Danmarks Breve

KUNSTNERNES FRIE STUDIESKOLER. Forlø...

s. 406 KUNSTNERNES FRIE STUDIESKOLER.

Forløberne for disse frie Skoler er alt omtalt i denne Bog. Først (S. 105) den tidligste frie Modelskole i Kyhns Have. Denne havde endda en Forgænger i et efter tysk Mønster dannet »Staffage-Akademi«, der fandt Husly hos Kunstakademiet, som ydede Lokale, Gas, Varme og Udstyr uden Betaling. Der var yderligere la Cour, Aagaard, Krøyer og Weidemann Deltagere. Senere kom den første i 1880 med Statshjælp oprettede frie Studieskole for Kunstnere, der havde afsluttet den akademiske Uddannelse. Forbilledet var hentet paa Pariserrejserne, med kortere eller længere Studieophold i Verdensbyens Modelskoler, og det var Maleren L. Tuxen, der, som første Dansker,

s. 407

s. 408

s. 409

s. 410

s. 411 DEN 19. MAJ 1685
LEONORA CHRISTINA FORLADER FÆNGSLET. (»Jammersmindet« S. 265.) Kjbhvn. 1885
(H. Chr. Chr. Nr. 303)

i flere Aar havde søgt L. Bonnats Modelskole i Paris, der nu sammen med F. Schwartz satte dette nye Forsøg iværk. – Af K. Z.’s Breve ses at han var glad ved at deltage i Studierne paa denne Skole (S. 291), men andre af hans Breve, særlig fra Italien 1883, vise, hvor lidet venligt stemt han var mod den franske Paavirkning, der bredte sig blandt yngre danske Kunstnere. – Ogsaa træder stærkt frem den Iver, hvormed han først i 1883 fra Rom sluttede sig til Protestbevægelsen, da hans Samtidige for anden Gang meddelte, at de ikke ønskede at modtage Valg som Medlemmer af Akademiet, saa længe den forældede og urimelige Ordning af Styrelsen opretholdtes. K. Z.’s gjentagne Raad var: »dan dog Mod-Akademi!« (se S. 316). Ad andre Veje var dette allerede i fuld Gang. Misfornøjelsen med Akademiets Undervisning var stor blandt Eleverne, og i Vinteren 1882 tog denne Utilfredshed fast Form. Herom meddeler Maleren Joh. Rohde, der da var Elev under Prof. Vermehren paa Akademiets Forberedelsesklasse: »Jeg kjendte ikke personlig Frants Schwartz, men jeg vidste, at han havde stillet sig i afgjort Opposition til Akademiet, og jeg valgte at henvende mig til ham. Af mine Kammerater kjendte jeg kun et Par Stykker fra yngre Dage, og to af disse, Chr. Mourier-Petersen og N.V. Dorph, fik jeg overtalt til at gaa sammen med mig om min Plan, og de gjorde mig Følgeskab en Aften op til Frants Schwartz, hvem vi traf i hans snurrige Ungkarlelejlighed oppe paa Kvisten i Kunstdrejer Schwartz’ gamle Ejendom i Sværtegade Nr. 3. – Schwartz hørte meget forbauset paa min Plan om at lave en hel Modelskole udenfor Akademiet med ham som Lærer. Det var dog aabenbart efter den lange Forhandling, der paafulgte, at han havde den største Lyst til at indlade sig derpaa, men vaklende, som han var, kunde han ikke tage nogen Bestemmelse og endte med at udtale, at han ikke turde paatage sig Ansvaret. Den Mand, vi behøvede, maatte have været i Paris og det havde han ikke, men han foreslog os, at han skulde tale med Tuxen og Krøyer om Sagen og spørge, om nogen af dem havde Lyst til som Lærer at lede en saadan Skole, som den vi tænkte paa. – Jeg svarede ham, at dette Tilbud tog vi naturligvis gjerne imod, men at vi ønskede Skolen i Gang strax uden Opsættelse, og da en Del Kunstnere af Schwartz’ Generation allerede havde begyndt en fri Studieskole, der nu paa Schwartz’ Initiativ havde lejet et Atelier paa det gamle Halmtorv, og dette Atelier kun benyttedes om Aftenen, fik vi Lov til imod at betale en lille Godtgjørelse for Leje af Lokale og Inventarium at maatte benytte dette Lokale om Dagen. De øvrige Udgifter til Modeller etc. maatte vi naturligvis selv udrede.... Skolen kom imidlertid i Gang og Schwartz aflagde et Par foreløbige Besøg, indtil Tuxen, som var gaaet ind paa at overtage Ledelsen, ankom fra Paris. – Bestanddelen af Eleverne var naturligvis meget blandet; fælles for os var, at vi alle vare Begyndere og intet kunde. Nogle blev senere bekjendte Kunstnere, andre forsvandt i forskjellige Virksomheder, men alle vare vi besjælede af stor Iver og Arbejdslyst, og da Tuxen viste sig ladet med Energi, gik Arbejdet under Højtryk. Præcis Kl. 8 om Morgenen var Modellen stillet, og den, der kom 5 Minutter for sent, maatte af med en Mulkt, og Tuxen stillede i Udsigt at bortvise den, der ikke gjorde Fyldest. Han kom selv to Gange om Ugen Kl. 8, arbejdede ogsaa selv med, og vi vare alle højligt tilfredse med Forandringen fra Akademiets sølle Forberedelsesklasse. – Kl. 1 gik den første Model, og efter en Frokostpause tog vi fat paa en ny til Kl. 3-4. Om Aftenen kunde vi jo desværre ikke være i Atelieret. Men da vi jo ikke kunde spilde denne Tid, lejede vi os ind paa mærkelige Steder for at drive Modelstudier. Engang havde vi saaledes lejet en Spisestue i et Middagspensionat paa Vesterbro, en anden Gang et Pakhusrum osv. Det første Semester gik, og da vi vendte tilbage efter Ferien, stod Skolen allerede i vor Bevidsthed som en virkelig Institution, dens Ry havde bredt sig imellem andre unge Kunstneremner, og der kom en saa stor Tilgang af ny Elever, at vi ikke kunde huse dem. Man besluttede da at leje et nyt Lokale, som var ledigt, og som vel ikke var noget Atelier, men maatte kunne bruges, det var i Industriforeningen, og vi anmodede Krøyer om at overtage Ledelsen af denne Afdeling. «

s. 412 Figurmaler Rasmus Christiansen, der ogsaa hørte til første Skolehold, meddeler: »Da Tuxen første Gang havde korrigeret Eleverne, der malte efter Modellen, beordrede han os alle til at tegne, da vi endnu ikke var modne nok til at behandle Farven.... I Sommeren 1883 fik en Del af Tuxens og Krøyers Elever Lov til at benytte Labyrinthen i Tivoli til Studiet af nøgen Model i fri Luft, hvilket den Gang var det nyeste Løsen.... « – Efterhaanden gled de saakaldte ældre Kunstnere bort fra Studieskolen, Statstilskudet forøgedes og den yngre Generation overtog Skolen. – Akademiets Forsøg paa overfor Staten at fraraade Understøttelser til Skolen maatte dog modarbejdes. J. Rohde siger herom:... »For nu at kunne godtgjøre, i det mindste rent formelt, at Skolen kun optog de saakaldte »Viderekomne« og ikke Begyndere som dem, der besøgte Akademiets Forberedende Klasser, paatog Frants Schwartz sig at »forberede« saadanne Elever, som Tuxen og Krøyer s. 413 ikke mente at kunne betragte som viderekomne. – Et Skjærmbræt blev stillet op i Atelieret, nogle Gibsbuster, Vaser og Krukker anskaffede, og her havde saa Schwartz sin lille private »Forberedelsesskole« til den egentlige »Studieskole«. Efter et Aarstids Forløb blev Schwartz imidlertid træt og foreslog Zahrtmann, der i November 1884 vendte hjem, at fortsætte dermed. Men da Zahrtmann først var begyndt, fik han en saadan Interesse for denne lille Skole og dens Elever, at han paa ingen Maade vilde lade disse gaa videre til de to Modelskoler hos Tuxen og Krøyer. Naar han fandt sine Elever tilstrækkelig modne, stillede han Model for dem. Og »Kunstnernes fri Studieskole« havde nu tre »Mesterateliers«, som var sideordnede, og hvori det nøgne Modelstudium udelukkende dyrkedes. Vi søgte og fik et forhøjet Tilskud paa Finansloven : 5000 Kroner, og vi kunde leje tre gode Ateliers, til Tuxens Skole paa Filippavej, til Krøyers Skole i Bredgade Nr. 33 og til Zahrtmanns i Hotel Phønix.«

K. Z. meddeler F. Schwartz 1885 at han er parat til at begynde i Phønix og at »han nok selv skal præsentere sig for de unge Herrer.« – I Brev til Moderen af 28/4 85: »jeg var igaar paa Christiansholm, men skulde være i Kbhvn. Kl. 8½ for at undervise i min Skole.«

Denne første Vinter virkede K. Z.’s Skole nærmest som Forklasse til Krøyers Skole, der da var dens Nabo i Hotel Phønix’ Tagværelser. Nogle Elever tegnede efter Gibs i det mindre Lokale, medens der stilledes Model for andre i selve Atelieret. Om Aftenen benyttedes dette af Krøyers Elever. Poul Christiansen gik i længere Tid i Gibsskolen, inden han sammen med andre af K. Z.’s første Hold Elever kom til at tegne efter levende Model. Af dette Hold nævnes endvidere : Th. Oppermann, Kongstad Petersen, Kongstad (Rasmussen), Peter Hansen, Syrak Hansen og F. Syberg. De tre sidste var fyenske Malersvende og kom nu fra Akademiets Forberedelsesklasse. Saa var der tillige Joh. Larsen, J. Plesner, Fridolin Johansen, Lützhöft og nogle, der senere gik ud i anden Virksomhed. – Fra Okt. 1885 stillede Skolen, der nu ogsaa raadede over Aftentimerne, nøgen Model Kl. 9-1, Portrætmodel Kl. 1-3 og atter nøgen Model Kl. 6-9. I de to følgende Skoleaar kom C. Godtfredsen, Karl Schou, Tetens, Harald Holm, Lørup og Tycho Jessen ind som Elever, derefter fulgte Nordmændene Thorne, Wetlesen og Th. Eriksen. – Eleverne valgte sig en Formand ; den første var Theologen Kierkegaard, der dog snart opgav Kunsten. Efter ham blev Niels Holsøe nogle Aar Formand og efterfulgtes af Th. Oppermann, der fungerede til omkring 1900 og afløstes af Poul Christiansen. I s. 414 nogle Vintre var Skolen tilhuse i Frie Udstillingsbygning ved Vesterbrogabet. Derfra kom den i Oktober 98 til Holckenhus, Vestervoldgade 86, hvor den blev til 1912. Paa dette Sted havde Poul Christiansen til 1905 et Atelier ved Skolen, medens Inspektøren ved den frie Udstilling, den brave og vellidte Brandt, havde en tilstødende Lejlighed og førte Tilsyn med Skoleordenen. – I Begyndelsen fulgte nogle Amatører med. Saaledes meddeler Th. Oppermann, at i Vinteren 1886 var Skuespillerne Olaf Poulsen, Zangenberg og Mantzius Elever. Den førstnævnte mødte kun sjældent, Zangenberg viste sig hyppigere, men var ikke heldig i sine Forsøg paa at more de andre Elever, der jævnligt gjorde tykt Nar af ham. Mantzius var den mest interesserede og holdt længst ud.

Da K. Z. i 1913 fyldte 70 Aar, skrev Maleren Peter Hansen nogle Erindringer fra Skolens første Tid i »Tilskueren«. Herfra er taget følgende Udsnit: »I Hotel Phønix laa øverst oppe et stort tilrøget Atelier. Her flyttede Forberedelsesklassen til Krøyers Skole ind ved Nytaarstid 1885, samtidig med, at Zahrtmann overtog Ledelsen. Det var en Flok unge af højst forskellig Alder og Udvikling, der her samledes om ham : Flere havde lige forladt Skolebænken, nogle var Studenter, der var en Theolog og en Seminarist, en Apotheker, en Jærnbaneassistent og en Telegrafist. Der var unge Malerdrenge, som bragte Duften med sig ovre fra Provinsens Malerværksted.... Der var Johannes Larsen, som den Gang var en lang, opløben Dreng kaldet »Lille Las«.... der var Københavnergaminen Fridolin Johansen, os alle overlegen i at tegne, male og holde Sjov ... Det eneste vi havde til fælles, var et ungdommeligt Had til Akademiet og en Uvidenhed om, hvad Kunst var og hvordan den udøvedes.... Til at begynde med modtog vi ikke Zahrtmann med videre Paaskønnelse. Vi havde nok hørt at han kunde male, men hans Kunst blændede os ikke som Krøyers.... Det viste sig snart, at Zahrtmanns Interesse for os rakte langt videre, end vi saa, og at det ikke var et tilfældigt Lune eller en forbigaaende Iver, der havde drevet ham til at blive Lærer for os, men at han ejede den Egenskab, at gøre det grundigt, som han tog fat paa.... Vi følte, at han omfattede os med en Varme, der ikke krævede Gengæld, men udsprang af hans rige Overflod, ... Jeg tror, ingen vilde ønske ombyttet de urolige Feberaar under ham med den mere magelige Ro, som vi sikkert kunde have fundet andetsteds. Ro og Mag er hans Na- s. 415 turs Modsætning, og en mild og overbærende Dommer blev han aldrig for os. Med sin Tro paa, at Energien udretter alt, og at Selvovervindelse er det højeste, man kan naa, sidder Zahrtmann som en Trold i en Æske, parat til at springe frem som vor onde Samvittighed, naar Sløjhed indfinder sig.... Den varmeste Tak skylder vi ham for de Øjeblikke, hvor vi atter føler os i Fornyelsesforhold til Naturen.«

Kort før K. Z.’s Hjemkomst var Kristiansborg brændt (3. Okt. 1884). – Fra gammel Tid var han en Beundrer af Thorvaldsen, men nu overskyggedes alt – som vi har set, ogsaa Rafael – af Begejstringen for græsk Kunst. I et udførligt Brev fra 27. Febr. 1917 skildrer han sine Indtryk ved Tilbagekomsten, sit Forhold til Skolen, og hvorledes han søgte at vække Elevernes Interesse for Thorvaldsen og Rafael [Brevet findes trykt i sin Helhed i Slutningen af Bogen]: »Imidlertid gik det ikke glat med at docere Thorvaldsen-Rafael. De fyenske Drenge havde voxet i fedt Bondeland, var paastaaelige, vilde ikke følge med og kun Poul Christiansen, den mest blindt paastaaelige, fulgte mig heri og i Andet ikke saa kort. « – Peter Hansen mener, ai K. Z. altid docerede Grækerne, men »... husker han slog et Slag for Consl. Hansens Fresker i Universitetet, og at det naturligvis ikke lykkedes ham at overbevise os om, at der var noget ved dem – den Gang«. – Th. Oppermann siger: »... Vi var Realister paa en Hals. Krasse Virkelighedsskildringer stod vort Hjerte nær. Jeg erindrer bestemt, at K. Z. reagerede herimod og søgte at oplade vort Sind for klassiske Idealer.... Jeg erindrer ogsaa omkring 1890 at have hørt K. Z. udtale sig mod de slemme Marmorkopier paa Museet, i hvilke han fandt Aarsagen til den svigtende Interesse for Thorvaldsens Kunst.... Maleriet: En romersk Gibser, udstillet 1886, gjorde tror jeg et stærkt Indtryk paa de fleste af hans Elever, ikke mindst paa Grund af hans Skildring af Musernes Dans, som fra den Gang fandt Naade for vore Øjne. « – Selv troede K. Z. i 1917, at han strax begyndte sin Agitation for at faa de nyere i Marmor huggede Thorvaldsenske Figurer og Relieffer bort fra hans Museum, og han saa i de store Indsamlinger til Fordel for et nyt Kristiansborg s indre kunstneriske Pryd en Mulighed for at rense Museet for mangelfulde Kopier. Ved at overflytte disse til Dekoration af Slottets Sale viste vi fremmede Besøgende Landets største Kunstners Værker i populær Form.