Danmarks Breve

BREV TIL: August Andreas Jerndorff FRA: Kristian Zahrtmann (1883-01-16)

K. Z. til Aug. Jerndorff i
Kjbhvn.
Rom1883 16/1:

Efterf. Breve handler om Røret i Anledning af den under 82 kundgjorte kgl. Anordning, hvorved der indførtes en forandret Ordning af Akademiets Plenarforsamling. Allerede i Februar 1882 havde 27 Kunstnere indsendt en Adresse, der kraftigt krævede en Ændring i Medlemmernes Selvsuppleringsret, der ogsaa paa del Tidspunkt var resulteret i, at Akademiets Anseelse var stærkt dalende, da det fortrinsvis bestod af Folk, der sluttede sig til en ikke altfor talentfuld Klike. De 27 Underskrivere meddelte, at de ikke ønskede at tage mod Valg til Akademiet under de bestaaende Forhold. – Uafhængig af denne Adresse havde Jul. Lange, efter Kultusminister Scavenius’ Opfordring, udarbejdet et Reformforslag. Akademiet rasede over, at dets egen Sekretær uden Mandat mødte op som frisindet Reformator. De protesterende Kunstnere var ufornuftige; ikke tilfredse med Langes Forslag indsendte de et andet, og alt truedes med Kaos. Sidst paa Aaret afgav Ministeriet til Akademiets Overvejelse et ret grundigt Reformforslag, men delte fik man ved Underhaandsagitation ændret til den lidetsigende Resolution af 31/12 82. Det er denne Situation, der foranlediger Brevene angaaende en ny Protestadresse med fornyet Meddelelse om, at Underskriverne ikke vil lade sig vælge til Medlemmer. K.Z. er ivrig for at samle Underskrivere i Rom, men enkelte er dog lunkne, medens K. Z. er Fyr og Flamme. Jul. Lange maatte efter alle Kampene trække sig tilbage som Sekretær, og først i 1887 fik Akademiet en ny Ordning, der gjorde Ende paa Selvsuppleringen, tog Myndigheden fra Plenarforsamlingen og lagde den i Hænderne paa et Udvalg, der kaldtes Akademiraadet. Valgretten ændredes efter Regler, der bedre svarer til Nutidens Krav. Med enkelte Forandringer staar den Ordning endnu ved Magt. – Efterhaanden gled alle de opponerende Kunstnere ind i Akademimedlemmernes Kreds. Kun Theodor Philipsen, Fr. Schwartz og Kr. Zahrtmann lod sig aldrig overtale til at tage mod Valg. – (Om hele denne Kamp se »Ude og Hjemme« Nr. 277, Jan. 1883.)

Dit Brev kom igaar, og der var ikke mange Ting, der kunde glæde mig mere. Jeg havde set Reformen, var meget bedrøvet over den lille Skinreform og var bange for, at nu skulde de Samme, som havde protesteret, være villige til at lade sig vælge ind. Jeg havde ikke talt med Mange, men min Mening var lige bleven bestyrket gennem Philipsen, det skete i Lørdags, saa jeg havde netop haft rigtig god Tid til at komme i daarligt Humør ved at sidde her og gruble over Forholdene hjemme. Humøret stod saa lavt som mulig, jeg sad just igaarmorges og spekulerede paa om jeg vilde skrive til Dig, Krohn eller Schwartz, havde bestemt Dig; saa kom Dit Brev ind ad Døren, jeg blev helt beskæmmet deraf og styrtende glad. Jeg malte videre og gik op til Philipsen henad Mørkningen. Han blev ogsaa glad derover, og der skulde just være skandinavisk Kunstnermøde om Aftenen...... Paa Mødet iaftes kom der en Del Beklagelser frem, over at Helsted og Krøyer ikke havde tilbagevist Udstillingsmedaillen, og man vidste ikke om det endnu efter at Reformen har vist sig saa nichtig ikke s. 326 kunde ske. Det er naturligvis Noget, der bliver overvejet hjemme. For Vedkommende synes jeg umulig det kan være svært at bringe det Offer; de vil jo kun opnaa Beundring derved, og uartigt kan det jo umulig kaldes, da det bliver en Samvittighedssag. De kan jo takke for den Ære, som det virkelig er, at man har anset dem for værdige til Medaillen, men beklage at Forholdene er saadanne, at de ikke tør tage den. Naa, det ved J naturligvis god Besked om. Hvis det var mig der stod med en saadan Magt i min Haand, jeg brugte den. – Saa er det vel saa vigtig, at man forsikkrer sig, at ingen Stemmer blive afgivne af Kunstnere udenfor Akademiet, og kan man ikke sikkre sig næsten fuldstændigt? – Desuden, kan der ikke faas Understøttelse til at danne privat Undervisning? Schwartz, hvem de Unge har villet have, maa vel kunne, hvis han vil gaa ind paa sligt Forslag, faa offentlig Understøttelse, den Slags gives jo mere og mere nu baade hjemme og i Udlandet. Der er da ikke kraftigere Middel til at virke end ved at tage Eleverne; man kan være sikker paa, at det først er de flinkeste, der forlade Akademiet, og naar saa ogsaa Læreren er flinkere, saa kan jo Konkurrancen let tages op....

[Dagen efter, 17/1 1883, sender K. Z. Listen med Navnene paa de protesterende Kunstnere i Rom og vedlægger en lille Billet til Aug. J.] ... Det kostede Skovgaard stor Overvindelse at skrive under, Hasselriis bombarderede frygtelig; forresten var Skovgaards Holdning brillant..... Hvor prøver man sine Venners aandelige Indhold ved slig Lejlighed. – Jeg maa endnu engang udtale min Glæde over det gode Sammenhold hjemme, som spaaer bedre Tider. Eden [Akademimedlemmer underskrev en Edsformular ved Optagelsen] har her været Genstand for Debat, og vi synes at den næst Kongens Diktatur maa være Sagens værste Side. – Dan dog Modakademi hjemme. – Hasselriis og Th. Philipsen har været fortræffelige....