Danmarks Breve

BREV TIL: Benedicte Frølich FRA: Kristian Zahrtmann (1888-12-18)

K. Z. til Professorinde Benedicte Frölich. Korfou1888 18/12:

... Saa havde jeg jo her sat Sparta som Maalet. Denne By der alvorligt ligger paa den store Slette overraget af det dystre, vældige Taygetes, der er langt fra Havet, og som er omhegnet af store Orangelunde, hvor Posten sletikke kommer, naar Posthestene er syge og hvor kun Primlerne ved Eurotas – de samme som Maria i Væringerne plukkede – gule og fladkravede, minde om vor Natur, den var det, jeg søgte. Vi kom dertil, skøndt med en Del Besvær. Det var Engelsted, Danneskiold og jeg. Skovgaard blev i Athen, han havde forelsket sig i en Skønhed fra det 6te Aarhundrede før Kristus – eller maaske i det 2det. Og naar Skovgaard vil Noget, saa kan det aldeles ikke nytte at ville tale derimod. – Ja vi kom temmelig nemt til Gythion, Spartas Havnestad, men der var 5 Mil til Sparta, og dem var vi nær aldrig kommet. Vi maatte lade vor Bagage tilbage, og saa maatte vi endda slæbe Vognen op ad alle Bakker. Vi saa ud, og saa havde vi Intet at skifte med i flere Dage. En elskelig gammel Herre hjalp os. Vi syntes, vi burde give ham vore Kort. Halv undselig trak han sit frem. Han havde nok hellere hjulpet os tilrette ukendt. Derpaa stod: Heinrich Schliemann. Vi lo igrunden voldsomt, da vi modtog det. Jeg tror det var en Beundringslatter. Som saadan blev den vist ogsaa opfattet og forsonede den elskelige Mand med ikke at kunne bevare sit Incognito. – Nu er der Noget, som jeg ikke holder af. Har man fattet en Plan, skal man sætte den igennem. Men vi gjorde det ikke. Efter 5 Dages Kamp med Tilværelsen forlod vi slagne Sparta. Der er Grændser for Griseri alle Steder, men ikke der. Man kan ikke indlade sig paa Details i den Guerillakrig vi førte. Det endte med at vi satte over Taygetes ned til Kalamata, en af de mest storartede Ture, jeg har gjort, en som Alle ikke Svimle skulde se at gøre. Vintergæk nikkede ud af Klipperevnerne og Platanerne stod gyldne langs alle Bække. Men da Griseriet i Sparta aabenbart havde et Filial i Kalamata, saa tog Engelsted til Athen og vi to videre....