Danmarks Breve

KR. ZAHRTMANNS SLÆGT OG BARNDOMSHJEM...

s. 623 KR. ZAHRTMANNS SLÆGT OG BARNDOMSHJEM

IKristian Zahrtmann mødtes den jydske Præsteslægt Zahrtmann og den bornholmske Borgerslægt Jespersen. Slægten ZAHRTMANN var kommen ind i Danmark 1715 med den i Magdeburg fødte Johan Henrik Z., der lod sig hverve til den danske Hær, giftede sig med en jydsk Bondepige Gertrud Bidsen og døde som Kornet i Vordingborg 1738. Han efterlod sig to Sønner, af hvilke Frederik Z. (1726-1803) gjennem sit eneste Barn Christine Marie Z. (1777-1863) blev Morfader til vor Holbergscenes ypperlige Karakterskildrer Joachim Ludvig Phi-ster (1807-96). Kornettens ældste Søn Johan Henrik Z. (1723-82) blev den første i fire Slægtled jydske Præster og hentede sin Hustru Marie Anna Friis (1732-1810) i Spentrup Præstegaard. Sit eneste Barn Henrik Christian Z. (1762-1826) kunde han sende allerede som tretten-aarig Dreng til Kjøbenhavns Universitet at tage sin Artium med Udmærkelse. Den tidligt modne Student optoges her i Knud Lyne Rahbeks muntre Venneskare som en af »de Tolv«, der fejrede Plato, Epi-kur og ikke mindst Skuespillerinden Madame Johanne Rosing (1756-1853), hvem han altid senere nævnte »sin anden Moder, hvis Agtværdighed kunde ved en blot Mine standse, lede, fremskynde, bestemme den lystige Yngling.« Selv optraadte han 1782 som Arv i Den honnette Ambition paa St. Pederstrædes Brædder. Gjennem to mindre jydske Præstekald naaede han 1791 Kaldet til Søndresogns Menighed i Viborg, købte sig her Den røde Gaard i St. Mogensgade (Nr. 66) og førte endnu samme Aar ind i sin grundmurede Bolig Viborgbiskopen Peder Tetens’ Datter Bodil Jochumine Tetens (1771-1846) som sin Hustru. Deres Bryllup stod 28. Okt. 1791 i den rige Lichtenbergske Gaard i Horsens hos hendes Plejeforældre Kammerherre C. C. Gersdorff og Bodil Lichtenberg, i hvis Hjem hun havde nydt en omhyggelig og vidtspændende Opdragelse.

Baade HenrikZ. og hans Hustru-K.Z.’s BEDSTEFORÆLDRE-ejede et lyst Sind, en fordomsfri Tænkemaade og en levende Sans for Menneskelivets Gjøremaal. Han gik i Spidsen for »Dramatiken« imod de højeste gejstlige og verdslige Autoriteters Modskrig og saa dette Selskabs Theateraftener vinde Indpas i Byens Selskabsliv. Han paadrog sig Det kgl. Danske Kancellis skarpe Paatale af, at han havde givet den ustuderede Bondelæge Mads Weis Husted et stærkt rosende skriftligt Vidnesbyrd. Paa Viborg Snapsting indlod han sig 1804-06 i store Godskjøb,Asmild Kloster, Skovsgaard og Avnsbjerg; herigjennem bragtes i de trange Aar efter 1813 »yderlig Armod« ind i Den røde Gaard. For at bøde herpaa indrettede hans Hustru her en Chokoladetilvirk- s. 624 ning, deres to ældste Døtre en Pigeskole. Gaardens store Jordbrug tjente ogsaa til at afværge Næringssorgerne. Igjennem 35 Aar var han og hans Menighed nært knyttede sammen. Ogsaa efter hans og hans Hustrus Død – 1826 og 1846 – holdtes den ZAHRTMANNSKE GAARD paa Fode, idet de fem Sønner enedes om at lade Hjemmet urørt for deres fire ugifte Søstre ved at give Afkald paa at udskifte Fællesarven. Det vedblev i sine gammeldags sirlige Former at være et gæstfrit og kært Samlingssted for Stiftstadens og Garnisonsbyens talrige Embedsstand, og først efter den længstlevende Frøken Mariane Zahrtmanns Død 1884 solgtes Den røde Gaard med endnu tilliggende Tofter til Viborg By. Af de fem Sønner var Gehejmelegationsraad Peder Tetens Z. (1808-78) og Postinspektør Hans Jørgen Christian Z.(1815-63) ugifte, medensSogne-præst Johan Henrik Z. (1800-67) i Hatting har efterladt sig fire Sønner og tre Døtre, af hvilke særligt Sophie Z. er kendt som trofast og dygtig Styrer af den danske Diakonissestiftelse fra 1891 til 1914.

Den ældste Søn i den Zahrtmannske Gaard var Christian Christo-fer Z. (1793-1853). Strax efter Slaget paa Rheden 1801, i hvilket deres Gaardskarl Claus Mikkelsen faldt, lod hans Forældre ham indskrive til Søkadet. De underviste ham selv i Hjemmet, og 1805 indtraadte han i Kadetskolen. Sin Ilddaab bestod den trettenaarige Dreng 27. Avgust 1807, da han fra Holmen førte først Matroser, derefter Ammunition gjennem Kjøbenhavns Havn ud til en farestedt Kanonbaad Syd for Langebro under Ilden fra et engelsk Batteri paa Tømmerpladsen. Ved Erobringen af en rig engelsk Konvoj i Skagerak 19. Juli 1810 faldt paa hans, den yngste Marinelieutenants Lod 28000 Rigsdaler i Prisepenge; dem ofrede han senere alle paa at bevare Den røde Gaard i Forældrenes Eje. Hans sikre og dristige Færd som Fører af to Kanonbaade under Træfningen i Lyngør Havn 6. Juli 1812 skaffede ham, lige fyldt nitten Aar Ridderkorset. Efter Krigen, i hvilken Flaaden var tabt og hans Helt Napoleon styrtet, slog han ind paa en videnskabelig Bane; fra 1819 til 24 var han Professor Schumachers Støtte i den danske Gradmaaling, fra 1826 til sin Død Direktør for det kgl. Søkortarkiv. Umaadeligt selvsikker satte han i sit Signet det Sprog: palmam qui meruit ferat (Den tage Palmen, som har den fortjent). I haard Kamp mod det forældede Admiralitet fremtvang han Udgivelsen af fuldstændige Søkort over de danske Farvande samt af Den Danske Lods. Han fremmede Besejlingen af Store Belt gjennem Bygning af Fyrtaarne og fik Kjøbenhavns Bom aabnet for Dampskibes Indsejling under egen Damp. Paa sit sidste Togt 1842 med Fregaten Thetis hentede han Thorvaldsens Værker, s. 625 120 Kasser, hjem fra Livorno. Nær knyttet i Venskab til Christian VIII var han dennes Adjutant i hele hans Kongetid. Han var Marineminister under hele Treaarskrigen, udnævntes 1851 til Admiral og døde 15. April 1853, et halvt Aar efter sit Sølvbryllup med Sophie Elisabeth Donner (1805-58), Datter af den kendte Kjøbmand C. H. Donner (1774-1854) i Altona. Ægteparret havde tre Døtre, som nævnes i K. Z.’s Breve: Elisabeth (Leila) Z. (1828-97) blev gift med Joaquin Vicomte de Roboredo (1808-64), portugisisk Gesandt i Kjøbenhavn, senere i Berlin; Bodil Jochumine (Mimi) Z. (1830-76) blev gift med Lensgreve Ludvig H. C. H. Holstein-Holsteinborg (1815-92), Konseilspræsident 1870-74 ; Wanda Sophie Elisabeth Candia Z. (1842-1916) blev gift med Christian C. S. Greve Danneskiold-Samsøe (1836-1908) til Christiansholm, senere til Nordfeld, Chef for det kgl. Theater og Kapel.

Blandt Søskende i Viborghjemmet regnedes CARL VILHELM Z., født 26. Avg. 1810, for den mest tungnemme; hvad han tilegnede sig gjennem Flid og Pligtfølelse, holdt han saa meget des grundigere fast. Han blev Student i 1828, »Aaret med de fire store og de tolv smaa Poeter«, og vakte nogen Misnøje i Hjemmet ved at gaa ind i Kirurgien, der ogsaa stod Barberlavgets Svende aaben. Han tog sine kirurgiske og medicinske Examiner med første Karakter, blev i halvandet Aar Rejselæge for C. H. Donners svagelige Søn til Schweiz og Tyrol og uddannede sig paa Frederiks Hospital under Oluf L. Bang. Opdragen til stærk Tugt ind under ydre Former tilegnede han sig gjennem sin Uddannelse som Læge en spilvaagen Sans for Livets mangesidede Indhold. Hans milde og overbærende Sind var præget af Livsglæde, hans sunde Lune lettede ham Livets Skuffelser og Sorger. Som Overlæge ved Bornholms Milits kom han 24. April 1840 til Rønne. Knapt tre Fjerdingaar senere havde han valgt sig LAURA JESPERSEN til Ægtefælle; Bryllupet holdtes 29. April 1842, og Ægteparret lejede sig til Huse i Grønnegade Matr. Nr. 1055a, hvor dets første Barn, efter begge sine Bedstefædre nævnt PEDER HENRIK KRISTIAN Z., fødtes 31. Marts 1843. Endnu i Okt. samme Aar købte Faderen Stedet paa Storegade Matr. Nr. 1027 (lige over for Rønne Apothek), som saaledes blev Kristian Z.’s og hans otte Søskendes Barndomshjem.

Moderens Slægt kan føres tilbage til Jes Per Aagesen, som 1648 drev Handel i Allinge. Hans Sønnesøn, Smed Jesper Hansen (1698-1775) mindedes længe som en stejlsindet og myndig Allingeborger. Dennes Sønnesøn PEDER DAM JESPERSEN (1772-1835) var først Byskriver i Nexø, men førtes til Rønne gjennem sit Ægteskab med s. 626 BARBRA KIRSTINE BOHN (1781-1864). Her overtog han 1809 den store Bohnske Kjøbmandsgaard paa Hjørnet af Krystal- og Storegade. Slægten Bohn var gammel i Rønne, hvor Herman Bohn allerede 1586 sad som Kjøbmand og traadte ind i Byens Raad. En senere Herman Bohn gjenstiftede 1729 det ældgamle Rønne Hospital, og Slægtens ivrige Offervilje for Fødeøens Trivsel kom rigest frem hos hans Sønnedatter, Etatsraadinde Marie Kofoed født Bohn (1761-1838), der stiftede store Legater til almennyttige Formaal paa Bornholm. Øens landøkonomiske Forening sammen med dens Kommuner satte hende 1882 en Mindesten i Almindingskoven, en mægtig Stenkile, til hvilken K. Z. gav Tegning efter et Forbilled paa Holmens Kirkegaard i Kjøbenhavn: »Som en Pløk skulde den rage frem af Jomfrubjergets Side«. Hun var Faster til K. Z.’s Bedstemoder Barbra Jespersen. Mildsindet, virksom og med muntert Vid styrede Bedstemoderen den store Gaards Husholdning, og her fødtes LAURA POULINE JESPERSEN 30. Avg. 1822 som Husets trettende og sidste Barn. Faderen Peder Jespersens Virke var mangesidet og havde utrætteligt Fødeøens Velfærd for Øje. Hans Retsind forbød ham at kappes med Kjøbmændene i at falholde indsmuglede Varer. Med ubøjeligt Stivsind udvirkede han store Fremskridt i Landbruget, Markfred, Grøftegravning, Brak, Mageskiftning af spredte Smaalodder ind under samlede Agerjorder, særligt efter at han 1810 havde kjøbt Sejersgaard en Fjerdingvej Nord for Rønne. Hans strenge og pligttro Alvor sejrede over Bornholmernes haardhændede Uvilje, da han, efter 1819 at være bleven kgl. Sand-flugtskommissær, satte al sin Arbejdsiver og sin ukuelige Vilje ind paa at tilplante den en Mil lange Flyvesandskyst Nord for Rønne med Skov. Han gik heri efter sit eget Hoved, sprang den foreløbige Sanddæmpning ved Plantning af Marhalm over, og Arbejdet lykkedes ham fuldt ud. For K. Z. og hans Søskende var Skoven elsket som »Bedstefars Skov«, i hvilken de dyrkede sig deres Haver. De bornholmske Kjøbstæder valgte Peder Jespersen til deres Sendemand paa den første Stændersamling i Roskilde, men Døden kaldte ham 28. Sept. 1835 bort paa en anden Rejse. Lige til sin Død 21. Juli 1864 forstod hans Enke at forene sine Børn og deres store Slægt til fælles Festdage i den gamle Bohnske Gaard. Hundredaarsdagen for hendes Fødsel levede 127 Efterkommere af hende, og en stor Del af disse sad som driftige Landbrugere rundt om paa Bornholm.

Det nøje Samliv med Bedstemoder Jespersen og den talrige mødrene Slægt virkede naturligvis stærkt ind i Kristian Z.’s Barndomshjem. Dette var et femfags Bindingsværkshus med en smal Sidelænge, snevert Gaardsrum og lille Have, af hvilken Moderens Blomsterbede tog mest Plads. Endda stod af de fem Gadefag den trefags Storstue »Salen« ubrugt uden for større Selskabsdage. Hele Dagliglivet foregik i Moderens tofags Dagligstue; den tilsvarende Gaardstue var Faderens Lægeværelse. Spisestuen ude i Tverlængen var tillige Børneværelse. Sovekamrene var i nogle Loftsværelser. Selv efter Tilkjøb af et lille Nabosted »Petersborg« i 1866 var hele Stedets Grund kun 2200 Kvadratalen. Faderens Lægegjerning kaldte ham Dag og Nat ud fra Hjemmet, »Feltskæren« blev hurtigt Kendtmand over hele Bornholm. Uniform bar han næsten aldrig. Han tog sig ivrigt af Øens Udvikling i Skibsfart, Postgang, Vejvæsen, Skoleforhold, ja selv for Rønne Theater var han en Aarrække Direktør, dog nærmest for dets Pengekasse. Da Telegrafen til Kjøbenhavn aabnedes 1. Jan. 1869, var det ham en særlig Glæde at blive Afsender af det første Telegram fra Bornholm. Han valgtes ind i Rønne Borgerrepræsentation for Aarrækken 1859-65 og var dens Formand 61-63. Fra 1865 til 86 var han fungerende Fysikus for Bornholm. Han tog sin Afsked som Overlæge 31. Marts 1890 og vedblev at virke som Læge i Rønne til et Par Aar før sin Død 24. Juli 1899. – Moderen var i Hjemmets daglige Færd ligeligt velstemt og fulgte med livligt Nemme sine ni Rørns Fremskridt i Skolen og i Livet. Viljekraftig styrede hun Husholdningen. Tung Alvor kunde tage hende fangen, hun kunde have vanskeligt for at arbejde sig ud over Livets mindre lyse Tilskikkelser og kunde dømme strengt om uvæsenlige Foreteelser, og sin engang fattede Dom holdt hun fast. For alle Børnene blev Livet med begge Forældre lyst og lykkeligt; Hjemmet var deres muntre Fristed. K. Z. fyldte efter Haanden dets Stuer med Familieportræter og Haven med italienske Urter og Buske.

s. 627 s. 628 K. Z.’S MODER, LAURA POULINE F. JESPERSEN. Malt i Rønne 1899-1901
(H. Chr. Chr. Nr. 519)

s. 629 K. Z.’S FADER, OVERLÆGE C. V. ZAHRTMANN. Malt i Rønne 1887
(H. Chr. Chr. Nr. 324)

s. 630 s. 631 Moderens tungere, Faderens lettere Sindelag træder frem i efter-staaende to Breve. Moderens Brev havde K. Z. oprindeligt indføjet i sine skrevne Barndomsminder; endnu stærkere opfyldte ham dog et længere lignende Brev fra 1853, og han fik udvirket, at dette fremkom efter hans og Moderens Død i »Tilskueren«, 1918, S. 336-40.

Fra K. Z.’s Moder 1847 26/7. Følgende blev skrevet Dagen efter hendes tredie Barns Fødsel til Faderen, som var kaldt til Nexø og som aldrig fik Meddelelsen at se:

Kjæreste Zahrtmann, lad vore Børn være Dig det Vigtigste i Livet, hvis jeg skal rives fra dem i saa tidlig Alder. Send dem hverken til Dit eller mit Hjem for at opdrages. Skjænk mig ofte Dine og Børne- s. 632 nes Tanker og Følelser i mit fjerne Hjem. Du og de have dog været mit Eneste i Livet.