Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Thomsen FRA: Kristian Zahrtmann (1877-07-30)

K. Z. til Carl Thomsen. Saracinesco1877 30/7:

..... Derpaa gik jeg til Lionardos, hvor Lovisa har nogen Feber og hvor saa den godmodige Mand fuldstændig er Stikirenddreng og Lovisa indvendig triumferer for hvert nyt Bevis hun kan forskaffe sig paa hans Hengivenhed; hun har ogsaa af og til betroet mig at en saadan Mand findes der ikke i Saracinesco: han er den eneste der ikke prygler sin Kone. Imidlertid ved jeg desværre altfor godt, at ogsaa hun engang imellem bliver »smurt«, sidste Gang nok fordi hun sov altfor galt da hun sad for mig. Jeg fik det at vide paa den Maade, at Alle der hilste Godmorgen paa mig næste Dag tilføjede »idag vil Lovisa nok sidde godt for Dig Herre«, somme gjorde en betegnende Haandbevægelse...... Jeg bruger stedse Lovisa som Model og har nu begyndt paa det tredie Billede af en Moder med sit Barn, et Thema der kan varieres uendeligt og som vel netop nu maa tiltale Dig; det er lutter smaa Billeder med hele Figurer, men Intet er færdigt. Paa et sidder hun i en aaben Husdør med Vuggen ved Siden og syer. Hun smiler lidt ved Noget som Lionardo siger idet han gaar forbi underneden. Paa et andet har hun Barnet ved Brystet, og Solen skinner ind i Stuen gennem et lillebitte Vindue. Paa begge disse er Barnet nøgent, en henrivende Skik herfra Saracinesco; mange Børn klædes først henad Kl. 10, indtil da gaa Mødrene med dem paa Armen ude som inde; man siger at Luften her er saa god for dem paa den Maade. De minde saa umaadeligt om Madonnar, saameget mere som Blaat er Yndlingsfarven her, og naar jeg gaar med Billedet paa Gaden vil ogsaa Børnene kysse det og raabe »Santa, santa«. Især er her et Barn som blev døvt for et Aar siden i en Sygdom, hun er altid der med sin lange Mund. Paa det tredie sidder Lovisa og ser paa Barnet i Vuggen. Du undrer Dig vel over at jeg bruger Lovisa saameget; men hun er 10 Gange saa smuk her som i Rom......