Zeise, William Christopher BREV TIL: Berzelius, Jöns Jacob FRA: Zeise, William Christopher (1845-11-11)

Kjöbenhavnd. 11te Novemb. 1845.

Höistærede Ven!

Med megen Fornöielse har jeg erfaret at De er vendt tilbage fra en Udenlandsreise med forbedret Helbred; at jeg er en af de mange, som önske at den maae vedblive god, behöver jeg næppe at tilföie.

Min lille Afhandling om Svovelkulstofætheren samt en Prøve af denne, har De rimeligvis alt for længe siden erholdt ved Hr Baron v. Lagerheim. Det gjör mig ondt, at jeg ikke fik rettet nogle Trykfeil i Talangivelserne: s. 21Jeg beder Dem velvillig at tilgive min Uagtsomhed: de ere iövrigt heldigviis saa grove, at de let falde i Øinene; navnlig gjelder dette om det förste Tal for den anvendte Mængde Æther ved Forsöget angaaende Kulstof- og Vandstof Mængden.

Jeg har fortsat mine nærmest herhenhörende Undersögelser29), jeg har nemlig behandlet Kali-Methyloxid-Sulfocarbonat med Jode paa samme Maade som jeg behandlede det tilsvarende Æthyloxidsalt (det xanthogens. Kali). De Phænomener, som ledsage Dannelsen og Destructionen af det saaledes erholdte Stof ere i adskillige Henseender som ved Svovelkulstofætheren, men der viser sig derhos nogle interessante Afvigelser, navnlig en stærk Luftudvikling.

Jeg har nu ogsaa faaet i reen Tilstand det olieagtige Legeme, som opstaaer samtidig med xanthogensyret Kobberoxidul; det er blandt dem, som har kostet mig megen Möie. Analysen af begge haaber jeg snart at faae fuldendt, og skal jeg have den Ære at give Dem en fuldstændig Beretning om disse Stoffer.

Min Helbreds-Tilstand har, Gud være lovet, i de senere Aar ikke gjort betydelige Afbrydelser i min experimentale Virksomhed; men desto mere afbrydes den̅e nu ved Forelæsninger, Øvelser Examina og andet sligt. En Omstændighed som har afbrudt den i nogen Tid er den, at det (af mig bestyrede) academiske og polytechniske Laboratorium har faaet et Tilskud fra den academiske Fond: for at udvirke dette har jeg nemlig maatet udholde en langvarig Kamp i mange og forskjellige Retninger. —

Vor fælles Ven, Botanikeren Prof. Schouw befinder sig ikke vel fortiden. Jeg haaber at De, Höistærede, snart vil sætte mig i Stand til at forsikkre vore Venner at det modsatte er Tilfældet med Dem.

Med udmærket Höiagtelse og Hengivenhed

Deres W. C. ZEISE.