Danmarks Breve

BREV TIL: Gregers Wad FRA: Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe (1794-03-02)

2.

GREV CHR. C. S. DANNESKIOLD-SAMSØE

født 11 Juni 1774, var tidlig blevet faderløs og maatte i 18 Aars Alderen overtage Grevskabet. Han var i 20 Aars Alderen paa Reise med en Hovmester: Edv. S. Hammer og hørte Forelæsninger over Mineralogi i Leipzig, hvad der bevirkede, at han blev ivrig Mineralsamler og dette giver ham Anledning til Brevene til Wad. Han døde 1823.

I.

Leipzigd 2 Marts 1794

Kiere Ven

Var Rummet større som jeg har at skrive paa, da vilde jeg sikker begynde mit Brev med en Mængde Complimenter og Undskyldninger fordi jeg foruleyliger Dem, men da dette nu ikke er, saa vil jeg gaae lige til Sagen, og jeg haaber min Ven vil nok selv undskylde mig.

Jeg hører i denne Vinter et Colegium over Mineralogien, som meget interreserer mig, og for at have nogen Nøtte af dette Colegium har jeg begyndt at samle mig Mineralier, en liden Samling har jeg hiemme som jeg for I1/2 Aar kiøbte af Bradt (han er nu død) for 50 Rdl, men De indseer let at denne Samling maae være meget ufuldstaendig, især hvad Fossilier fra sydlige Egne angaaer, disse søger jeg nu at skrabe sammen medens jeg er udenlands, men da alt ey kan saa let faaes her i Leipzig, saa beder jeg Dem, kiære Herr Vad, (her har De Knuden til mit Brev) at De vilde bevise mig det Vendskab, hvor De kan faa godt Kiøb, at kiøbe mig de Fossilier, som De let kan faae i de Egne som De nu er, at De da vil sænde s. 42 dem hjem; naar jeg selv kommer hjem vil jeg med den største Fornøyelse godt giøre Dem det udlagte. Dog maae jeg bede Dem kun at kiøbe gode og lærerige Stuffer, men ey kostbare eller Pragtstuffer, thi disse tillader mine Omstændigheder mig ey at kiøbe.

Selv har jeg tilforhandlet mig de fleste af de sachsiske Producter, nyeligen kiøbte jeg af Schütz alt det af Mineralier som han ey vilde sende til Amerika, og som han altsaa ey kunde bruge, han lod mig faae det for godt Kiøb, da han trænkte til Penge, deri blant var en Mængde Dubletter, som jeg dog godt kan bruge, thi jeg sænder det, som jeg ey behøver og som dog er godt til den unge Grev Reventlau, som igien derfor sender mig Calzedoner, Zeolither, Petrificater fra Stevens Klindt &c, disse nordiske Producter bruger jeg til at tilbytte mig Sachsiske.

Schutze taler ofte med mig om Dem, han siger og at De havde lovet ham Brev, dersom De skriver ham, da tal ey om at De veed at jeg af ham haver kiøbt Mineralier.

Med megen Længsel venter jeg Paaske, for da at kunde gaae til Freyberg, hvor jeg haaber at faae et nøttigt og fornøyeligt Ophold; der skal jeg da lære den beromte Verner at kiænde saavel som Gellert, Charpentier og fleere berømte Mænd der, jeg bliver ey alleeneste forsynet med gode Addresser, men jeg har her 1ært en Bierg Student at kiænde hvis Fader boer i Freyberg og er ansat ved Biergværkerne. Denne unge Freyesleben kiender alle disse Mænd og kan føre Hammer og mig an hos dem.

Den unge Freyesleben, er efter fleere Mænds Sigende (som forstode at bedømme det) den bedste af Verners Elever, han er overmaade høffelig mod os.

De Mineralier som jeg haver hiælper han mig at ordne, forærer mig noget af det, som jeg mangier, og vil i Freyberg giøre Excurtioner omkring med os i Egnen, han vil ogsaa fare med os i Gruberne, og overalt tiene os med sine Kundskaber, der vil være os til stor Nøtte. Den s. 43 Freyesleben er den samme som i Emmerling ey alleeneste selv men og hans Samling saa meget roeses.

Nu haaber jeg snart et Brev fra Dem og Efterretninger at De vil bevise mig den Godhed at paatage sig, at kiøbe de omtalte Mineralier for mig.

Alt Nyt fra Dannemark kan De af Hoppes Brev faae at vide. Har noget som jeg kunde udrette for Dem enten her eller i Freyberg, da lad mig det kun vide og at forrette det saa godt som mueligt vil være Pligt og Fornøyelse for Deres hengivne

DANNESKIOLD SAMSØE.

For nogen Tid siden befalte det danske Hof Geh.R. Brandt at indskrænke Skrivefrieheden, denne befalte Colbiornsen det, som da han fik Orden skriftlig, svarte raskt og kiækt derpaa, hans Svar kom i Statsraadet, dets Lemmer gav deres Votum skriftlig, Augustenborg, Bernstorff og Schimmelmann voterede for uindskraenket Skrivefriehed, og Folken blev, at alt blev i sin forrige gode Tilstand. Tak være de 3 brave Maend: A. B. og S.