Wandel, Sigurd BREV TIL: Zahrtmann, Kristian FRA: Wandel, Sigurd (1896-10-27)

Fra Maleren Sigurd Wandel til K. Z. Dresden 1896 27/70:

Af Deres Brev til Moder saa jeg, at De gerne ønskede, at jeg blev paa Skolen ; og ligeledes forsøgte Christiansen at overtale mig til at blive. Men saaledes som jeg nu staar med Deres Dom over mig, vil jeg ikke gaa hos Dem. Det er mit eget Ønske at komme ud, skønt jeg ved, at jeg vil længes efter Dem som Lærer og savne Deres Godhed som Menneske. Skulde det virkelig ikke ske, at jeg ved mit Arbejde fik Deres Dom, at jeg var Kunstner, da vil jeg altid komme til at arbejde uden Deres Hjælp, men siger De mig, at De blot har set den ringeste Mulighed, saa beder jeg at maatte være Deres Elev. Naar jeg arbejder med Iver og Lyst, da er det mest drevet frem af, at jeg vil gøre Deres Mening til Skamme. Det at komme paa Deres Skole igen staar i denne Tid for mig som noget kommende langt borte, der er dejligt at tænke. Jeg er sikker paa, at det sker, og Visheden gør mig stærk. De har saa ofte sagt, at jeg var Deres Ven; gid jeg aldrig maa forspilde Venskabet. [K. Z. havde om Sommeren fra Marinaen besvaret et Spørgsmaal, der rettedes til ham fra Wandels Forældre, derhen, at S. W. foreløbig manglede Selvstændighed, og den maatte være tilstede, for at det kunde afgjøres hvad det kunde blive til med Kunsten. K. Z. viste den unge Maler sit Svar, og S. W. bestemte sig til at rejse hjem. – Hvor fuldstændig K. Z. ændrede sin Opfattelse, vil ses af et Brev fra 10/10 1905 til S. W.]