Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Haslund FRA: Kristian Zahrtmann (1882-11-03)

K. Z. til Otto Haslund i
Sorø
. Bologna1882 3/11:

... i Betragtning af, at det imorgen er Din Fødselsdag og af at disse sidste Dage saatidt har mindet om de Dage, vi for 7 Aar siden tilbragte i Verona og Florens, vil jeg virkelig benytte denne Timestid hvor Tante blunder i sin Lænestol og min Kusine stopper mine Handsker, til at sende Dig de bedste Lykønskninger for Dit indgaaende Aar. Gid J alle maa trives og leve glade med hinanden. Du kan tro det er en Svir for mig at rejse. Jeg er netop saa oplagt dertil og at have et Par Damer med har bl. A. den Behagelighed, at man ikke løber saa langt, som jeg ellers vilde, jeg nyder mere i Ro, og naar jeg skal forklare de Andre, hvorfor Billederne er saa gode, maa jeg altid først gøre det mere klart for mig selv, og det er da ingen Skade til...... Fra Padua og hertil sejlede vi i 1½ Time, kørte paa Vogn i 2½ og saa hele Oversvømmelsen og de mange Mennesker, som var flyttet op paa Floddæmningen, da deres egne Huse var oversvømmede. Af og til sejlede vi over Buske, der gled hen under Bunden af Baadene. Vandet stod som oftest til over Halvparten af Indgangsdøren af Husene og Drueguirlanderne hang i Midten ned i Vandet. Landskaberne var mange Steder ubegribelige, Du ved nok hvorledes den lombardiske Slette er oversaaet med Trær, alle disses Kroner stod halvt ned i Vandet og spejlede sig, der var nogle endnu grønne, de fleste guldgule, men i de umaadelige Strækninger af Vand, var det umuligt at finde ud af op og nedad, hvad der var Vand og hvad Stammer og Blade og det hele oplystes pragtfuldt af Solen. Deligencekørslen var tidt komisk. Alt Tøjet blev samlet i en uhyre Bagagevogn, og det var virkelig mærkværdigt, at alle vi, hver fik sit Tøj. Men det skete, skøndt vi havde 7 Ting og ikke Tegn paa Noget. Egentlig rapser Italienerne her ikke meget, og de ere yderst lette at omgaas naar man blot kan tale med dem...... I Venedig gik Vandet, men det var Adriaterhavet, den ene Dag op over Marcuspladsen, der var bedækket med Baade, jeg lod mig bære over, skøndt Manden sagde pesa motto Signore, og det saa underligt ud, at se f. Ex. Postbudet gaa i Vand til midt paa Laarene. Jeg traf der Ejlif s. 323 Petersen en fin og flink Mand, der er gaaet til Rom forat blive der Julen over. Jeg glæder mig til nærmere at gøre hans Bekendtskab....