Danmarks Breve

BREV TIL: Jacob Lindegaard FRA: Kristian Zahrtmann (1878-11-13)

K. Z. til Dr. Lindegaard i
Hørsholm
. Amalfi1878 13/11:

..... Hvor jeg egentlig sidst slap, ved jeg ikke saa nøje, jeg vil derfor begynde med det glidende Øjeblik og sige Dig, at jeg sidder her ved Lys og skriver til Dig; Værelset jeg sidder i er lille, hvidkalket, hvalt; paa Væggene hænger Studier fra i Sommer, for jeg har været her siden 1ste Juni og været flittig, saa der er dog blevet noget gjort. Men ser jeg paa Studierne, se de melankolsk paa mig, jeg har nu levet saa længe med dem, at jeg snart trænger til at rive mig løs fra dem, saa styrer jeg Kursen mod Hjemmet, hvor jeg vil være ved Jul eller lidt senere, saa er dette første Ophold her sluttet, og om jeg kommer snart hertil igen eller ikke, det ved jeg ikke. Huset jeg sidder i er ogsaa lille, det er en Art Fæstning, har ialt to hvalte, hvide Rum, et Køkken og adskillige Balkoner. Det hedder Villa Cieco, som betyder det Blinde eller »Skjulte« Haven har været fuld af Fersken, Figen, Druer og Sligt, nu er her Masser af Appelsiner og Citroner op ad en Mængde Terrasser. Hertil kommer, at Amalfi med dets omliggende s. 295 Bjerge, at Calabrien med Apeninkæden øge Skønheden, at Havet Somren igennem hver Aften har funklet af utallige Phosforglimt, og at det nu af og til er saa mægtigt i sit Oprør naar Lyn glimter Glimt i Glimt, at man føler sig som en Orm ja som en bitte Loppelarve, der soler sig i en Gulvsprække. Men ensomt er her. Jeg havde tænkt alt for længe siden at have været herfra, at have besøgt Paris ved Udstillingens Slutning og saa gaa hjem ganske langsomt, men mit Arbejde har tvunget mig til at blive her meget over Tiden...... Du ved ikke, hvad en italiensk Sommer har at sige, men kommer Du engang til at rejse, sørg saa for, at det ikke bliver Midtvinterstid. Nu bliver jeg her til lidt ind i December. Endnu er Vejret saa mildt, at jeg kan arbejde ude, tiltrods for at mine ti unge Piger ere klædte i Sommerdragter. Det er ogsaa overordentlig interessant at lære et fremmed Folk at kende, der er saa grundforskelligt fra os. Man kan være her uden at give sig ret meget af med Folket, men saaledes har jeg ikke gjort, jeg har tvertimod kastet mig ind i mange forskellige Forhold, og Du kan tro, jeg har set meget underligt. Det er ofte meget vanskeligt at finde sig tilrette, man ser Folk, for hvem man har Respekt, gøre Ting, der hjemme hos os ere meget æreløse, og det er svært at se Sligt med italienske Øjne. Naa det fører Skuffelser med sig, og iøvrig maa jeg sige, at jeg ikke holder af Folket, ja her har end ikke været Nogen eneste til hvem jeg rigtig har kunnet slutte mig. For nogle nærer jeg nok Godhed, men hellerikke mere, Mange kan jeg ikke andet end have Foragt for......Jeg har Homer med mig, det er morsomt at læse her, for enhver Lignelse og Opfattelsen af saameget bliver saa klar her. Endnu gaar Hyrderne som Solguder ned ad de snevre Klippestier og Sandalerne røre let den kantede Klippe. Endnu rasler Faarenes Klokker og de følge Vædderklokkens dybe Klang, og endnu rejse Bølgerne sig stedse vildere og vildere mens Stormen farer frem, ganske som de homeriske Helte gaa i Kamp; ja endnu kan sjeldent en Dreng tegne et Mandshoved paa et Hus uden at give ham Hjelm paa. Med det Samme Homer bliver mere klar, bliver han ogsaa meget skønnere. – Jeg staar nu næsten ved Enden af det første Ophold her, og ser alt paa det som paa et afsluttet Hele. Dommen over Italienerne er ikke bleven saa god, deres Land kan ikke noksom roses......

s. 296 EFTER HJEMKOMSTEN FRA ITALIEN VED JULETID 1878

bliver det i nogle Aar meget sparsomt med Breve fra K. Z. – Han drog ind i sin gamle Lejlighed i Amaliegade 30 og har i Vinterens Løb været beskæftiget med at lægge sidste Haand paa de i Amalfi malte Billeder, og samtidig syslede han med nye Motiver. Da de lysere Dage kom, malte han Billedet: »Fra den romerske Forfaldstid« (H. Chr. Chr. Nr. 238, se Brev af8/8). løvrigt var han Sommeren 79 stærkt optaget af at male og tegne efter gamle Malerier, der var udstillede paa den righoldige Kulturhistoriske og kunstindustrielle Udstilling, der afholdtes i Industriudstillingens store Lokaler ved Vesterbros Passage. – Han levede endnu i Haabet om, at de af Meldahl bebudede store Billedmotiver til Frederiksborg Riddersal virkeliggjordes i Form af Bestillinger, men det blev for hans Vedkommende kun til den Opgave at kopiere et Par gamle Billeder. – Hvorledes det har forholdt sig med denne Meldahlske Plan, der i et Par Aar satte K. Z’s Tanker i stærk Bevægelse, faar staa hen. Eftersøgning i Frederiksborg Museets Bestyrelsesprotokol gav ingensomhelst Oplysning om al Planen har været forhandlet. Rimeligvis har det Hele været private Forslag fra Meldahl til J. C. Jacobsen, som er endt med nogle faa Bestillinger paa historiske Billeder, der senere blev fuldførte til Slottet. Af disse kan navnlig Heinr. Hansens to Billeder, Otto Krags og Hans Nansens Møde paa Højbro og Karl X Gustav paa Kronborg, nok antages at have været bestemte til Riddersalen.