens Længde er Romulus og Ulvinden forsvundne .... I Kirken brændte to Lys for Altret, der var ganske stille, alle Vægge vare bedækkede med legemsstore Fresker, Altret var rigt forgyldt og bag Masser af høje Voxlys stod bagved Altret en herlig overnaturlig stor træskaaren St. Rochus; han saaes kun lidt, selv da alle Lys blev tændt, men han lignede Jesus og havde et elskeligere Udtryk end selve Luca della Robbias Figurer. Nu kom Folk til Vinduerne, tydeligere og tydeligere hørtes Musik og dundrende Trommehvirvler. Nu saa man Toget, den sejrende Ridder i Rafaelisk Dragt, sort og hvidt, Sognets Farve, blev ført eller baaret frem, alle Pager, Fanebærere og mange i andre Dragter og Farver fra de andre Sogne fulgte med, Toget voxede som det kom frem, det støjede svært, Kvinderne var som gale, to tykke gamle Madammer faldt grinagtig nok paa eengang den unge Fyr om Halsen og kyssede ham grædende af Glæde ikke alene overalt paa Hovedet, men ligesaa-langt ned de kunde paa hans rafaelisk bare Hals; nu ind i Kirken, der drønede af Fodtrin, af Trommehvirvler, vilde umotiverede Hornlyd, Sakristanen havde travlt med at tænde, Folk fik fat i to Smaa-klokker hvormed der ringes, Naar Præsten Drikker Kalken, de havde s. 224 en meget forskellig Klang og lød uafbrudt; Nu Fanen op for Altret til Velsignelse, alle vilde røre den alle kysse den, man raabte alle gentagne Gange drønende »Lu, lu, lupa, Lu, lu, lupa«, en lille Tøs havde faaet fat i begge Klokkesnorerne og hun var utrættelig i sin nye Opfindelse; Præsterne laa paa Knæ og takkede, Menigheden skreg eller knælede og stadigt det dundrende »Lu, lu, lupa«, imidlertid stod den skønne vemodige St. Rochus og saa saa roligt til. Udenfor havde Drengene været i alle Køkner og hentet gamle Koste, de lavede et stort Baal og hentede indviet Ild fra Alterlysene; saa sprang de over Baalene; Nogle viste en fabelagtig Dygtighed heri, af og til stødte to sammen midt i Baalet, det gik ikke af uden lidt Beskadigelse og megen Latter, altid »Lu, lu, lupa«. Hele Gaden var blevet illumineret, Folk sang klyngevis, hver Klynge sin Sang og da hele Gaden er meget stejlere end Frederiksberg Bakke og Folk især Kvinder havde drukket lidt, faldt de hist og her ogsaa klyngevis. Det andet vindende Sogn havde Fest i Søndags der bestod i Fællesspisning; Gaden der har lignende Heldning, og hele Gaden ned var der dækket et meget langt Bord, umaadelig forsynet med Viin, da hver havde en af de store Flasker, de største Du kender fra Rom; hele Gaden var udmærket skønt og fantastisk illumineret, store Solsikker vare gravet op med Rod, og stillet op ad Husene og fra Blomst til Blomst til Blomst var bundet Guirlander. Store glødende Nerietræer vare plantede mellem Brostenene, Musik var der, alle Folk sendte Luftbaloner op, der vare oplyste indvendig fra. Kirken laa midtvejs i den smalle Gade, den var helt besat med Troldkærringer og Blaalys, der baade futtede af naar de ikke ventedes, og ventedes men ikke futtede af; af og til lignede den lille Kirke et stort Pindsvin, saaledes futtede Lysene til alle Sider, og naar man saa ind gennem den aabne Dør stod en dejlig Madonna der paa det stille oplyste Alter. Jeg havde faaet en ypperlig Plads i en lillebitte Dør og kunde ikke andet end glæde mig over min Skopudser en 18aarig Albino, der vist sjeldent spiser saa god Mad og denne Gang sad der midt i det rige Maaltid: Kylling, Ost og Melon, hvoraf han delte ud til højre og venstre, blandt Andet til en yngre Broder der ogsaa var Albino men var for lille til at være med ved Bordet; underligt nok at vælge et Haandværk der kontrasterer saa stærkt med Ens Hudfarve og denne er saa lys, at jeg hvergang jeg faar mine Støvler pudset griber mig i at tænke mig Prinsesse Caroline som Brunette. Jeg fik ogsaa nogen Vin bragt hen i min Celle og der var mange morsomme Scener. Ogsaa Hesten sad tilbords, og det var rørende at se s. 225 en Fader komme ud med en lille syg Stakkel paa 4 Aar og lade ham lægge sine smaa Hænder om det godmodige fjederpyntede Dyrs Hoved og sit krøllede blege Ansigt op til Dyrets Kindben, formodentligt forat suge Sundhed fra dette af Madonna velsignede Dyr. Hjemme har vi jo ikke Begreb om hvad en Illumination vil sige; der hører Italiens milde, mørke Avgustaftner til, der hører til at kunne anbringe alle Lys udenpaa Husene, der hører alle de brogede Tæpper alle de fantastiske Faner til, og det er aldeles nødvendigt at stadigt Noget brænder som ikke skulde brænde, som det saa godt kan her hvor Husene ere byggede af Sten heltigennem. Paa Søndag skal Lupa have Fællesspisning; jeg er meget ked over ikke at være i et af de vindende Sogne, da jeg har svært Mod paa saaledes at spise ude og dele ud tilhøjre og tilvenstre. Det var iøvrigt kun Mænd der var tilbords mest Folk fra 20-40, Kvinderne havde andre Borde hist og her, hist og her spistes der ogsaa familievis udenfor Husets Dør i de tilstødende Gader, men kun i det vindende Sogn......

Udførlig Redegjørelse for denne og andre mellemitalienske fra Middelalderen stammende Sports fester findes i: Will. Heywood »Palio and Ponte«, London 1904. Bogen findes i Kgl. Bibliothek.