Danmarks Breve

BREV TIL: Karl Schou FRA: Kristian Zahrtmann (1890-06-18)

K. Z. til Maleren Karl Schou og Hustru. Civita d’Antino1890 18/6:

... Men forøvrig blev jeg glad ved forleden i et Blad at se den Paastand fremført, at vor Tids Ungdom meget bedre kender den moralske Krafts Værd end mine Samtidige. Saaledes gaar det, man tror at prædike en Moral grundet paa egen Livserfaring og saa er det kun et Udslag af hele Tiden man kommer med. – Vi var meget glade for Deres smukke Tegning af hvad De er ifærd med skøndt vi ikke kunde finde rigtig ud af, hvad der var Trær, Bænke eller Damer, men interessant saa det ud og jeg haaber til at se mange Billeder fra Deres og Deres Samtids Haand paa næste Udstilling, vi trænge dertil. Og selv om det kun bliver paa en Refuséudstilling er Alt meget vundet. Det kan let ske at den Slags Udstillinger blive interessantest. Her er kommet et Rygte om at Akademiets akademiske Sekretær Baumann har beklaget at min Skole ligner mig formeget. Det er muligt at den fine lille Herre har Ret. Jeg mener at enhver Mening har Ret til at blive hørt og taget under Overvejelse og har gennempønsket Sagen. Foreløbig er jeg kommen til det Resultat, at Lørup min Sandten ligner mig lidt. Baade som Menneske og som Maler. Han har den Guddommelighed kun at kunne male naar Musen er der. Foreløbig er hun der ikke saa meget, men han har dog faaet et Billede færdigt af en Gade med et rødgult Hus, hvorindenfor Byens fagreste Frøken bor. Hende ser man desværre ikke. Han har malt det med en kongelig Foragt for Detailler, Noget jeg aldeles ikke kunde gøre ham efter. En ældre Kvinde sidder og syer i Skyggen og er gjort med yderst faa Farver uden slige Details som Øjne, Næse og Mund. Det allermeste maa man tænke sig til, men forresten er der en hel Del Solskin i Billedet, og jeg synes godt derom....Gid han kunde gaa lidt kraftigere paa Benene – nej Baumann har neppe Ret for Lørups Vedkommende, og jeg tror neppe at Nogen af de andre Herrer særlig vil føle sig trufne....