Danmarks Breve

BREV TIL: Laura Zahrtmann FRA: Kristian Zahrtmann (1907-08-20/1907-08-30)

K. Z. til Moderen. Civita d’Antino1907 20/8 og 30/8:

... Weie er rejst hjem; jeg syntes ikke om det, men her er blevet livligere ved Maaltiderne. Roos og endnu en ung Maler Ejnar Nielsen er her endnu. Paa Skolen voldte han mig Kvaler, men han er en udmærket Maler.... 17. Sept. tager jeg herfra til Verdensudstillingen i Venedig, bliver der i ni Dage og tager Bade. – Denne Gang vil jeg kun se, ikke arbejde der.... 30/8 : ... Livet er, som man selv vil gøre sig det, men det hjælper En stærkt at være retledt i sin Barndom og Ungdom, og jeg har absolut kun lyse Minder at se hen til....Jeg har næsten helt s. 544 hørt op med at spise Kød, føler mig overordentlig vel derved, er magrere og lettere end før; ogsaa aandeligt synes jeg at det hjælper mig. Jeg kan arbejde mere og vist saa godt som i de senere Aar. Som jeg engang kunde, det orker jeg ikke mere. Til Vinter Skolen, for sidste Gang, thi der hører Kraft til at have tilstrækkelig Indflydelse paa Ungdommen. Saa har jeg haft den lige to Dusin Aar....

K. Z.’s Breve give glimtvis Udtryk for, at han ikke mere ansaa sig for ung og stærk nok til al lede Skolen, et Arbejde der vel havde bragt ham mange Sorger, men dog afgjort endnu flere Glæder. Allerede et Par Aar tidligere havde Krøyer opgivet Ledelsen af sin Skole, der overtoges af Joh. Rohde, og da K. Z. i Foraaret 1908 sluttede af, samledes hele Undervisningen under Rohdes Ledelse. – Om Skolernes sidste Aar meddeler Joh. R.: »Da endelig Kunstnernes frie Studieskoler, efter en Virksomhed paa omtrent 30 Aar, mistede Statstilskud og gik ind, lukkedes for stedse, var det ikke kunstneriske Grunde der fældede dem. En pludselig Sparsommelighedstrang greb Regjering og Rigsdag, som paa Finanslovforslaget for 1912-13 strøg en hel Række lignende Bevillinger, vore Skoler maatte slaa Følge med mange andre Institutioner, der mistede Statshjælp. Det samme Folkething, der gav os Pengene, tog dem fra os. Det var »venstre« der i sin Tid skaffede os Pengene, og det var »venstre« der berøvede os dem, og Aaret 1912 blev Skolernes sidste.«