Danmarks Breve

ZAHRTMANNS FRIE SKOLE OG AKADEMIET. ...

s. 460 ZAHRTMANNS FRIE SKOLE OG AKADEMIET.

K. Z. regnede altid d. 25. Okt. 1884 som sin Skoles Stiftelsesdag. Han var da endnu i Italien, men overtog selv efter sin Hjemkomst Lærer-gjerningen i Januar 1885 (se S. 380). Skolen indgik sammen med Tuxens og Krøyers lidt ældre Skoler som Led i Kunstnernes frie Stu- s. 461 dieskoler. »Dens Arbejdsmethoder«, meddeler Figurmaler R. Christiansen, »vakte fra første Færd Forundring hos de andre Skolers Elever. Men K. Z.’s unge Mænd brød sig ikke stort om, hvad der blev indvendt, de arbejdede løs, som de selv syntes bedst, og tiltvang sig efterhaanden Respekt. De førte en mere bohêmeagtig Tilværelse end vi andre og lod haant om alle Vedtægter. Dette førte til, at Akademiet, som altid vilde Skolerne tillivs, tilsidst særligt truede Zahrt-manns Skoles Existens. « – Det var et stadigt Krav fra Akademiets Side, at Betingelsen for Statens Tilskud burde være en Forpligtelse for alle de frie Skoler til aarlig at udstille Elevarbejderne offentlig. Dette satte Skolernes Bestyrelse sig imod med den Motivering, at Skolerne arbejdede ikke med Examensopvisninger for Øje, men brugte derimod Tid og Undervisning til at uddanne Elevernes Øjne kunstnerisk. – Saa-længe J. Scavenius var Minister, vistes der Skolerne megen Fordomsfrihed, men nu da Goos var i Embedet, fik Akademiet større Indflydelse. – For at værge sin Skole fik K. Z. 1891 en Elevudstilling frem i Kunstforeningen, og Akademiet fremtvang i Foraaret 1892 en Studieudstilling fra hans Skole afholdt i Akademiets Lokaler. I Efter-aaret 1892 ordnede hans Elever paa egen Haand en Salgsudstilling paa Vesterbro og udsatte gjennem den Skolen for voldsom Nedrakning, skjøndt her fandtes bl. a. F. Sybergs Pige, der trækker Strømper paa (kjøbt af Fürstenbergs Galleri i Göteborg), Karl Schous To Damer ved et Klaver og Joh. Larsens Blomstrende Kirsebærtræer. Nu lod Akademiet sig 22. Sept. 1892 af Ministeriet afæske en Erklæring, »om der fremdeles maatte være Anledning til at støtte de nævnte Skoler.« I denne Erklæring hævdede Akademiet paa ny, at Skolerne var overflødige, og at navnlig Zahrtmanns Skoleresultater, som foruden fra den nævnte Udstilling paa Vesterbro, var kjendte fra Tegninger og enkelte malede Studier efter levende Model, der i Foraaret 1892 havde været udstillede paa Akademiet, efter hvad de tre Professorer i Malerkunst dømte: »var i høj Grad utilfredsstillende ikke alene derved, at de med Hensyn paa Formgiveise stode saa langt tilbage; men ogsaa fordi det hele Syn paa Naturen, der karakteriserede disse Arbejder, forekom os usundt og forfejlet.« ... »vi tror ikke at fejle, naar vi formene, at Hovedgrunden til Manglerne her ligger hos Læreren.« ... »Vi ville derfor kun kunne tilraade, at Ministeriet ved fortsat Statstilskud støtter Skolen, naar denne undergives en anden Ledelse.« [Det er d’Hrr. Otto Bache, Frants Henningsen og F. Vermehren, der afgiver denne Kjendelse.] 3. Okt. 1892 nedsattes et Udvalg s. 462 angaaende K. Z.’s Skole. Medlemmer blev : Professorerne Vermehren, Godf. Christensen, Axel Helsted, Frants Henningsen,Vilh. Rosenstand, J. Exner, samt Malerne Viggo Johansen og Carl Thomsen og Kammerherre Meldahl. – Helsted meldte sig snart ud, Jerndorff var paa den Tid fraværende fra Byen. – Udvalgets Forslag, ledsaget af et af Viggo Johansen og Carl Thomsen stillet Mindretalsvotum, blev behandlet i Akademiets Møde 24. Nov. Sagen henvistes paany til Udvalget, suppleret med O. Bache og P. S. Krøyer. – Baade Godfred Christensen og især Th. Niss tog bestemt Stilling mod at fordre Statshjælpen inddragen fra K. Z.’s Skole, men Vermehren, der var en ganske uforsonlig Fjende, forlangte Akademiets Krav gjennemførte og Erklæringen fra de tre Professorer i Malerkunst bilagt Svaret til Ministeriet. Der ligger ved Forhandlingspapirerne en Kladde fra P. S. Krøyer, hvori han djærvt forsvarer K. Z. »der har haft en ansporende og forædlende Indflydelse paa mange af sine Samtidige ... har ved sine udmærkede og interessante Arbejder skabt sig et Navn, der burde forskaane ham for en Undersøgelse af, hvorvidt han i sin Lærervirksomhed just følger de Veje, som de Fleste mener, fører sikrest til Maalet.« – Viggo Johansen og Carl Thomsen tog ogsaa Forbehold i deres mere moderate Mindretalsindstilling, og da Akademiets Majoritet endelig fik sat sin Vilje igjennem, gjorde V. Johansen og Krøyer i en Skrivelse til Ministeriet opmærksom paa, med hvor ringe Overvægt Flertallet havde sejret, nemlig 13 mod 11 Stemmer. Under Paavirkning ogsaa fra anden Side blev Ministeriet og Rigsdagen ikke Akademiet følgagtige.

Hvor dybt krænket K. Z. følte sig ved den Behandling, der overgik ham, fremgaar af følgende Brev, som han omtrent enslydende sendte Axel Helsted og Carl Thomsen :