Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Madsen, Karl FRA: Zahrtmann, Kristian (1910-01-07)

K. Z. til Karl Madsen. Amaliegade 14, 1910 7/1:

... Jeg kommer i dette Øjeblik oppe fra Winkel og Magnussen, har set Birkholms Udstilling, er begejstret. Det er ikke de mindre Sager, dem kunde Andre – jeg mener jeg – maaske ogsaa gøre, men det er de større psykologiske Ting. Nu ved jeg nok, at Psykologien er sat til-dørs af den nye Kunst, Drachmann, Krøyer, vore bedste har sagt saa. Men det er ikke den objective Psykologi der tager mig i hans Billeder, men den bredt anlagte Avtodidakt, der gløder gennem de bedste Billeder. Det er kun fire à fem, men de er ogsaa til at faa mig til Jubel. – Der er et Billede som hedder »Sult«. Hvor er de forfærdeligt sultne, allermest en Dreng. Det vilde være Galgenhumor at hænge det Billed s. 562hos en Fabrikant af W. C.s. Naa det lærer man meget af, men det er et Motiv af den Art som jeg altid skælder Carl Meyer ud for, og saa er maaske dog Sult ikke malt saa prægnant siden gamle Hogarth. Ellers sætter jeg ikke engelsk Kunst saa højt. Nej der er to herlige Malerier. Det bedste er vist Berlinerkvinder, der lappe Sække. Det minder om Krøyers Sardineri, men psykologisk overgaar det hint langt og er vel ogsaa bedre tegnet. Jeg synes det er et Mesterværk i vor Kunst. Det andet hedder vist »tilbords«, det er meget svagere i Farve, men der er en Følelse i Linier og Psykologi der ogsaa stiller det Billed saare højt. Manden med den ufordærvede Ungdom, de ufordærvede 36 Aar gløder gennem Lærredet. 2000 Kr. – 1000. Du har vist hørt mig sige at ingen Følelse er saligere end at føle sig beskæmmet. Jeg staar ved hvad jeg har sagt. Gennem det rejser det Gode sig i En og man voxer deri. – Men Beskæmmelsen nær staar Indignationen. Da jeg gik hjem fra W. og M. voxede den i mig over at virkeligt saadanne Billeder kan være usolgte gennem mange Aar. Indignationen sidder her lige ved Siden af mig, jeg skuer hendes marmor-hugne Træk og jeg voxer i Sans for og muligt ogsaa i Skønhed. Naar J i Galleriet tænke paa at købe v. Gogh og Gauguin siger jeg ikke et Ord, for jeg kan regne ud at der maa være Noget jeg ikke forstaar – naar J lade Birkholm gaa – ja saa maa jeg vel takke Eder og Vorherre for at jeg sidder og forskønnes i Indignation. – Ja Tak for alt Godt....