Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Haslund, Frederikke FRA: Zahrtmann, Kristian (1909-07-12)

K. Z. til Alex. Haslunds Enke. Civita d’Antino 1909 12/7:

... Jeg synes desuden som om vi glide lidt fra hinanden, og det gør mig ondt. Det er vistnok min Skyld, jeg kommer saa sjeldent af mig selv noget Sted og saa Mange af mine Jevnaldrende dø og det er overalt Mændene. Fru Hartmann, De, min Kusine Wanda, Fru Jerndorff – jeg holder saa meget af hver af dem, men jeg ser dem meget mindre end før. Og der er Flere. Det er som om Tredserne er blevet den skæbnesvangre Alder. De selv rejser nu en hel Del, det kan jeg kun glæde mig over, jeg mener, at saa længe man har Kræfterne dertil, er det s. 555noget af det Bedste vi har. Og De har mange Venner, der ligesom har siddet og ventet paa Dem. Jeg har ikke ret meget at fortælle Dem. Disse Somre ude er varierede og rige nok for En selv, men giver nok et noget ensartet Stof, naar man skal fortælle det til Andre. Livet er lyst og lykkeligt her. En ung Maler Daniel Hvidt har været med mig den ganske Tid. Først var vi i Hôtel luna i Amalfi i syv Uger, havde storartet Besøg af hele Xylograf Hendriksens Familie. Det var lykkelige Dage.... Vi er kun vi fire her [to svenske Candidater], muligt kommer her ikke flere, men det er ypperligt som vi har det. Tyskerne har forsøgt at komme ind, er atter slagne tilbage fra Fæstningen, men de er saa ihærdigt paatrængende, at de komme ind tilsidst: »sind Sie vor dem königliche Hause in Dänemark vorgestellt. Wir sind es vor dem unserem Hause in Lippe Schaumburg, und auch in Lippe-Lippe«. – Der er ikke en Revne saa lille at jo en Tysker kan komme igennem. Hele det øvrige Evropa hader Tyskerne af godt Hjerte. Jeg ingenlunde som vort Lands Fjender, men fordi deres Paatrængenhed er saa stor og deres Takt lig Minus....