Danmarks Breve

BREV TIL: L. Zeuthen FRA: Kristian Zahrtmann (1884-03-21)

K. Z. til L. Zeuthen. Athen1884 21/3:

... Igaareftermiddags vendte Skovgaard og jeg tilbage fra en 16 Dages Tur paa Peloponnes og var strax paa Posthuset.... Jeg takker Dem meget for Deres Brev, Tingene er jo gaaet saa godt, som jeg kunde ønske mig.... Helsteds Busen ud med sin Mening eller maaske med sin Opfordring til Hans Exc. om at være medgørlig synes mig netop at være kommen paa rette Sted, og den har vist bidraget Sit til Knudens Løsning.... Jeg kan ikke klage over paa nogen Maade at have følt Uviljen mod mig, men nu føler jeg sikkert nok megen god Vilje netop hos dem, hvis Deltagelse er mig kærest. Jeg takker Dem for det Glas De og Helsted drak med hinanden i Lørdags paa min Sundhed, dengang sad jeg i Olympia og gennemgik med Skovgaard Ejendommelighederne ved Templerne der og dem her i Athen..... Skovgaard og jeg er begge henrykte over at være komne her, og nyde i fuldeste Maal. Forskellen mellem det græske antike og det romerske er saa aldeles ubegribelig stor, man ser at det er et helt anderledes tænkende Folk. Noget medvirker maaske at vi Nordboer aabenbart er mere stammebeslægtede med Grækerne. Heri Athen, hvor det for s. 376 os, trods Alt hvad de Lærde prædike, ser ud, som om det gamle Græske ... ialfald fra Perikles’ Tid har holdt sig allerbedst, er Typen sjeldent ren og udpræget....Og paa Kaffeer osv. vrimler det med vore danske Bekendte, for da vi ingen kender ved sit virkelige Navn, saa faa de stadig danske Navne; vi har en Dr. Paludan, og Bornemann har vi, og Masser Andre. – Husker De saa i Rom, hvorledes Vatikanets Samling var noget tung at komme igennem, noget opstyltet, meget kejserlig, – man aandede friere, naar man igen kom ud i den fri Natur. Her er det anderledes, hver Stump Marmor, der er bearbejdet i den bedste Tid 450-380, i Figurer, i Arkitektur, er saa straalende i Farve, Form, i Indhold, har saa stor en Livskraft og Livsglæde i sig, at der ligesom strømmer Noget af det gyldenthvide Marmors Liv over i Ens Aarer. Levende, det er Stikordet i al Kunst, og det er netop Livet der gennemgløder de Tiders Kunst....Jeg forundrer mig aldeles ikke over at Zevs sendte sit Lyn for at tilkendegive Phidias sin Tilfredshed med Billedet i Olympia.... Museerne er ikke saa store som i Rom, men her er Masser af første Rangs Kunst. I Vatikanet er der neppe nogen Stump, som fortjener det Navn.... Under alt dette kommer jeg sletikke ind paa, hvad jeg troede skulde fylde disse Par Sider, nemlig Opholdet i Olympia og Sparta, som er saa nyt og saa gribende, at det vel næsten er det, der fylder mig mest. Templerne, den hellige Luft, de skønne Omgivelser, de over al Forstand pragtfulde og arkitektonisk glimrende Gavlfigurer i Olympia – det var over fem Dages uafbrudte Rus. Der er vel intet Spørgsmaal om, at skal et Hoved sættes som Verdens skønneste, saa maa det være Apollos der, ja hele hans vældige Skikkelse med den udstrakte højre Haand, saa alvorlig..... Det er ikke Phidias, det er en Medbejler, der staar ham meget nær, og det er mange Gange bedre vedligeholdt. Phidias er flottere, er yndefuldere og mulig næsten ligesaa mægtig, den anden er alvorligere, har endnu mere Sans for det arkitektoniske og for den strænge, næsten religiøse Plastik.... Kunsthistorikerne rose den nyfundne Merkur og kan sletikke se, hvorledes han bliver smadret af de Guddommelige....