Zeise, William Christopher BREV TIL: Berzelius, Jöns Jacob FRA: Zeise, William Christopher (1839-10-14)

Til S. T. Hr. Baron v. Berzelius!
Kjöbenhavn d 14de October 1839

Endelig har jeg da den Fornöielse at tilstille Hr Baronen et Exemplar af min Afhandling om Virkningen mellem Acetone og Platinchlorid. For over et Aar siden havde jeg næsten alle de nu benyttede Materialier færdige, men udsatte bestandigt Udarbeidelsen i Haab om at faae visse nu blot berörte Puncter nærmere oplyste. Men da jeg imidlertid kom ind paa andre Undersögelser, og det saaledes kom til at see noget langvarigt ud med hiin Rest, besluttede jeg for det förste at lade Afhandlingen gaae i sin nærværende Skikkelse. Ved Fortsættelsen af de herhenhörende Undersögelser er jeg dog alt nu truffet paa nogle meget mærkværdige Forhold mellem Acetchlorplatin i Acetone samt visse af Platinharpixens Stoffer og Phosphor, eller Svovel. Derved udskilles nemlig paa den ene Side en særegen Forbindelse af Platin, Kulstoff og Phosphor eller Svovel, og paa den anden en Sam̅ensætning af en anden Art. Dette gav mig Anledning til at forsöge Qvægsölvmercaptid19) under lignende Omstændigheder, og jeg fandt derved at ogsaa der indtræder curiöse Virkninger, og som det synes, noget forskellige, eftersom der anvendes en acetonisk, alcoholisk, eller etherisk Oplösning af Mer-s. 11captidet. Jeg haaber ret snart at kunne have den Ære at meddele noget derom.

Min Helbreds - Tilstand har, Gud skee Tak, i det sidste Aar, som det synes, undergaaet en meget fordelagtig Forandring: Jeg haaber derfor at det nu skal gaae lidt hurtigere fra Haanden med mine Undersögelser, der i de sidste 3 til 4 Aar have lidt meget store Ophold ved mine sygelige Perioder; — ogsaa har jeg nu faaet endeel ei ubetydelige Forbedringer i mit Laboratorium. Hr Baronens Befindende, der, som jeg til min inderlige Bedrövelse har hört, i den senere Tid ei har været det bedste, vil jeg haabe nu ogsaa at være godt. — Jeg agter nu snart at forsöge Forholdet mellem Træalcohol og Platinchlorid, og har til den Ende bedet vor Ven, Hr Professor Palmsted, at besörge mig nogen Træspiritus tilsendt fra Sverrig. Umiddelbart derefter agter jeg at tage Terbenthin-olien for under sam̅e Omstændigheder, til hvilken Undersögelse De har været saa venskabelig at indbyde mig.

Med höieste Grad af Agtelse
venskabeligst
W. C. Zeise.