Hansen, Peter Marius BREV TIL: Zahrtmann, Kristian FRA: Hansen, Peter Marius (1913-03-31)

Fra Peter Hansen tit K. Z. Kjbhvn. 1913 31/3:

Kære Mester. Naar jeg i Dag skal sende Dig en Tak, er det ikke saa let, ikke fordi at Du ikke fortjener den, tvertimod, det er netop fordi jeg synes at Ordet Tak bliver saa fattigt et Ord for, hvad Du har betydet for mig. Første Gang jeg mærkede Din Indflydelse var et Efter-aar jeg som ganske ung kom op til Dig for at vise Dig Sommerens Arbejder. Du kritiserede dem stærkt og længe, der blev ikke meget tilbage af dem. Jeg maa ikke have kunnet skjule Indtrykket af Kritiken, thi pludselig ser Du paa mig og siger roligt : Ja De kom vel ikke herop for at faa Ros. Du valgte altsaa det modsatte som det mindst behagelige for os begge. Du sparede ikke Dig selv og vilde ikke skaane os. Jeg gik fra Dig fuld af Uro, og siden har Du stadig øget den. Det er en Uro som kalder paa ens bedste Evner, og hver Gang den indfinder sig, føler jeg altid Gælden stærkest til Dig. En hjærtelig Lykønskning til Fødselsdagen fra min Kone og Din hengivne

Peter Hansen.