Danmarks Breve

BREV TIL: Kristian Zahrtmann FRA: Viggo Pedersen (1883-12-26)

Fra Viggo Pedersen til K. Z.Sora1883 26/12:

... Paa Din smukke og kærlige Tanke om at faa mig med til Napoli skønnede jeg oprigtig. Men den Bombe Du saa brat lod springe Aftenen før Lille Juleaften, har bragt mig rent ud af Folderne, og nu kan jeg ikke forsvare at tage herfra, da hver Dag er mig kostbar. Men Tak skal Du have, kære Ven, fordi Du foreholdt mig min Pligt, som jeg maaske nok havde en lønlig Fornemmelse af, men ikke Mod eller Kraft nok til at se helt under Øjne. Ja, jeg maa i det hele sige Dig Tak, kære Z., for den Tid jeg har kendt Dig, for jeg har saamænd aldrig nogen Gang været sammen med Dig uden at lære meget godt af Dig, ... Din ædle Maade at se paa Livet og den Overbevisningens Varme, hvormed Du udtaler Dig..... Dobbelt taknemmelig maa jeg være Dig for den sjældne venlige og kammeratlige Maade, paa hvilken Du interesserer Dig for mine personlige Forhold, siger mig Sandheden, naar jeg trænger til det, og raader mig....

Efterskrift af Theodor Philipsen: – Kærligste Ønsker til Din forestaaende Rejse med Kim [Joakim Sk.]. Lykkelig Rejse kære Ven, og kom nu ikke for vigtig tilbage.

K. Z. tog til Sora for al holde Jul. Det var her at han greb ind i Viggo Pedersens Forhold. Denne led gennem Efteraaret af en Sygelighed og havde mistet sit Arbejdsmod. K. Z. tvang ham til at tage en stærk Beslutning, at skrive sin Ansøgning om Anckerske Legat og til sin Kæreste i Skamstrup Præstegaard om at holde Bryllup til Foraaret. » Gennemrystet af Sindsbevægelse, faldt jeg udmattet i Søvn ovenpaa dette. K. Z. spurgte næste Morgen bekymret om, hvordan Natten var gaaet – den der ikke havde lukket el Øje var ham, der ængstedes for sit resolute Indgreb.« [Senere Meddelelse fra Viggo P.J – K. Z. tog med Skovgaard anden Juledag til Napoli, hvorhen Philipsen ikke kunde følge dem (som bestemt), da han gik med et gnavet Saar paa Foden.