Danmarks Breve

BREV TIL: Joakim Skovgaard FRA: Kristian Zahrtmann (1886-05-30)

K. Z. til Joakim Skovgaard (paa Bryllupsrejse til Italien). Kjbhvn.1886 30/5:

Kære Ven! Hjertelig Tak til Dig og Din unge Hustru for Eders Bryllupsdag, der staar saa elskværdig for mig som overhovedet nogen Dag. Stemningen var aldeles udmærket og Brudefolkene saa tilforladelige. Det saa saa bestemt ud for mig som maatte denne Dag blive til stor Lykke for Eder begge.... Der var i hele Dit Udtryk, da Du med foldede Hænder og en ualmindelig djærv Energi stod for Altret, noget som frydede mig i min inderste Sjæl, og jeg blev dengang enig med mig selv om, at Du maaske ved Dit Giftermaal kom til at staa fast paa kristen Grund, noget jeg hidindtil ikke havde troet, men en Opfattelse som ogsaa senere blev bestyrket i Hjemmet paa Thorvaldsensvej, thi i mine Øjne bor Grundtvigianismen der saa smuk som noget Sted, og skøndt jeg ikke er Kristen, saa har dog Katholicismen og Grundtvigianismen mest min Sympathi. Der er nu ogsaa noget bedaarende i al den Musikglæde, der er over Slægten, Du er kommet ind i, og det gaar os svage Mænd tidt saaledes, at vi ad æsthetisk Vej drages mod ethiske Maal. Jeg holder saameget af Dig, at jeg aldrig kunde ønske Dig noget Bedre end at holde fast ved Din Christendom, da jeg tror, at den sikkreste Lykke ligger der, og jeg regner det som den allerstørste Lykke ved Dit Gifte at Du har Din Kone der. For mit Vedkommende regner jeg det for Pligt ikke at søge ad den Vej, og jeg kommer neppe tilbage dertil, skøndt jeg mægter at gøre det naarsomhelst, men for mig staar det Maal nærmest som en Fristelse, der skal undgaaes. Vi har afhandlet dette før, men mig synes, at ligesom jeg selv kommer idelig og idelig tilbage dertil, saaledes er der ogsaa særlig Grund for Andre til at betragte Sagen, naar Livet fordrer et vigtigt Skridt, og jeg vil desuden fordre af vort Venskab at Du skal vide, hvor Du har mig. Nu har Grundtvigianismen den blindeste Tro af al Christendom herhjemme, men netop derfor vilde det være den, jeg greb efter, skulde jeg atter derind. Niels var her en Dag – det forbavsede mig, hvor blindt han troede, hvor lidt han vidste og hvor uklar han stod; selv Billedet af Paaskemorgen vidste han meget lidt Besked med. Og jeg mener bestemt ogsaa at Christne helst skal holde sig fra at male bibelske Billeder; de have modtaget det Hele som noget Givet, de har ikke maattet granske Sagen, de er blevne staaende i en aldeles uklar Følelse og er af den Aarsag ude af Stand til at give noget væsentligt Nyt; thi det er dog det Kunstneriske, man vil paa det Omraade, og ikke det at det i og for sig (haandværksmæssigt) er godt gjort. Derfor synes jeg heller slet ikke om Jerndorffs Altertavle, det er jo mindst af alt den Kristus der kom i brusende Trang til at jage Døden paa Porten.... Her har vi haft herligt Vejr i Maj Maaned, saa Italien har sagtens været køligt. Skoven er saa dejlig og man maler saa godt nøgen Model under disse Forhold. Jeg maler paa Job og det gaar nogenlunde. Det bliver mit Arbejde for hele Somren.... Jeg længes efter at høre hvorledes Du fandt Correggio og hvorledes det staar til i Civita, saa faar enten Du eller Din Hustru Lyst til at besvare dette, saa foreslaar jeg Eder de to Themar....

s. 421 MORGENSTEMNING. »DON JUAN«. Kjbhvn. 1885
(H. Chr. Chr. Nr. 299)

s. 422 EN ROMERSK GIRSER. Kjbhvn. 1886. [Se S. 403]
(H. Chr. Chr. Nr. 310)

s. 423 MODELSTUDIE. 1885
Antagelig samme Kvinde, som den paa næste Side afbildede Model
(H. Chr. Chr. Nr. 305)

s. 424 STUDIE TIL LEONORA CHRISTINA KLÆDES AF I FÆNGSLET. 1886
[Rrev S. 415. »Jeg har faaet en fuldkommen pudique Kvinde paa 33 Aar, rødhaaret,
skinnende hvid, Rubensk.«]
(H. Chr. Chr. Nr. 313)