Zeise, William Christopher BREV TIL: Schouw, Joachim Frederik FRA: Zeise, William Christopher (1816-09-11)

Slagelsed. 9 Nov. 1816.

Gode Ven.

»Vor fælleds Ven Bredesdorff beder mig for nogen Tid siden at melde Dem i et Brev, adresseret til Göttingen, om jeg venter at være der til Nytaar; da der i Tilfælde af at jeg kunde kom̅e der til den Tid, kunde træffe en for os begge fordelagtig Bestem̅else med Værelser — Formedelst min gode Leilighed her i Slagelse til at experimentere (hvorved jeg og nu for störste Delen beskjeftiger mig) agter jeg at overvintre her, og kom̅er ikke til at afreise paa denne Side Martz — Af en gjen̅emreisende Ven har jeg erfaret, at De har disputeret: jeg gratulerer. Maaske fornöier De mig med et Brev: fortæl da brav om Göttingen etc.

»Det vilde være mig en stor Glæde engang at kun̅e træffe sam̅en med Dem paa Reisen.

Levvel
Deres Ven
Will. C. Zeise.

Zeise disputerede d. 21/10 1817 med en Afhandling om Alkaliers Virkning paa organiske Stoffer og fik nu den ønskede Rejseunderstøttelse for 2 Aar. Han rejste d. 11/3 1818 og søgte først til Prof. Stromeyer (1776—1835) i Gøttingen.

Her indtraf under hans Ophold H.N. Clausen (1793— 1877) hvorom denne fortæller 2):

»Men hvad der i høj Grad hjalp mig ud over de besværlige ensformige Uger i Gøttingen (10.—30. Sept. 1818), s. IXvar det ganske uventede Møde med en jævnaldrende Landsmand, Student fra samme Aar som jeg, Kemikeren Dr. Zeise. Der gik ikke nogen Dag, saalænge han var i Gøttingen, uden at vi saa’s — ikke blot ved Middagsbordet, men ogsaa om Aftenen enten til Spadsereture eller til Musicering: han med sin Violin, jeg med min Fløjte. Da han rejste til Paris fulgte jeg ham til Kassel, igjennem den skjønne Mündenerdal ved Sammenløbet af Fulda og Werra. En meget kjær Forbindelse har jeg endnu mit Ophold i Gøttingen at takke for. Zeise førte til mig en ung Slesviger, som studerede Lovkyndighed: Ditlev Kristian Paulsen (1798—1854) fra Flensborg.«

Zeise fortæller ogsaa om sit Møde med H. N. Clausen i sin Dagbog 1) paa Rejsen, som af S.M. Jørgensen er trykt i Udtog i Vid. Selsk. Oversigt for 1903 S. 47. I Paris blev han indført i l’Académie des Sciences af en dansk Mineralog 2) og saa der for første Gang Berzelius (»lille, robust, opstaaende Næse, lyst Haar, opvakt, men egentlig ikke genialsk, kraftfuldt Ansigt, spillende Øine«). I April 1819 blev han forestillet for denne »Chemiens store Lys«, men bedre talte han alene med ham i Maj, og sendte ham derpaa et Exemplar af Disputatsen, hvorom Berzelius udtalte »jeg raader Doctoren meget at fortsætte, som De har begyndt; det vil lede til interessante Ting«.

Efter sin Hjemkomst blev Zeise Ørsteds Medhjælper ved et nyoprettet kongeligt Øvelseslaboratorium, der aabnedes i November 1820 3), paa Nørregade (nuv. No. 21). Han holdt Forelæsninger i teknisk Kemi for det kgl. Landhusholdningsselskab i 1820—23, hvoraf Frugten blev nogle Tidsskriftartikler, og kom endelig i 1822 til Universitetet som Prof. extraordinarius. Da Ørsted i 1824 fik en Professorgaard i Studiestræde, blev Stalden indrømmet Zeise til Laboratorium og her foretrak han at blive, da senere, ved den polytekniske Læreanstalts Oprettelse 1829, et nyt Laboratorium blev ind-s. Xrettet i en Professorgaard i St. Pederstræde. Zeise blev nu ogsaa Lærer ved denne Læreanstalt.

Efter Mødet i Paris har Zeise næppe truffet Berzelius før ved det tyske Naturforskermøde i Hamborg 1830, hvorfra en Del svenske og danske fulgtes ad hjem 1), og det synes at være aftalt, at Zeise næste Sommer vilde besøge Berzelius, som da indbyder ham til at komme til Årup, hvor Berzelius holdt Ferie. Om Besøget fandt Sted ses ikke af Brevene. Mulig har Kolerafrygten, som B. omtaler, holdt Z. tilbage, ligesom den forhindrede Liebigs paatænkte Studieophold hos B. i 1832. Der synes nu at være en Lakune i de bevarede Breve. I 1835 og 36 var Berzelius paa Gennemrejse i København, samtidig var dog Zeise syg 2), men Korrespondancen begynder igen i 1837. I 1840 var Berzelius tilstede ved Naturforskermødet i Kbhavn og i 1842 Zeise med til det næste i Stockholm, og Samtaler har da afløst Brevvexling. Zeise var ikke med til Mødet i Kristiania 1844, men i København i 1847 mødte Berzelius og har da for sidste Gang set Zeise, som døde d. 12. Novbr. samme Aar, medens Berzelius døde d. 7. Aug. Aaret efter.

Berzelius fik Ret i sin Udtalelse til Zeise i Paris at hans videre Undersøgelser vilde bringe interessante Resultater, og i et Brev til Ørsted af 24/5 1837 3) ønsker han sig selv »Zeise’s outgrundliga tålamod och ihärdighet«, men han er ikke blind for hans Mangler særlig i Fremstillingsevne. Han skriver herom til Wöhler d. 28/3 1834 4): s. XI»Eine nicht minder kuriose Entdeckung ist die Zeise’sche Schwefelschmiere, die er Mercaptan genannt hat (von mercurium captansll!) .... som man läser med samma känsla, som man åker på släda i sand. Aber die Sache selbst ist doch vortrefflich.«

Men naar Berzelius anser Navnet Mercaptan for »öronslitande« og skriver 1): »Deraf synes huru nödvändigt det är, att de som göre upptäckter i Vetenskapen icke öfverhopa den med kakofonier« saa har Eftertiden ikke givet ham Ret, da Navnet stadig bruges internationalt. Om et af Zeise’s tidligste Arbeider: Xanthogensyren, 1822, skriver Berzelius i sin Lærebog: »Die Erforschung dieses Gegenstandes gehörte unstreitig zu den schwierigsten Aufgaben, die im Bereich der Wissenschaft vorgekommen sind.«

Overfor Liebigs uberettigede Angreb paa Zeise’s Analyser af »kulbrintet Chlorplatin«, der ikke passede ind i hans Æthertheori, og hvorom L. 2) selv til B. havde udtalt, at det slet ikke var Zeise, men en anden (Dumas) han vilde ramme, greb dog Berzelius efter sit Løfte (se Brev No. 5, S. 6 og Note 14, S. 32) ind, omend noget vagt; han havde udestaaende nok med den yngre, iltre Forsker, til hvem Førerskabet i den organiske Kemi efterhaanden gled over.

s. XIIZeise’s Breve til Berzelius tilhører alle ni Vetenskaps Akademiens Bibliothek i Stockholm, der velvilligt har udlaant disse.

Af Berzelius’ sex Breve til Zeise findes de fem i det kongl. Bibliothek i København:

Ny kgl. Saml. Fol. Nr. 1686.

(Brevet No. 1 foreligger ogsaa i Stentryk, dog uden post scriptum.)

Og det ene, No. 5 af 27. Okt. 1837 i Københavns Universitets Bibliothek:

Additamenta 4 0 Nr. 1033.

Paa Omslaget til dette Brev har Zeise’s Elev. Prof. Dr. C. T. Barfoed (1816—1889) skrevet til Prof. Dr. S. M. Jørgensen (1837—1914).

»Indlagte Brev fra Berzelius (en Gave til mig fra Hr. Organist Zeise 1)) bedes Dr. Jørgensen at afgive til Universitetsbibliotheket, om dette ønsker at bevare dette (eller maaske til det store kgl. Bibliothek). Ønsker man det ikke, bedes Dr. J. selv at modtage det.

C. Barfoed.

Til Zeise’s Portræt har den polytekniske Læreanstalt udlaant et Fotografi til Kopiering. Originalen er et Maleri, der har tilhørt Zeise’s Svigersøn afd. Vicepolitidirektør Ravn.

Udskrifter paa Brevene ere trykte med Cursiv.