Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Thomsen, Carl FRA: Zahrtmann, Kristian (1883-10-20)

K. Z. til Carl Thomsen. Civita d’Antino 1883 20/10:

... Isandhed her er dejligt. Nu gulner og rødner Bøgen her rundt paa alle Bjerge; og disses Farve der er sølvgraat og lavendelmeleret danner en Modsætning til Bøgenes mættede Fløjlsfarver, der virkelig ogsaa har Noget af Fosseskum. Og saa skulde Du se Druerne i Dalene, lyssvovlgule er Bladene og Druerne hænge selv saa tunge og violette. s. 360Vi er lige i Vinhøsten, her er Liv, Lyst og Glæde. Alle Æsler er tungt belæssede af Vinsække, som endnu er ganske som hos Homer, hele vendte Gedeskind hvor alle Haarene sidde indad i Vinen. Og saa se dem perse Mosten. De staa op i de mægtige murede Kar og danse med deres bare Ben Mosten ud. Børnene sidde alt imens paa Murranden og æde Druer og spytte rask væk Skallerne ned i Karret, for vi ved ligesaa godt her som i Frankrig at Vinen helst skal smage stærkt af Skal. I Solskin under Oliven ser slig Forestilling dejlig ud. Og saa at se Mosten blive fyldt op i de vældige Fade i de hvælvede kølige Kældere, høre den gære rundt om sig, se dem koge den sejge Vinsuppe, der bringes ned i Fadene, og hvorved Vinen bliver meget stærkere. Og saa bringe alle de velsignede Mennesker mig skønne Exemplarer af de mest udsøgte Drueklaser, som skal hænge her til Tørring og til Vinterbrug. Det ene af mine Værelser er behængt med Olivengrene og deri er allevegne Drueklaserne hængt op. Gid Du og Din Hustru og Børnene og Din Søster og Vilhelm og Karen kunde komme her og spise sig rigtig mætte.... Jeg filosoferer, prøver mig selv. Jeg er paa det Rene med at det er meget daarligt bevendt med min Kristendom – ja jeg tør aldeles ikke mere regne mig blandt de Kristne. Det er en Følge af den megen Rejsen. Man ser at saamange Mennesker der er, saamange Religioner. Forrige Gang jeg var her fik Lutherismen et haardt Stød, men siden har jeg tænkt og grundet og efterhaanden er det sidste gaaet af Troen paa den aabenbarede Kristendom. Og deraf er fulgt meget Andet. Saa skønt som Alt er her om os, kan jeg som Kunstner ikke se andet end en aldeles uberettiget Dadel over Livet og en Misfornøjelse i det, at Læren siger, at det andet Liv er saa uendelig meget skønnere, og at det er det vi skal leve for. Desuden paa meget faa Undtagelser nær ser jeg dem, der ivrigst kalde sig Kristne, arbejde forholdsvis meget lidt for dette andet Liv osv. osv. Det er ogsaa meget lærerigt at se, hvorledes Italienerne opfatte den Kristne Religion. Den er kommet fra Syden og passer langt bedre for Forholdene her end for dem i Danmark.... Og saa skulde Du se Efteraarsfloran. Efter den tørre Sommertid kommer Efteraarsregnen og naar den er forbi begynder ligesom et nyt Foraar. Det er allermest Cyklamenerne, som komme frem, men det er vanskeligt at tænke sig en mere tiltalende Blomst. En af dens elskværdigste Egenskaber er, at den kan komme frem overalt, og paa de Steder hvor man allermindst skulde vente den. Og saa er dens rosenrøde Farve og dens svage Violduft saa henrivende at jeg bliver helt blød om Hjertet, naar jeg gaar her langs s. 361Bjergstierne og ser dem overalt stikke sine Rosenhoveder frem. Og mine Værelser er saa rare. Jeg har hele tre hvide, hvælvede Rum.... Nu har jeg faaet mig en herlig Kakkelovn, som Philipsen har givet Tegning til, meget smagfuld, og Ross, Viggo Pedersen og Skovgaard har givet Messingornamenter dertil. Møblementet er gennemgaaende smagfuldt og blot det at have den høje hvide Hvælving over sig løfter Sindet og faar Fantasien til at vaagne op..... Fattig er jeg som en Kirkerotte, for jeg sælger ingenting..... [I Brev fra Sora meddeler Th. Philipsen sin Moder: »Den Kakkelovn, som jeg lod forarbejde her for K. Z. og sendte op til ham, har gjort saadan Lykke, at den allerede har faaet flere Efterfølgere. Han tvivler ikke om, at om nogle Aar vil alle Byerne her i Omegnen være forsynede med lignende Ovne, som tidligere ikke har været kjendte her.«] Jeg er bogstavelig strandet her i Højden og mulig vil man om 6800 Aar finde min Lampe og Pen her – Brevet ikke for det lader virkelig til at jeg faar det fuldført.... Tro nu ikke at jeg er misfornøjet med Opholdet her, nej, det er jeg min Sandten ikke. Og det kan være muligt at dette filosofiske Liv netop er gavnligt for mig.... Jeg vilde dog saa skrækkelig gerne til Grækenland....