3.
Hamborg d 3 April 1795
Min Ven! Sikkert forundrer det Dem endnu at vide mig i Hamborg, men hvem er Herre over Skiæbnen, — naar man er aller lykkeligst, er man allernærmest til at blive ulykkelig! Saaledes gik det Deres Venner i Hamborg, vi ankom hertil, saa glade, som man kan tænke sig to Mennesker, der igien efter to Aars Fraværelse vende tilbage til Fædrenelandet, hvor man haver det der os er kiærest i Verden, og nu netop ere færdige at skulde igien gaae ind i dette Fædreneland! Den 6te Marz vilde vi have forladt dette Sted for at gaae til Kiel, men d 4de blev vor gode Hammer syg, og er det endnu, hans Sygdom er en stor Grad af Svaghed i Nærverne, det vilde først være blevet Nærvefeber, men dette forhindrede Lægen.
s. 46Sikkert veed De hvad for en ulykkelig Sygdorn en aff denne Art er, som haver sin Grund i Nærverne, den Syge veed ey hvor han haver ondt, og dog kan han ey gaae to Gange op og ned af Gulvet, han kan ikke spise, dog kan han nu siden nogle Dage begynde at faae Søvn. Jeg har kaldet to Læger Mumsen og Reimarus, de komme her hver Dag og give det bedste Haab. O min Ven, troe mig det er en tung Skiæbne som haver truffet os, men med Guds Hjælp kan alt endnu blive godt.
Da jeg til min Moder haver maattet lade Sygdommen være Koldfeber, for at hun ey skulde troe mig i Fare for at blive smittet, derfor vær forsigtig med det jeg haver skrevet.
Deres Brev, bedste Wad, af 28de f. M haver ieg modtaget i Gaar, og tusinde Tak for Deres Vendskab. Med den største Glæde af Verden tager ieg imod Deres gode Tilbud at flytte til Dem men ej førend til Michelsdag, thi indtil den Tid haver ieg leyet mig et Par Værelser.
Deres Venskab for mig er mig usigelig kiært, bestandig vil ieg Søge at fortiæne det, men gode Ven De giør mig nogle Complimenter om de mineralogiske Kundskaber som De formoder hos mig, hvilket naar det ey kom fra Dem ieg maatte ansee for Spot; Lyst til at ervaerve mig disse Kundskaber haver ieg, og nu haver ieg knap en overfladelig Indsigt i sligt, kuns ved ieg saa meget, at det haver givet mig Lyst til at viide noget om denne Videnskab. Jeg mangier desuden alt det som man først bør at vide af andre Ting, føren man deri kan erværve sig Kundskab, ald Læsning mangier ieg ogsaa, kortsagt vendt aldeles intet, det kunde ellers være en slet Anbefalelse for mig, naar De fandt Dem saa aldeles bedraget.
Den gode Riisbriggs Brev haver ieg i Dag modtaget, tak ham meget og undskyld at ieg ey svarer i Dag med næste Post skal han faae Brev. Jeg er ham uendelig forbunden fordi han vilde tillade os at fløtte for det første s. 47til sig, men nu haver ieg som ieg skrev Dem allerede leyet Logis.
Det er en fortreffelig gammel Mand, og gid ieg kun kunde giængielde ham den Godhed han haver for mig, men kun ved en uindskrænket Kiærlighed og Agtelse kan ieg belønne ham.
Hvor gierne vilde ieg ikke skrive Dem meere om min tilbagelagte Reise o. s. v. — Men i denne Formiddag blev ieg forhindret, thi da ieg just sad og skrev paa Deres Brev, saa traadte Tetens fra Göttingen ind i Stuen, han var her med Bastholm og er allerede afgaaet i Eftermiddag K1. 4 til Kiel, for at blive der i Sommer. Siden haver ieg haft andre Forhindringer og nu maae ieg skynde mig, da ieg endnu haver 4 Breve at skrive, min Hast vil De alt for meget spore i mit Brev, men ieg turde ey opsætte at skrive Dem til med næste Post. Hammer hilser 1000 Gange, Gud give han var frisk! Hils Prof. Riisbrigg, begge Hopperne paa det venskabeligte. Skriv snart til Deres bedrøvede og mig [Dem] hengivne Ven
DANNESKIOLD SAMSØE.
Min Adresse à Hambourg log. in St. Petersburg.
Tetens bad at hilse.