Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Georg Forchhammer FRA: Jens Jacob Asmussen Worsaae (1862-12-18)

Rosenborg, den 18. Dec. 1862.

Kjære Hr. Gonferentsraad!

Idet jeg takker Dem for Deres venlige Skrivelse af Gaars Dato, hvoraf jeg seer, at min seneste Afhandling for-haabentlig ikke vil blive stoppet af Steenstrup, som den forrige i over 5 Maaneder, skal jeg kun endnu tillade mig at gjore opmærksom paa, at det ikke, som De formener, er sidste, men anden Correctur af min Afhandling, som uden mit Vidende og Samtykke har været overleveret Steenstrup för jeg endnu selv havde seet den, og medens han arbeidede paa et Indlæg imod mig.

Efterat nemlig 2den Correctur havde henligget hos Dem henimod 3 Uger, tillod jeg mig i Selskabets Möde den 21de November at erindre Dem om den paafaldende Standsning, hvorefter jeg ved Deres Skrivelse af 25de næstefter modtog den ledsaget af nogle Bemærkninger.

Dagen efter, den 26de om Aftenen, samtidig med at hele Steenstrups Program maa være bleven gjort færdigt fra Pressen, remitterede jeg 2den Correctur til Dem og modtog igjen 3die Correctur fra Dem et Par Dage senere, nemlig den 1ste December, da Programmet imidlertid begyndte at blive omdeelt til Universitetets Medlemmer.

Det er derfor, ifölge Deres egen Skrivelse til mig af 25de Novbr., fuldkommen afgjort, at Steenstrup har havt den höist ufulstændige 2den Correctur inden denne endnu havde været hos mig.

Ligesaalidet som De i Selskabets Möde d. 21de Novbr. med et eneste Ord hentydede til, at den mærkelige Standsning i Correcturen var fremkaldt ved de Steenstrup paahvilende Registerarbeider, ligesaalidt kunde jeg ahne, at Steenstrup dengang var stærkt beskjæftiget med sit, som bekjendt, forsinkede Program, skulde samtidig arbeide saa ivrig paa Registret, at han ikke engang kunde vente indtil jeg idetmindste först havde seet anden Correctur.

Det staaer ogsaa i en overordentlig paafaldende Mod- s. 51 strid med den af Dem i Deres Skrivelse af Gaars Dato fremhævede Kjendsgjerning, at Steenstrup indtil da — altsaa over tre Uger efter — ikke har seet sig istand til at sende endog kun den förste Begyndelse af Registeret til Trykkeriet.

I hvert Tilfælde, naar Steenstrup paa en saa extra-ordinær, ja næsten officiel Maade för Tiden var kommen til Kundskab om et Modskrifts Indhold, vilde han, efter almindelige Begreber, ikke være berettiget til, især som Part i Sagen, paa en affærdigende Maade at benytte denne Kundskab i et trykt Skrift saalænge ikke det ommeldte Modskrift endnu forelaa for Offentligheden. I flere Henseender glæder det mig imidlertid, at denne Strid i Selskabets Oversigter faaer en Ende.

At den ikke, som De yttrer, er ganske passende for Oversigterne, maa falde tilbage paa Steenstrup, der uden mindste Foranledning fra min Side har paabegyndt og fortsat den med neppe passende Tiltale. Skjondt jeg er den Angrebne, har jeg dog hver Gang jeg har maattet forsvare mig, havt at kæmpe med idelige Standsninger og uheldige Forglemmelser. Jeg har desværre ogsaa savnet en saadan Aabenhed og fuldstændig Upartiskhed, som efter min Anskuelse bor herske i reent videnskabelige Spörgsmaal og blandt venskabelig samarbeidende Medlemmer af et Videnskabernes Selskab.

Men jeg anerkjender og gjennemskuer fuldkommen, kjære Hr. Conferentsraad, Deres vanskelige Stilling i hele denne Sag, og beder Dem derfor være overbeviist om, at jeg med uforanderlig Erkjendtlighed for Deres mange-aarige Velvillie imod mig forbliver Deres med Höiagtelse hengivne.

J. J. A. Worsaae.

Höivelb.
Hr. Conferentsraad, Prof. Forchhammer,
Gomd. af Dbg. og Dbmd.