Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Georg Gotthilf Steenstrup FRA: Jens Jacob Asmussen Worsaae (1859-02-14)

Ny kgl. S. 4 º 2664.
Sölvgade 416 C, Kbhvn.,
den 14. Febr. 1859.

Kjære Ven!

Jeg har gjennemlæst den medfölgende Afhandling, som jeg finder meget livlig og vistnok meget passende for et större Publikum. Havde Forfatteren för Trykningen confereret med mig, troer jeg nok at jeg i flere Henseender kunde have stillet ham paa et noget almindeligere Standpunkt ved at paavise Sammenhængen mellem Arkæologiens Udvikling hos os og den samtidige Udvikling i andre Lande. Men det faaer naturligviis nu være, at jeg skal alene henstille, om det ikke var muligt, at Forf. endnu kunde tilföie et Par Ord om de store Fortjenester de meklenborgske Oldforskere Schröter og Lisch, og navnlig vel den Sidste, utvivlsomt have af den nordiske Archæologies nye Udvikling. Thi Lisch deler aabenbart med Thomsen og Nilsson Æren for den förste Classification af Oldsagerne.

Allerede 1837 udgav han som Forberedelse for det större Værk Friderico-Franciscaneum sine »Andeutungen über die altgermannischen und slavischen Grabalterthümer Meklenburgs«, der, egentlig talt, ad en ulige mere videnskabelig Vei, end Thomsens og Nilsson omtrent samtidige Afhandlinger, fremstillede den store Forskjel mellem de forskjeilige Klasser af Grav og Mindesmærker. Derved forringes hellerikke hverken Thomsen eller Nilsson Fortjenester. Det Interessante er i mine Tanker det, at flere Forfattere omtrent paa selv samme Tid, skjöndt ad forskjellige Veie, ere komne til de samme Hovedresultater, hvilket jo i höi Grad taler for Systemets Rigtighed i det Hele.

Paa lignende Maade gik det jo med den förste Læsning af Kileskriften. Det forekommer mig ogsaa ganske betegnende, at den förste Tydning af de ikke-klassiske Old- s. 57 sager er udgaaet fra Norden eller dog fra Østersöens Kyster, idet Østersöen ligesom danner en Modsætning til Middelhavet, paa hvis Bredder det klassiske Liv fandt sin Udvikling.

Med mange Hilsener og Undskyldninger for disse i störste Hast udjagede Linier, forbliver jeg Din meget hengivne

J. J. A. Worsaae.

Enkelte Smaating har jeg tilladt mig at rette i Texten, f. Ex. giennemhorede F1int vaaben S. 51. Flinten findes nemlig aldrig giennem horet.
Velb.
Hr. Dr. M. G. G. Steenstrup.