Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Jerndorff, August Andreas FRA: Zahrtmann, Kristian (1894-09-29)

K. Z. til Aug. Jerndorff. Lissabon 1894 29/9:

... Du er udmærket til at trøste mig, og dog kan jeg ikke lade være med at sige Dig, at det er rent galt af mig at have klaget. Naar jeg skriver lader jeg saa Meget der kommer af sig selv flyde gennem Pennen, og desværre – ja galt er det – klager jeg over Noget, er det gerne fordi der er Noget Andet ivejen, som jeg ikke vil sige, og saa faar mine Venner en gal Forestilling. Det er min egen Skyld, og jeg faar det at vide gennem Svarene. Du tror, at jeg lader Modet falde, og det er dog ikke saa, jeg har det godt og det der egenlig er ivejen gider jeg ikke sige, kan det ikke, det kan ikke repareres, og saa er der saa umaadelig meget skønt – Du skulde blot se en af Lissabons Brostene i Septembersol, ikke at tale om Tajoen med alle sine Skibe her lige ud af Vinduet. Og hvorfor klage, skriver vi Mennesker med Skæv Skrift, fører Gud dog sine lige Linjer hen derover. Vi har nu hver sin Slags Børn og det er kun godt at de af og til er uartige, naar blot Grunden er reel, som salig Madam Olsen sagde. Og mine er nu saa elskelige, at jeg ikke kan opgive dem.... Saa siger Carl Thomsen at det er Statens Penge at Skolen lever af. Mulig underviser jeg ikke som jeg skal, og jeg var lige ved at gaa ind derpaa dengang Du var paa Bornholm med mig – ja Tak for dengang, jeg har aldrig haft det saa daarligt som i de Dage [Avg. 1886] og jeg gik om kun halv bevidst. Men vi kommer fra s. 472Statens Penge. Om dem er der at sige, at de er dyre og vel ogsaa bør være det, men for det Første er det ikke saa mange Skolen kræver og saa synes jeg dog at de maa regnes ringe, naar det gælder opvoxende Ungdom. Jeg kunde ikke dengang forsvare at lade de Mennesker gaa for Lud og koldt Vand og de kunde ikke godt gaa til Andre, de vilde kun have enten Skovgaard eller Dig og jeg vidste maaske bedre end Jer at J ikke havde hverken Kræfter eller Raad til at have dem.... Naar jeg ser Joh. Larsens Streg eller Svend Hammershøis Farve, saa er det som saa jeg de to Elskværdigste ind i Sjælen, og er nogen af dem, f. Ex. Lørup uartig, saa trøster jeg mig med at det er livlige Børn. Men sorgløs maa J ikke kalde mig..... Jeg beundrer, at Du er gaaet ind i den frie Udstilling men jeg kan ikke andet end være bange for at det pekuniært kommer til at skade Dig. Der var Ingen der kunde gavne Sagen mere end Du, men netop dette allersidste Aar faar mig til at frygte, som det i Dit Brev lader til at ogsaa Du føler Frygt. Jeg synes, at vi selv bærer os galt ad med den store Bygning og med et vist Rabalder, som jo Nogle mener skal til. Der som altid i Livet elsker jeg en vis Stilhed og det at Bladene tale saa lidt om En er en Fordel til syvende og sidst ogsaa pekuniært. Men det kan Nogle sletikke indse. De tro at Pressen gør Gavn. Jeg indrømmer at en god om end aldrig saa haard Kritik gør En umaadelig Nytte, men denne capriciøse og betalte? Julius Langes og Hannovers Kritik af Skovgaards store Billede er lige meningsløse selv om jeg beundrer Billedet fuldt saa meget som Hannover. Gøremaaden er netop storslaaet og mine Elever vilde lære, hang det paa Galleriet. At ikke Julius Lange kan se! Han gør Skade i vor Kunst. Ja, Tak fordi Du siger at jeg ikke maa udvandre. Engang skrev jeg, jeg ved ikke hvad til Skovgaard, han svarede »forøvrig er der vist meget Faa her der bekymre sig om enten Du er her eller der«. Jeg kan huske at jeg vendte Brevet, vilde neppe tro mine Øjne, men Ordene var en god Medicin og det vidste han nok i sin vældige Force til at finde le juste milieu. Han er den bedste vi nu har, men han maa nødig blive for aparte i sin Kunst, saa jevn han er som Menneske.... Jeg er altid bange for den Kritik, begejstrede men uvidende Grundtvigianere istemme over hans Billeder. Naa, men har Nogen sund Sans saa er det ham.... Hvor er nu de dejlige Dage i Rom vi havde sammen. Ser jeg ud ad Vinduet saa er de ogsaa her og jeg har Sorgløshed til at nyde dem....

s. 473 VILH. HAMMERSHØI: FORARBEJDE TIL PORTRÆT AF K. Z. 1889

s. 474 ITALIENSK MODER. Civita d’Antino 1890
(H. Chr. Chr. Nr. 370)

s. 475 MADONNABILLEDE FOB KIRKEN SANTA MARIA I CIVITA D’ANTINO. 1890–93
(H. Chr. Chr. Nr. 417)

s. 476 SAN LIDANI FEST 3. AUGUST I CIVITA D’ANTINO. 1890
(H. Chr. Chr. Nr. 368)