Danmarks Breve

BREV TIL: August Andreas Jerndorff FRA: Kristian Zahrtmann (1884-05-29)

K. Z. til Aug. Jerndorff. Civita d’Antino1884 29/5:

Jeg skriver Dig til forat ønske Dig tillykke med Udstillingsmedaillen, som Leemejer alt for nogen Tid siden skrev til mig, at Du havde faaet. Han skrev at jeg havde ogsaa været noget paa Tale, men saa løjerligt det mulig lyder, er jeg mere glad ved, at Du har faaet den end jeg – det tror jeg i det Mindste. Sagen er, at jeg tydelig mærker, at jeg bliver baade dygtigere og elskværdigere ved ikke at have saamegen Medgang, som Livet i det Hele taget overlæsser mig med. Jeg maa overalt holde en vis Stolthedsdjævel nede i mig, og saameget jeg ogsaa pisker og tøjler ham, saa sætter han dog af i fuldt Firspring, saasnart der er den mindste Lejlighed.... Denne Vinter har jo været saa umaadelig s. 395 pragtfuld for mig, jeg har ved Siden af de store Glæder, jeg har haft, tydeligt følt Overmodet røre sig, og jeg er aldeles vis paa at have godt af, hvad der kan dæmpe det. Forresten har jeg hørt saa forfærdelig lidt om Udstillingen iaar. Jeg hørte strax et Par Udtalelser til Ros for mine Piger, megen mere Ros end jeg paa nogen Maade syntes at de fortjente – f. Ex. Karl Madsens i et eller andet Blad.... Hele denne Vinter har jeg i saa høj Grad ønsket, at Du maatte naa at komme til Grækenland og det lidt snart, medens Du er saa ung at Du optager fuldt frisk, og det kan faa blivende Betydning for Din Kunst. Netop Du og Bindesbøll er dem, jeg synes skulde dertil, og kan Du ikke nu søge Ancker og virkelig rejse? Det er mig jo umulig at sige bestemt, hvilket Udbytte Du vil faa af Athen og Olympia, mig har de taget paa en saadan Maade, at jeg ikke synes, at der er anden Kunst end den græske, og det der har tabt allermest er Renaissancen; i visse Maader er den nu for mig Empirestil, i visse Himmelvrængthed. Roccoccoen staar hvor den stod og Gothiken har snarest vundet, de vil noget Nyt og i Gothiken er der en vis, rigtignok sygelig, Ungdom. Men Renaissancen er Sminke og Abekatteri. Ingen har tabt mere end Rafael. Jeg antager, at han staar i sine bedste Portræter, men al historisk Komposition, gudhjælpemig hvor den har tabt. Er det Livet, er det Uskyld, er det Ungdom? denne kedelig ordnede, forhen saa elskede, Sixtinske, ser hun ikke ud med to store udtryksløse, unaturlige Sminkeøjne, og hende, denne Barbara, vrider hun sig ikke unaturligt ved hendes Side, og Paven, hvorfor peger han saa, hvorfor tager han saa til sin Kappe, er det saadan man gør, naar man er ydmyg? Og Børnene, de ligne mest den Ynde jeg i Napoli saa to Balletbørn have.... Og en saadan mægtig Indflydelse har Athen haft paa mig. Det er Mennesker og det meget dannede Mennesker, som har gjort alt det der – i Olympia ligesaa godt som i Athen. Paa en Maade er det til at tabe Næse og Mund over, paa en anden Maade maa man gribe i sin Barm og sige : men det var ogsaa det, Du var skabt til, det er det Du inderst og egentligst vilde og vil, men det er Tiden, der har forkvaklet Dig, Du har sminket Dig til hvad Du troede at den vilde synes om, Du har vrængt og vredet Dig forat søge dens Agtelse og tabe Agtelsen for Dig selv, og lidt efter lidt ser man, at Grækenland er det Naturligste, Roligste, Værdigste og Uskyldigste der er til, og det som man maa tabe Næse og Mund over, er at man virkelig har kunnet skabe sig til det Intet, som man er....