Danmarks Breve

BREV TIL: Kristian Sophus August Erslev FRA: Jens Jacob Asmussen Worsaae (1866-02-19)

Nyere Breve D.
Rosenborg, den 19. Febr. 1866.

Kjære Hr. Erslev!

Baade ved nogle Artikler i Berlingske Tidende og ved et Brev fra Stiftamtmand Dahl, hvori han med fortjent Roes omtaler Deres Virken for Oldsag-Museet i Aarhus, er jeg blevet mindet om, at jeg endnu ikke har takket Dem, hverken for det mig tilsendte Exemplar af Deres interessante Geographie eller for Deres Lykönskningsskrivelse i Anledning af min nye Udnævnelse. Da jeg imidlertid, netop i denne Tid ved Overtagelsen af mine nye Poster har havt overordentlig Meget at tage vare, haaber jeg, at s. 59 De godhedsfuld undskylder min lange Taushed. Min Erkjendtlighed er tilvisse derfor ikke mindre.

De maa ikke troe, at Deres Artikel om det Ethnographiske Museum skulde i nogensomhelst Henseende have forandret mit tidligere Forhold til Dem, i hvilken Henseende jeg maa bemærke, at jeg under 13de dennes har stemt paa Dem til Medlem af Bestyrelsen for det nye »Jydsk-topographiske Selskab«. Men jeg vil oprigtig sige Dem, at Deres Artikel ikke har været til Gavn for Kammerraad Steinhauer. Den almindelige Mening er, at … er gaaet gamle Thomsen for nær, hvem Ideen til Museets Ordning fra först af … skyldes, og De har derved fremkaldt en … action, som atter igjen i adskillige Punkter … altfor yderliggaaende. Det være langt fra mig at ville nedsætte Kammerraad Steinhauer. Jeg haaber tvertimod i Gjerningen at vise at jeg ligesaalidet vil fortrædige eller forulempe ham som nogen anden af mine Medarbeidere i Museernes og Videnskabens Tjeneste. De kjender ogsaa mine Anskuelser om andre reent personlige Forhold paa Prindsens Palais. Jeg troer desuden at turde sige, at Kammerraad Steinhauers Energi og Interesse for Samlingen altid i mig skal finde en bestemt Forkæmper.

Men De har utvivlsomt hævet baade ham og den Idee, han har tjent, höiere, end De vil kunne forsvare. Deres Udtalelser om det Ethnographiske Museums Plan overraskede mig unægtelig saameget mere, som De under vor sidste Samtale syntes at være ganske enig med mig i, at denne Plan ligeoverfor Videnskabens nærværende Standpunkt ikke længere lod sig forsvare eller opretholde. Dermed være det ingenlunde nægtet, at den som et Overgangsstadium i Ethnographiens og Archæologiens tidlige Ungdom har havt sin Betydning og Fortjeneste. Men Ordningen af Museerne maa til enhver Tid rette sig efter Videnskabens Udvikling og Fremgang, i Særdeleshed naar Talen er om en saa ny og i mangfoldige Retninger s. 60 endnu saa böielig Green af Videnskaben, som Ethnographien er. Som Hjelpemiddel for Studiet af Menneskeslægtens ældste Forekomst og Udbredelse over Jorden, og som Illustration til geographiske og fl. a. Studier maa et ethnographisk Museum, efter min Anskuelse, rettest og simplest ordnes efter Stammer og disses geographiske Udbredelse. Dog derom mere mundtlig, naar vi engang mödes i Museet. Jeg vil först underkaste Sagen den nöieste Prövelse för jeg skrider til den definitive Omordning.

Med de bedste Ønsker for Deres Oldkammers stadige Fremgang og med de venligste Hilsener til Dem og Deres forbliver jeg Deres forbindtligst hengivne

J. J. A. Worsaae.

S. T.
Hr. Adjunkt E. Ers1ev, R. af Db. p. p.