Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Skovgaard, Joakim FRA: Zahrtmann, Kristian (1883-06-15/1883-06-30)

K. Z. til Joakim Skovgaard i
Sora
. Civita d’Antino 1883 sidst i Juni:

Tak for Dit og Din Broders Breve; det sidste sender jeg Dig tilbage. Det har moret mig meget, men tiltrods for at jeg sætter stor Pris paa Din Broder som Maler, og paa hans Dom over Billeder, da jeg finder den ligesaa godt overvejet som grundig opfattet, saa tror jeg rigtignok paa ingen Maade, at jeg vil kunne være med i Beundringen over fransk Billedhuggerkunst. Herregud, der har jeg dog vel set Noget, da vi hjemme baade har haft adskillige Originaler og Afstøbninger. Men er der en eneste Ting, der i en eneste Henseende staar ved Siden af Relieffet i Ravenna? og kan noget maale sig blot med de middelgode Renaissancegravmæler i Rom, saa kald mig Mads. Forresten – men nu synes Du vist at jeg gaar for vidt – saa dømmer jeg mindre fransk Billedhuggerkunst efter de Ting, jeg har set og følt paa, end efter Maa-den hvorpaa Franskmændene anvende deres Kunst i Haver, Paladser osv. For de enkelte Ting kan maaske være mindre godt valgt, eller det kan være Gengivelser der staar tilbage for Originalen, men Maa-den at opstille paa – og den er ikke Folkets, men Kunstnerens, naar det gælder monumentale Ting – den er eller den er ikke plastisk – Ingen, selv den mest absurde Tilbeder af det Allermoderneste vil dog vel sige at Cairoliernes Monument paa Pincio er plastisk stillet – om saa Detaillerne var aldrig saa gode – vi er vel enige om at ogsaa de er noget Skidt. Jeg vilde ønske at jeg havde set Udstillingen; Lepage har jeg stor Længsel efter, ligesaa Breton. – Grunden til at jeg sender Dig saa hurtigt Svar er forresten følgende. Vi har haft pragtfuld Torden. Den er kommet paa belejlige Tider og har ikke hindret mig i at arbejde, først en Byge lige før Middag, saa Hovedbygen Kl. 2. Kl. 31/2 havde jeg tilsagt de tre Gudinder, de lovede at komme, Alt var aftalt. De pleje at bære Sten hele Dagen med to à tre Andre netop opad Trappen hvor jeg vilde bruge dem. Jeg havde tilsagt tre paa engang, lovet hver en Lire forat staa tre à fire Timer og havde sat en Masse Farve s. 341op forat rigtig hengive mig. Jeg var der, de kom ikke, jeg ventede længe, to af de andre kom og bar Sten, jeg spurgte til dem, saa svarede de, at de havde betænkt sig, at 1 fr. var altfor lidt, og at de derfor var gaaet ud i Marken at arbejde. Dette, at de havde skiftet Plads, netop de tre jeg havde valgt, er naturligvis ikke tilfældigt. Jeg spurgte de andre, om det var Skik her ikke at holde sit Ord, viste dem den uhyre Farvemasse, som var sat op til ingen Nytte. De lod nu til at være lidt skamfulde da jeg sagde at det var et Tab med disse Farver. – Det Hele er aabenbart en Strike, jeg tror iværksat af Mændene. Disse har, paa en Undtagelse nær, været saa umaadelig imødekommende, men de har jo hørt om at Ambrogio og Luigi i Rom fik fem lire om Dagen, hver er sig selv nærmest, og nu tror de at kunne presse mig. Jeg indlader mig neppe paa at give mere end en lire for en halv Dag, da jeg ogsaa er kras naar det skal være; jeg lader som jeg var rolig, og dog er der noget Tordenvejr i mig. Netop denne henrivende Juno! [Det drejer sig om Modellerne til de kalkbærende Piger.] ... Med Hensyn til Athen saa ved jeg jo ikke selv om jeg kommer dertil; faar jeg Raad rejser jeg og vil være yderst glad, hvis vi kan følges ad.... Du maa tro, at jeg blev glad ved at læse Din Broders Brev, men det gik dermed, som med Pariserplastiken, det morede mig ikke saameget at læse hans Dom om Kunstnerne, som at se den Kærlighed der er mellem Jer Brødre saa tydeligt. Du ved ikke selv hvormeget mere veltalende den var skildret. Det var nu ikke Din Hensigt med at sende mig Brevet, men jeg tror, Du har gjort godt deri. Jeg bliver altid en lille Smule bedre, naar jeg ser noget Godt hos Andre. Hils ham meget fra mig; jeg holder min Sandten mere af ham efter at have læst Dit Brev.... Nu har jeg talt meget mere med Familien her, den mener, at det med Modellerne vil gaa ganske af sig selv, naar først jeg faar begyndt og den har talt Noget med dem om Sagen. Nu faar vi se. Hils Pedersen meget. Baade ham og Philipsen vilde jeg overordentlig gerne leve sammen med. Jeg er glad for det Brev han tænker paa til mig. – Ja, Familien her er saamænd god nok, men jeg tror ikke Du vil finde Døttrene saa smukke i Længden. Den anden Broder, Lieutenanten, kommer hjem i Juli....