Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Molbech FRA: Jens Jacob Asmussen Worsaae (1840-08-11)

Weileden 11te August 1840.

Höistærede Hr. Justitsraad!

Af Deres Velbaarenheds meget ærede Skrivelse af 8de dennes, seer jeg at det haster meget med Udgivelsen af Historisk Tidsskrift 3die Hefte, og jeg tillader mig derfor ærbödigst forelöbig at underrette Hr. Justitsraaden om, at jeg i Overmorgen vil afsende med s. 11 Pakkeposten endnu 2 Afdelinger saaledes, al Slutningen om c. 8 Dage endelig vil blive ganske færdig. Det gjör mig meget ondt, hvis jeg skulde være Aarsag i Tidsskriftets Forsinkelse, men Realisationen af min Moders private Anliggender have borttaget mig saa megen Tid, at jeg derved haaber tildeels al være undskyldt; hertil kommer, at, som jeg i mit sidsle Brev bemærkede, Afhandlingen ved dette senere Gjennemsyn er forekommet mig langt mangelfuldere, end nogensinde för. Det var mig meget behageligt, at erfare, at Censorerne erklærede mit lidet Arbeide værdigt til Optagelse i Tidsskriftet og jeg maa kun beklage, at jeg ikke ved personlig Nærværelse kan drage saamegen Nytte af deres lærerige Bemærkninger, som jeg önskede. Hr. Justits-raaden anförte i Deres ærede Skrivelse, at efter Censorernes Mening havde jeg stundom erholdt altfor almindelige Resultater af enkelte isolerede Facta; som Exempel var der udhævet, at jeg havde sagt, at Borgerne i Veile bleve plyndrede og ilde behandlede af de danske hvervede Krigsfolk, men i Beviisstedet Not. 11 af Tingbogen 1630 heed det kun, at Vedkommende »have c o n-t r i b u e r e l med rede Penge, 01 og andet Proviant til Kongl. Mayts Folk og til Fjenderne«. Herved maa jeg dog tillade mig at bemærke, at jeg maaske har afkortet Beviisstedet for Meget, thi i Tingbogen siges »medens ieg min gaard vid hæffd och magtt haffuer holldit I denne farlig och ufredelig tidt baade med rede penge öll och andit proviant, som ieg bode til Kong. Matts, folck och till Finderne haffuer contribuerit fordi den skulle icke bliffue nederhuggit eller nederbrutt, och Jens bertilsöns dis Imedlerlid er nederhuggen og nederbrötl alf finderne fordi saa al han icke vilde den forfrie med pendinge elder proviant I nogen maade«. Heraf synes at fremlyse, at danske Krigsfolk ogsaa truede med at nedbrække Huse, men maaske refererer dette sig s. 12 ogsaa ene til Fjenderne. lovrigt gjorde jeg mig det til Regel ved at anföre Bevissteder, at jeg kun meddelte eet Factum, uagtet jeg havde flere i Hænde, som det vilde blive for vidtlöftigt at aftrykke, ligesom jeg heller ikke udskrev alle enslydende Udsagn af Tingbögerne.

At derfor mine Bemærkninger mange Steder faae Udsende af altfor almindelige, kan jeg meget let indsee.

Paa Censorernes övrige Antegnelser har Hr. Justits-raaden svaret aldeles saaledes som jeg selv vilde have gjort det, og jeg skal fremdeles gjöre mig Umage for noget nöiere at dröfte mine Citationer.

Jeg haaber nok, at Slutningen af min iVfhandling vil ligesaa meget vinde Censorernes Bifald som Begyndelsen; ja jeg bilder mig endogsaa ind, at Efterretningerne om Polakkerne saavelsom om Tilstanden efter Freden 1660 i höiere Grad have historisk Interesse, end de sparsomme Meddelelser om Svenskekrigen 1643–5 og Aarene 1645–1657. I hvert Tilfælde maa det tjene mig til Undskyldning, at jeg har benyttet Alt, hvad jeg i de herværende Archiver kunde overkomme.

Idet jeg nok engang beder om Undskyldning for.min Langsomhed med at færdiggöre Manuscriptet anbefaler jeg mig som

Deres Velbaarenheds med særdeles Höiagtelse

ærbödige
J. J. A. Worsaae.

Velbaarne

Hr. Justitsraad Theaterdirecteur Molbech, R. af D.

Da jeg sidstegang havde den Ære at tale med Hr. Justitsraaden yttrede jeg, at jeg kunde have Lyst til at levere et lidet Tillæg til min Afhandling i Historisk Tidsskrift i det nu under Pressen værende Hefte. Ved imidlertid nöiere at overveie Sagen tror jeg at burde til- s. 13 træde Hr. Justitsraadens Mening, hellere at vente dermed. indtil jeg kunde levere noget Fuldstændigere, som kunde være af mere Interesse for Tidskriftets Læsere.

Jeg tillader mig derfor herved kun at oversende de Rettelser jeg önskede at faa indförle mellem Trykfeils-Rettelserne.

Om ganske kort Tid haaber jeg at kunne have den Förnöjelse at forevise Hr. Justitsraaden min kritiske Undersögelse om Dronning Gunhild.

Deres Velbaarenheds med særdeles Höjagtelse

ærbodige
J. J. A. Worsaae.

Kb. 27 Maj 1841.

Velbaarne

Hr. Justitsraad Theaterdirecteur og Prof. Molbech,

R. af D.