Danmarks Breve

BREV TIL: Wanda Danneskiold-Samsøe FRA: Kristian Zahrtmann (1885-12-30)

K.Z. til Cousinen GrevindeWanda Danneskiold-Samsøe. 1885,
LilleNylaarsaften
:

Inden Aaret afsluttes, og mens jeg har mit Regnebræt i Haanden, vilde jeg saa gerne skrive til Dig forat takke Dig og alle Dine derfor. Regnskabet er ikke saa glædeligt som det igrunden har været det hvereneste foregaaende Aar, og maaske fordi det er uvant, trykker det pinligere, men Du og Dine staa som gode milde Minder hele Aaret op igennem, men særligt og allermest fra hin Aften af, da jeg, meget voldsommere end jeg borde, lod Dig vide Noget af det, der pinte mig. Du har nænsommere end Nogen taget derpaa, Du har ogsaa mildnet Meget selv om Saaret maaske nu brænder værre end nogensinde. Det er ikke min Hensigt at plage Dig hermed, kun ved at gøre min Virksomhed op med mig selv kommer dette saa stærkt i Forgrunden, og netop fordi dette er saaledes, saa maa jeg takke Dig dobbelt. Min Kone Md. Windekilde, som ellers er stupid, sagde forleden, at Du saa godt forstod at afpasse Din Hjælp efter som Folk trængte dertil, og det Ord slog ned i mig. Al den Kærlighed, Du viste mig – ja, og Alle J viste mig den lillebitte Juleaften – ja den gød et mildt Skær over meget og Du kan være vis paa, at jeg drak Punsen taknemmelig over alt det s. 417 Gode jeg nød paa Christiansholm..... Her lever jeg paa en Maade temmelig stille, jeg arbejder meget og gaar meget lidt ud – men Arbejdet afbrydes altfor meget af urolige Tanker og Skuffelser – det er sikkert nok hos mig selv, jeg skal søge Skylden – men jeg synes mere og mere at jeg maa herfra forat blive et godt Menneske igen. Saa gerne jeg vilde ud til Dig, saa skal Du ikke kalde paa mig, for jeg følger for gerne Vinket, men jeg skal og maa arbejde, naar jeg kan....