Danmarks Breve

BREV TIL: Kristen Holbø FRA: Kristian Zahrtmann (1912-01-16)

K. Z. til Kristen Holbø. Kjbhvn.1912 16/1:

... Det er nu ogsaa en morsom Opgave at modellere, og et sligt Motiv til Norges Forherligelse kan vel ildne Holbø mere end de Fleste. For Deres Kærlighed til Fædrelandet er beundringsværdig stor. Nu er det blevet saa elsket at bruge Naturstene til at gøre Relieffer i, Niels Skovgaard førte vel an herhjemme og jeg kan godt se det be-daarende deri. Det er Viljen som mest mangler Kunstnerne men saa hil dem, der har den. For Vilje, Religion og Dyd er vel paa det nærmeste Et, og saa dele Menneskene dem i haarfine urimelige Nuancer. Ingen skal faa mig til at tro at Vorherre paa Dommedag giver Spark til Katholikerne og kun lader Protestanter komme ind. Saaledes omtrent lærte jeg i min Skoletid, men kunde jeg nu ikke gaa ene, fulgtes jeg vel med Katholikerne.... Da jeg kom ind paa Malerskolen var det saa rent forkasteligt at jeg ikke brugte Stok til at støtte højre Haand paa. Nordmanden Brock, som var Velhaver, forærede mig et skønt Exemplar. Besværligt lærte jeg mig til, brugte den vel et Par Aar, saa døde Brock og jeg satte Stokken hen for aldrig at tage den mere, og trods mine 68 kan jeg undvære den, ryster ikke paa Haanden. Maler endnu med stor Glæde men vel ikke saa godt som før. Det har altid været min Lyst at dyrke Jorden og dens Blomster, men jeg har absolut ikke turdet skaffet mig Jord, for jeg vidste det gik ud over Arbejdet. – Nu er jeg ifærd med at bygge mig en Villa.... Saa er der en anden Ting, jeg saa gerne vilde vide. Den Dag jeg blev 60 vækkede Skolen mig med en norsk Sang. Den var saare skøn og jeg har altid trot det var Henrik Sørensen, der var dens Forfatter. Han fralægger sig saa bestemt Æren, og nu er jeg i Vilderede. Den var paa tre korte Vers med egen Melodi og der stod bl. Andet: vi komme, vi komme i Kunst engang, det bød saa skønt Eders Lære. – For det er dog vel ikke Dem, der har skrevet det. Naa, men Grunden til at jeg tør tænke paa s. 585 Villa er den, at jeg nu har lidt mere Tid til Hvile. Jeg har gaat meget i Selskab. Det hører op ogsaa fordi mine Samtidige er døde. Der er det, at gamle Folk elske at kultivere Jorden og lægge deri Frø, som først blive til Trær om 100 Aar. I Padovas botaniske Have staar Trær paa samme Plads hvor Ulfeld saa dem i 1628 og hvor blev han af, da han døde paa Rhinen?...