Danmarks Breve

BREV TIL: Benedicte Frølich FRA: Kristian Zahrtmann (1913-04-02)

K. Z. til Etatsraadinde Benedicte Frølich. Italien1913 2/4:

... Jeg naaede med mit Ophold her, hvad jeg vilde, at Overgangen til at blive helt gammel gik uden at bemærkes. Var for en Forsigtigheds Skyld paa Posthuset, ikke Spor af Brev. Livet former sig mere og mere til at blive stille og til at se tilbage paa det, der var. Jeg kan jo ikke lade være at smile ad min Ungdom, der troede at ikke ene jeg, men den lille Kres af Venner, jeg havde, skulde træde et Spor, at vi skulde faa besvaret en Række Opgaver, som vi dengang syntes burde gøres. Nogle tog Franskmændene til Hjælp og Krigen skulde ske mod meget, der var Galt.... Jeg tror at ved den Alder samle Ens Fædres hele Livside, Slægtens Klarsyn, dens Vilje sig i den unge Mand, og det er vel Meningen med at gøre vel i Tusinde Led.... Vi andre ligne vist ogsaa vore ukendte Forfædre fra da, og vi have haft Kvintessensen af alle dem i os, da vi skulde selv ordne vort Liv. Med Aarene tror jeg stærkere og stærkere paa denne Samhørighed, jeg synes saa tidt at se Exempler derpaa og Menneskenaturen er uforgængelig som Kaalund skriver saa skønt om Paaskenaturen :

End kommer Svalen søndenfra med samme II og Hast
Som dengang da paa Golgata vor Frelsers Øje brast.