Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Zahrtmann, Laura FRA: Zahrtmann, Kristian (1906-01-01)

K. Z. til Moderen. Amaliegade 14, 1906:

... Kom fra Frijsenborg hertil Kl. 8,23 og alt Kl. 9 havde jeg Model, til Kl. 3 1/4. Jeg kommer altid godt ud af det med Unge, og dog faar jeg dem Et og Andet sagt. Den ældste af Sehestederne sagde til mig (paa Rejsen fra Frijsenborg) : »De siger at kunne se det Meste udenpaa mig, – hvad ser De?« – Jeg svarede: »jeg ser, at De er et smukt, kløgtigt og velopdragent Menneske, en Smule brutal, men det staar til Dem at raade Bod paa det sidste.« Han blev blodrød – jeg tror, mine Ord virke godt. Paa Frijsenborg kom ogsaa Frederik Frijs [Juellinge], som jeg har behandlet med megen Strenghed. Han er Høfligheden selv, og nu tror jeg ham mig hengiven....