Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Zahrtmann, Elisabeth FRA: Zahrtmann, Kristian (1883-11-22)

K. Z. til Søsteren Elisabeth Erichsen. 1883 22/11:

.... medens en anden Slægt dukker op, der vil noget Andet. Jeg føler den alt i Hælene paa mig; hvor jeg lader Foden slippe, der staar strax en ny Fod i Sporet, og den nye gaar paa med mere rastløs Higen. Det er dem, der ere blevne opdragne af Krigen 64, – men da var det alt bestemt, hvorledes jeg vilde udvikle mig. Det sidste Ørefigen, jeg fik af Fader, var i 59, da var jeg 16 Aar. Jeg kom hjem fra Skole og sagde ganske fornøjet: »Fader, har Du hørt, at Frederiksborg Slot brænder?« Men som sagt mit Smil kostede mig en Lussing, og vist er det ogsaa, at den senere Slægt vilde være altfor praktisk til ikke at opfatte Betydningen af denne sørgelige Brand, der netop har været skæbnesvanger for mig; der var Portræter netop af alle dem, som jeg havde Lyst til at behandle....