Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Zahrtmann, Laura FRA: Zahrtmann, Kristian (1888-08-04)

K. Z. til Moderen. Kjbhvn. 1888 4/8:

... Du skal have mit første Brev nu jeg har afleveret mit Billede igaar. Du har faaet mig til at male det. Det var lige saa kærligt som snildt, den Maade Du fik dette [Avis] Klip escamoteret mig i Hænde, og i det Hele, havde Du ikke hjulpet, havde jeg ikke været med. Jeg har ikke et Øjeblik fortrudt at have indladt mig derpaa. Rosenstands Besvarelse syntes jeg var bedst, saa Willumsens – en ganske ung, dog synes jeg mit Eget er bedst, men under alle Omstændigheder stemmer neppe Comiteens og min Dom. Noget udaset er jeg....

I »Kunstbladeh« Nr. 17 og 18 omtales Konkurrence-Arbejderne til Universitetsbilledet: »Tilbage staar Zahrtmanns Skitse, sal nederst og for sig selv, som om den straks var dømt til ikke at regnes med, fordi han har fordristet sig til at overskære Forgrundsfigurerne ved Knæet. Den har i hvert Fald fortjent at stilles ganske for sig selv. Det er ikke alene den interessanteste og karakterrigeste Skitse, den er i Grunden den eneste, der har et virkelig betydeligt og fængslende Indhold.... Zahrtmann har her, som i sine gode historiske Billeder, rykket os det svundne saa forunderligt levende nær. Der er ikke det mindste af denne anstrengte og usikre Søgen efter at puste Liv i de Skygger, vor Fantasi ser bevæge sig over Historiens falmede Blade. Det er som om han havde set dem igaar, Studenterne fra 1658, set dem alle drage ud i den kølige Morgens Skygger under Nørreports skumle Bue, forbi de uhyggelige Stejler og Hjul med Misdæderes Kroppe, der truer Ugerningsmændene og skræmmer Byens Piger, set dem gaa frem, Hoved ved Hoved, Skulder ved Skulder, med Fanespidsen blinkende i Morgensolens Lys, unge, friske, sunde, fornøjede Mennesker, der iler til Kamp som til Dans med Ungdommens glade Tro paa, at Æren og Lykken smiler og vinker, hvorhen de vender deres Fjed. – Der er noget for violet i Hovedernes Farvetone, der er lidt Usikkerhed i Tegningen af Kroppene, men det har lidt at sige. Man skræmmes i første Øjeblik af det gloende Studiehoved, der er stillet ved Siden af Skitsen, men tvinges til at indrømme, at det i Afstand gør en fortræffelig Virkning.«