Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Wold-Torne, Oluf FRA: Zahrtmann, Kristian (1901-06-15)

K. Z. FORLOD FØRST I MAJ KJØBENHAVN OG REJSTE MED
DEN UNGE GREV FREDERIK FRIJS, JUELLINGE,
TIL CIVITA D’ANTINO.
K. Z. til Oluf Wold-Torne. Civita d’Antino 1901 15/6:

...Hele den norske Udstilling er god og siger man, at den mangler en indtagende Ynde, saa er vist det Væsenligste sagt imod den. Naar man ser alle Billederne sammen, saa er der en vis Haardhed, en Ting der baade præger Formgivning og Farve, som er En noget imod, men som jeg kunde tænke mig Kunstnere, der netop sætte Pris paa. Det som stærkest repræsenteres i saa Henseende hos os af Julius Paulsen og ædlest af Hammershøi, har de næsten ikke Gnist af i norsk Kunst. Egedius er den der kommer det nærmest især i hans glimrende Anlæg af en norsk midaldrende Kone. Deri kommer man til at tænke paa Lionardo eller ialfald store Italienere. Men alle Nordmænd ere gode og De selv staar særdeles smukt. De har en overordenlig Sikkerhed i at forfølge Deres Motiv, man kan i hvert Billed se, hvad De har villet. Deres Hustrus Portræt er vel nok det betydeligste Billed, det er smukt og staar mandigt og godt. Men der er lidt en parforce Venden lige imod og der er noget i som det røde Liv staar til de øvrige Farver som begge virke haardt paa et almindelig dansk Øje. Men alligevel til Lykke med Billedet. Profiltegningen af hende er overmaade smuk i alle Henseender. I de enkelte Landskaber har De gaat saa lige løs paa det Egenlige i Motivet, at det virker stærkt mandigt og smukt...... Erichsen er fortræffelig, han er saa frisk, som sjeldent en saa reflekteret Maler kan holde sig. Jeg havde, da han første Gang gik paa Skolen, s. 506tænkt han vilde blive en Krøyer, det er slaat helt fejl. Men en der helt forbavser mig er Jorde. De første Ting jeg saa af ham heri Italien var saa ualmindelig talentløse og nu er han talentfuld og i meget udmærket og udmærket frisk. Der er en Ting jeg vil lægge Dem paa Hjerte, det er, at De maa se at beholde denne Gaaen lige mod Motivet, som De har, og at De ikke maa blive af med disse bedaarende Øjenkroge og Mundvige som De forstod at kæle frem hos Modellerne paa Skolen og som oftest overraskede mig. Der var en Hengivelse i at finde Udtrykket rigtig fint frem, som adlede Deres Arbejder. I Deres Hustrus Portræt kan jeg finde lidt af det Samme baade i Øje og Mund, men det er lidt for godt skjult, saa jeg tror at jeg, der kender det fra gamle Dage, ser det mere end de fleste Andre. Alle Nordmændene er velgørende ærlige. Det morede mig at se Wetlesens Adam og Eva færdigt. Figurerne er smukke, Landskabet alligevel lidt for naivt. Hans Landskab fra Siena var mere færdigt end jeg troede, det var jo et pænt Billed, men han lægger sig nu ikke nok i Breschen. Hils ham. Jeg har sagt ham det før – han er saa godmodig....