Danmarks Breve

BREV TIL: Jacob Lindegaard FRA: Kristian Zahrtmann (1896-06-11)

MIDT I APRIL REJSTE K. Z. TIL ITALIEN. HANS REJSESELSKAB
VAR MALERNE POUL CHRISTIANSEN, SIGURD WANDEL
OG FRØKNERNE SKEEL OG ERICA ERICHSEN.
K. Z. til Dr. J. Lindegaard i
Hørsholm.
La marina di Pisa1896 11/6:

...I Carrara var vi saa heldige at falde ind i en glimrende Knejpe. Vinen var til 80 og 120. Vi forlangte den bedste. Og da den kom, kølig, fyldig, kryddret, saa var det netop den som Haslunds og Krohns og Krøyers og jeg saa tidt har drukket hos Bissens, det bedste Vertsfolk i Kongens København. Danmark dukkede op i sin skønneste Glans.... Vor Vert var vakker, vor Vertinde fager. Han ledsagede os op til Bruddet, en noget besværlig Tur. Hvide Oxer trak Marmorblokkene ned ad den Vej vi gik op ad, Solen brændte, engang imellem kom vi gennem en Tunnel, og kom vi ud deraf blev Marmoret hvidere endnu. Vi nærmede os netop til den store Dal, eller om Du vil, Bjergskred, hvor mange Tusinde Arbejdere sprængte. Der var forskellige Huler og overalt travl Virksomhed. Og alle Bjergene sang een stor Symfoni.... Engang imellem hørte man tre hæse uheldsvarslende Trompetstød, det var naar der et eller andet Steds skulde sprænges, men under disse advarende Toner lød Harmonierne videre overalt.... – Her, hvor vi er, har vi det udmærket godt, her er Hav hvori vi daglig bader lige siden 4. Maj, her er to af mine svenske Veninder, Frøknerne Winqvist, og her er to af mine Elever, Poul Christiansen der er 40 og Sigurd Wandel som J kende fra i Foraaret. En tredie Elev kommer her om nogle Timer, Larsen Stevns.... Jeg elsker disse Italieophold, hvor man er fri for alt det Vrøvl vort kære Fædreland elsker at hylle sig i. Jeg ved kun at mine tre Landsmænd er mig dyrebare og Italienerne sympa-thetiske. Himlen er skønnere, Solen klarere, Klimat sundere og Enhver gør som han selv vil, man spørger ikke først tilhøjre og tilvenstre. Og saa pines ikke Alverdens Bekendte af Billeder de ikke kan gøre, Ens Elever sætter ikke Ens Frakke paa Assistentshuset og Ministrene her bryde sig fejl om En og Ens Skole. Wandel er ganske bedaarende med sin Violin og sin unge Skønhed. Han kom uden at kunne et Muk 4. Maj og nu taler han Sproget. Saadan en ung Mand er netop Noget for mig ... man lærer af Ungdommen....