3.
EDVARD SNEDORF HAMMER
var af en Præsteslægt fra Helsinge, født 1768, rejste som Hovmester med Grev Danneskiold Samso, blev Dr. theol. i Göttingen 1794 og Præst i Herlufmagle ved Hjemkomsten 1795. Død 1829.
(Følgende Brev er paa samme Stykke Papir som Danneskiolds af 2/3 1794).
Bedste Wad, Begge mine Landsmænd staae derude og skrive til Rom, ogsaa jeg mindes derved om min Ven i hiine Egne, som jo dog gierne seer nogle Linier fra sine Venner, om han endog ey saa nøyagtig kan skrive igien. Kiære Wad, dette skal ingen Bebreydelse betyde, jeg miskiender ikke Deres Venskab, jeg erkiender detes fulde Værd, og jeg undskylder Dem fuldkommen, at De ikke s. 50skriver saa jævnlig eller ordentlig som Deres Venner ønsker og af en mindre beskjæftiget kunde fordre.
Mit første Brev til Dem var af Iste Jun: jeg haaber at De har faaet det, og at De nu tillader mig at fortælle Dem noget Lidet om os siden hiin Tiid. Vi ere nemlig endnu i Leipzig og blive efter vor Plan endnu det 3die Halvaar her, for naar det er ovre, da at besee i det 4de Halvaar nogle af Tydsklands mærkværdigste Steder og saa hiem.
Denne Plan er grundet paa modent Overlæg og den viiste [sig] udførlig. Imidlertid var vi sidste Ferier i Dresden og agte os i disse til Freiberg og overalt til hiine Biergegne, dog derom har min gode Greve forbeholdet sig at skrive, jeg vil altsaa kun i den Andledning, skiønt det vil vel og han, tilbyde Dem min Tieneste om De i den Anledning vil betroe mig nogen Comision. Jeg tør i Øvrigt med Tillid foreslaa Dem det jeg veed der interesserer Dem, at hidtil var med alle Leipzigs Mangier dem jeg baade føler og tilstaaer og uagtet mit Ophold her var mig intet mindre end angenemt saa vil dog Farten hidtil og skal med Forsynets fremdeles Bistand ogsaa herefter vorde ret nyttig og hensigtsmæssig for Den, for hvis Skyld jeg er her, og som jeg skylder utroelig meget.
At fortælle Dem den heele Plan af vore Studeeringer vilde blive for vidtløftig, De vil jo og troe mig uden det. Fra vor retskafne Børre Riisbrig har jeg imellem Brev, i det sidste skriver han mig at han søgte et Professur for min Ven, gid det lykkes og gid De da vorde saa lykkelig dermed som jeg under Dem.
Wad skulde da have sig en Kone, som min dyrebare Christiane, thi det er jo dog sandt at kun ved Kiærlighed og Venskab nydes Livet ret angenemt, selv Naturen kiære Herr Professor Hist. natur. studeres i ingen ædlere og Naturens Herre værdigere Gienstand end en kiøn og god Kone.
Veed De ellers kiære Wad at Deres Korrespondent alt er Præst? Et got Kald i en skiøn Egn, Herlufmagle, der hvor vi engang med Hoppe skulde været hen at s. 51spiise, blev ledigt og Grevinden søgte for sin Broderdatters Forlovede om dette Kald og Tilladelse at forrette det ved Vicar indtil jeg kom selv, og det gik an. Gode Gud hvad er foranderligere end Mennesket, især naar dette Menneske tillige er Grevinde? Hvo havde for 2 Aar siden troet at Grevinden selv skulde have søgt Præstekald for sin Huuslærer, spørg Hoppe om han kan huske Tuurene til Lyngbye, da han reyste til Norge og Samtalen i Vognen. Gudskelov at Væsen er foranderligt. Gode Ven hvor vil jeg kunde blive lykkelig i min Afkrog erindret af faae Venner og glemt af alle andre. Vær De kiære Wad blant de faae der erindre Deres hengivne
HAMMER.
E. S. Jeg maatte afbryde i en Hast for jeg har lovet Greven den anden Siide. Veed De at Horneman nl Filosofen, Friis ved latinsk Skole er død, at Abildgaard skal være i Madrit for at anlægge en Veterinær-Skole o. s. v. Bernstorf kiæmper kiækt for Skrivefrieheden derhiemme, Colbiørnsen og Reventlov spiller Ruller, Bülow faldt da? Augustenborgerne staae vi os got hos. Ramus er blevet Mag. med Hæder.
I Hoppes Brev sidst til Kaas omtales en Kasse, som skulde være kommet til mig fra hvem kunde han ikke læse, jeg har ingen seet. Pilo befinder sig vel. Hils Hoppe. God Nat lev stedse vel. Om Schütz skriver Greven.