Danmarks Breve

BREV TIL: Jacob Lindegaard FRA: Kristian Zahrtmann (1908-08-28)

K. Z. til Dr. J. Lindegaard. Aux Escaldes1908 28/8:

... Du bliver vist forundret over at se Brev fra mig, men Du har saa prægtig Evne til at finde en belejlig Stund til i Slaabrok og med s. 551 Benene oppe, til at læse dette, der egenligt kun er en Bøn til Dig. – Mine botaniske Interesser er endnu trods Alderdom ikke helt udslukte, nu blumicerer jeg og undertiden træffer jeg paa min Vej en Plante for hvis Ynde jeg synger Lovsang. Saaledes ogsaa i dette Tilfælde. Gennem de sidste 20 Aars Jernbaneture har jeg i Italien tilbedt en gul Korsblomst. Jeg tænker det maa være en Korsblomst Tlaspi – hjemme kaldte vi den Pengeurt og den var ikke skøn, men denne Art har taget, hvad den anden mangler. Om vor var det man paa Bornholm sagde at Ukrudtet i Vaarsæden var Pinjsurt og Penjsurt og Skit og Lort og Lausurt; her har jeg endeligt haft Lejlighed at samle noget Frø af den – det er første Gang, jeg har kunnet naa det. Og nu vilde det Sted i hele Danmark hvor den vilde tage sig bedst ud være Din Aurikelhøj, hvis Du endnu har den. Planten gør sletingen Fordring, Bladene danner en ubetydelig Bladroset tre Tom. i Tværmaal, saa kommer midt op deraf en fin Stilk fjorten Tom. der bærer en let men lidt ubetydelig Blomst. Kan jeg ikke faa Dig til at saa dette 20 Aars Haab der? Jeg tror det skulde ske strax, jeg tror den danner Rosetten i Vintrens Løb og naar saa Auriklerne s’en vont, saa løfter den sin Blomsterstilk fager som Axel i Vang. Saa en Smule mellem hver Aurikel! Du vil vist finde det skønt, især naar Du faar det saa godt understreget. Den vil have det tørt og helst lidt paa en Skrænt. Selv i Frøtilstand, hvilken Ynde. Fru Mathilde Stage. Mens jeg sidder og skriver dette, kommer jeg – dog sans comparaison – til at tænke paa et Sted fra Xenofon. Kan Du huske at hvor han roser Kyri vestasiatiske Dannelse at han saa fortæller hvorledes han ofte ved Taflet sendte en Del af en Kanin til en af Generalerne med den Bemærkning »Ved denne Steg glædede Cyrus sig, han vil gerne at ogsaa Du smager derpaa og har Glæde.« – Da troede jeg i min drengede Uvidenhed, at Kanin smagte godt. Jeg har først i mit 34te Aar smagt det, kan ikke fordrage det. Muligt gaar det Dig saalunde med Blomsten. Men tillav Kaninen saa godt som muligt og saa eller plant en mellem hver Aurikel. Jeg tror næsten at Bodil vil sige Oui ça c’est Japonnais. Men hun vil nok sige det paa Japansk. De, Japanerne mangle den gule Lak, muligt ogsaa Planten, ellers saa Du den hvor der nu er Pæoner og Glycéner. Jeg havde engang i Sommer Brev fra Fru Ingeborg Haslund.... Jeg beundrer hende meget og Alt, hvad hun gør. Det bedste af Alt er at hun virkelig gift med Alex har sat igennem at hun jevnligt gik i Kirke. Dertil havde jeg neppe haft Karakter nok og jeg er ganske vis paa, at Alex har beundret det, elsket det, maaske endnu mere end jeg, men han har neppe sagt det s. 552 til Nogen – maaske endogsaa haft en en Smule haanlig Mine. Gaar det ikke Dig som mig, nu man er gammel, man gaar og regner en Mængde Menneskers Livskonflikter, Livsførelse ud, og for hvert Aar ser man bedre, at de er skabte i Guds Billed. Ja, hvor er ikke Fruerne Haslund – jeg mener dem alle tre, dem som jeg kender nøjest – som gudedannede. Nu gaar det igen en Stund lykkeligt i Ottos Hjem. De Mennesker er anlagte for Lykken, forstaar at anamme den, det kan man se paa begges Ansigt....