Danmarks Breve

BREV TIL: Joakim Skovgaard FRA: Kristian Zahrtmann (1883-10-01)

K. Z. til Joakim Skovgaard i
Sora
. Civita d’Antino1883 1/10:

..... Tak for Dit Brev, som jeg lige har modtaget sammen med Philipsens Kort, som jeg ogsaa er meget taknemmelig for ..... Saa maa jeg tale om Ovnen. En saadan vil jeg gerne have. Men kan enten Du eller Philipsen lægge nogle Penge ud for mig indtil d. 20. Oktober, saa vil jeg være meget glad derfor, for før faar jeg ikke Penge tilsendt. Kan J ikke beder jeg Eder om først at faa den til den Tid, for saa længe kan jeg nok holde mig varm ; endnu er her ikke Spor af Kulde og jeg har ikke anlagt andet Uldtøj end min Sommer lille Uldtrøje. – Enten jeg tager til Grækenland – og det sker vel først i Januar, hvis det sker – eller ikke, vil jeg gerne have Ovnen, da disse rygende aabne Kaminer paa forskellig Maade hindre En fra at arbejde, og er man saa ene som jeg, saa er man da nødt til at arbejde en Del....50 frs er det Hele jeg kan lade Jer faa inden den 20de, saa indret Jer derefter....

s. 357 ITALIENSK FAMILIESCENE. Civita d’Antino 1883
(H. Chr. Chr. Nr. 284)

s. 358 JOAKIM SKOVGAARD: PIGE OG KARL MEJE KORN MED SEGL
Blyantstegning efter hans Maleri 1883

s. 359 Den Evne at Motiverne er elskværdige, er Noget man ikke selv giver sig, derimod kan nok, ja meget let, det at man forelsker sig i en fremmed Kunstretning, mere end i Naturen, tage Evnen fra En ..... Her har jeg omtrent hver Dag siddet ude og malt Drenge om Formiddagen i godt Vejr, men Eftermiddagene har næsten altid været skyfulde ...... Jeg faar gerne en à to Retter til Middag, som jeg maa sende tilbage, da jeg ikke kan spise saameget. Jeg tror, at det er for at trøste mig fordi Du ikke er her, men i Virkeligheden tager jeg mig det ikke saa nær at jeg trænger til at spise Sorgen bort. Jeg gør stadig længere Ture efterhaanden som Varmen tager af, gaar ned til Kilden, drejer tilhøjre, kommer hjem ved Kirkegaarden. En Dag traf jeg som jeg troede en nedlagt Kirke, der stod et Kors inde imellem fire lave Mure, og saa var den fuld af de dejligste Brombær. Jeg kom hjem, og da jeg fortalte de Andre det, fik jeg at vide at det var Begravelsesstedet for Koppe- og Kolerapatienter, og at derfor var Brombærrene saa gode, som jeg havde spist....