Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Thomsen FRA: Kristian Zahrtmann (1878-02-21)

K. Z. til samme. Rom1878 21/2:

..... Og paa Staffeliet staar en David som trænger frygtelig til at alle Tanker og alt Arbejde koncentreres paa ham, og det er netop for hans Skyld, at jeg skriver. Jeg vilde gerne have Dig til at forhøre Dig derom og saa bagpaa et Brevkort tilskrive mig den yderste Termin, hvortil han skal være inde. Ak, ja, ja, ja, Du kan tro, at der er Arbejde, og saa begynder Gian Battista at faa Feber. Naa dette er ikke noget at skrive om, jeg staar jo midt i det Arbejde ...... Du har godt Mod paa at faa Billeder færdige, at Du har travlt med dette sidste saa gode Motiv det kan jeg da nok forstaa. Jeg beder Dig om at tænke paa at gøre Omgivelserne smukke, da jeg synes – ja undskyld, men jeg troer ikke Du lægger saamegen Vægt som ønskeligt paa disse, at Træsnittet [to unge Piger binde en Krands 1877] af Dine to Krandsepiger tyder paa, at Du har den samme Tilbøjelighed der som i Kaminpigen til at slippe daarligt fra Omgivelser. Hoveder og Hoveder i Hænder og en vis værdig Ro i Billedet kan være godt nok, men hvorfor saamange lodrette og vandrette Linjer i Sofa, Bord, Vægge, Skilderier og hvorfor s. 282 en saa tom Magerhed i Arrangementet. Mig synes at Blomsterne ere opmuntrende nok til at bryde Linjer og Farver, men de er anvendt sparsomt. Naar Moder binder Gravkrandse, og det holder hun nok af, jeg troer fordi Modsætningen mellem alle de friske Planter og Tankerne om Død og Muld hende ubevidst virker velgørende – er et Slags Poesi – ja saa binder hun gerne kun af temmelig store Kristtorngrene og Krandsene blive yppige og rige og skønne, men det hindrer sletikke at Bodil bærer Masser af Blomster ind i sit Forklæde, og de glæde sig nok begge over Farvepragten. Moder sidder gerne i sin allersmukkeste Dragt, en lysblaa Tvists Morgenkjole der er syet næsten som en græsk Dragt med et Bælte helt oppe under Brystet, og det rødmalede Spisestubord kan godt, naar Moder vil gøre Krandsen for stor, allerede paa Halvvejen være dækket til Frokost, og Tvebakker, Smør og Kaffekande staa og vente paa at Blomsterne vil vige Pladsen. Alt glimter og blinker i Sol og Dagslys og Moder selv svømmer næsten over af stor Form og nogen Korpulance. Derfor syntes jeg hellerikke, at Du skulde have haft det sorte Møbelbetræk eller det tomme Bord. For ser Du, ved Slutningen plejer altid Bodil at samle det overflødige Grønt og Blomster og fylde Lerkrus og brugte Sennepskrukker med Resterne – men tomt bliver Bordet saaledes ikke. Saa kommer Kaffescenen med Bodils brogede Buketter, med Krandsen hængt op paa Dragkistehjørnet, med Fader som har travlt og med Moder som ganske mod sin Vilje endnu er i denne græske Musadragt. Selv duer jeg ikke til at binde Krandse og maaske just derfor beundrer jeg Moders saameget mere. – Men Du skulde høre lidt om os her. Ja vi har alle travlt og det er næsten ærgerligt, for her er saamange prægtige Mennesker fortiden og jeg har den allerstørste Lyst til at blande mig med dem. For nu at begynde med den fineste, saa er den unge Ejer af Bregentved her og spiser daglig med os i Russerknejpen. Han rejser med den unge Jonquières [nuv. Overpræsident] og jeg kan ikke negte at Grev Moltke har min fulde Interesse. Han er saa overordentlig barnlig, har store, rolige, milde, blaa Øjne og ser paa En paa saa elskværdig Maade, at man næsten ikke kan forstaa, at han har kunnet forblive saa uskyldig og maa grue for, at ogsaa dette paa saamange Maader skal og maa forsvinde i Livets Storme. Ja jeg kan ikke forlade mit Arbejde, men jeg havde den mest storartede Lyst til at være med dem i Tivoli, Albano osv., jeg skulde gøre Alt forat værge om den unge Stamherres Elskværdighed. Naa, han rejser paa Søndag og vort Bekendtskab bliver vel aldrig stort; han er kun 22 Aar eller noget Lignende. Saa er s. 283 Stiftprovst Gaudis Datter her – Du husker hende fra Ribe – med en Frøken Neergaard. Du kan tro hun er kvik og er et ypperligt Hoved. Hun spiller aldeles udmærket, men jeg er næsten bange for hende saaledes er hun paa sin Post, og jeg hørte forleden, hvorledes Rosenstand ikke skal komme der at bide Sker itu. Ravnkilde faar ogsaa med Rette sin Bekomst ved Fortepianoet, naar de spiller 8hændigt med Frøken Rosenstand og Weis. Disse 8hændigere ere noget horrible....