4.
BØRGE RIISBRIGH
var Præstesøn fra Fyn, født 1731. Studerede Theologi, reiste udenlands 1762—65 og blev 1767 Prof. i Filosofi. Hans Forelæsninger samlede talrige Tilhørere og han tog sig meget af de studerende. Han døde 1809, Det var, som forud nævnt, hos ham Wad en Tid var Huslærer for hans Alumner.
1.
Kbhavnd 31 Mars 1794.
Allerhøjstærede bedste Hr WAD
D 20 Jan havde jeg den Glæde at imodtage Deres kjære Skriv. af f. Aars 25 og 28 Dec:, og derved at underrettes om Deres Velbefindende etc. Mit Helbred har i denne Vinter, formodentlig formedelst Veirligets idelige Afvexlinger og naesten bestandige Fugtighed, været meget maadeligt især min Hørelse. Dette har forhindret mig at tale med Prindsen af Augustenborg. I Gaar først kunde jeg det. I Følge Deres Yttrelse i kjære Skrivelse bragte jeg Dem paa Tale, og erindrende, at Chemien ej var Deres Hoved-Sag, men at De dog deri havde arbejdet baade her og i Göttingen saa meget, som behøvedes for Naturhistoriens Skyld. Han udlod sig slet ikke om hans egentlige Tanker deri; Men han sagde mig, at al hans Correspondance var opbraendt i den ulykkelige Ildebrandt hvorom jeg i min Skriv. til Kammerjunkeren 1) har mældet og at deriblandt baade Deres Brev og Memorial til Kongen, hvilken han havde imodtaget, for til sin Tid at indlevere den. Da jeg derpaa spurgte om en ny Ansøgning skulde indgives ? svarede han Nej, og at alting skulde hvile indtil Deres Hjemkomst. Jeg syntes at mærke, at Prindsen ej s. 53var for at tale meget om den Sag, enten det skeete af Hastfærdighed (thi der var mange tilstede i Forgemakket, som efter mig skulde have Audience, og der havde været 3 à 4 før mig) eller fordi denne Sag ej vil dependere af ham allene, og at han altsaa intet derom kunde sige. Paa ingen Maade kunde jeg faae Lejlighed til at erfare hans Tanker om Concours1) eller andre Prøver. Jeg erindrer ikke rettere, end at jeg i min Skrivelse af 23 Nov f. A. mældte, at jeg overleverede Deres Ansøgning til Prindsen selv, som sagde, at han vilde imodtage den og indlevere den. Dette har min Ven nok ikke erindret, eller maaske ej d 28 Dec faaet mit Brev af ovenanførte Dato, naar De ønsker, at underrettes om 1) Cancelliets Resolution i denne Sag, denne kan ikke ventes før Deres Hjemkomst. 2) (NB: Heri har jeg taget fejl, thi jeg seer nu, at De har faaet dette Brev). 3) Ved at læse i Deres Skrivelse hvad De har seet og lært paa Reisen igjennem Italien og i Rom, ønsker jeg mig Ungdom og Leilighed til at gjøre saadan en Reise. De Nyheder jeg kan berette, ere langt fra ei saa behagelige.
I Scheen i Norge var d. 1 Jan. et Jordskælv K1 5 om Morgenen, da 2 temmelig haarde Stød mærkedes, dog uden synderlig Skade paa Husene. D 6 Febr gjorde Holmens Tømmermænd et Opløb, da Kongen etc skulde kjøre til Comoedie Huset. I 100de tal havde de samlet sig paa Vejen fra Holmens Broe til Comoediehuset et Par Timer for Comoediens Begyndelse; da de ved gjorte Paamindelser ej vilde gaae bort, bleve de af Garden til Hest bortjagede, uden at de gjorde Modstand. Et Par af dem skal være blevne saarede. Siden har alting været roeligt. Aarsagen til Opløbet var, at de vilde have 2 af deres Camerader, som vare arresterede, løsladte. De samme have siden viist ved et Tilbud, hvorom jeg i Brevet til Kammerjunkeren mælder, at de ej har villet gjøre Regjeringen nogen Bryderi. I Bergen var og i Ian. et Opløb 3* s. 54af Almuen imod Kjøbmændene; som ikke vilde saelge I **???** Smør ringere end for 24 β, eftersom de sendte det udenlands. Magistraten fik Almuen stillet til freds ved at lade sælge Smør for taalelig Priis.
Adskillige bekjendte Personer ere døde: JustitsRd. og Professor Chirurgiæ Hennings. Han blev baaren til Iorde af Regiments Chirurger, og fulgt af meer end 100de Personer, som ubudne indfandt sig. Apotheker Møllers Søn døde d 26 Febr., efter at faae Uger havde været hjemme. For et Par Uger siden døde ogsaa Doctor og Prof: Lars Smidt af en Wattersot i Hjernen. Han havde i Vinter været ligesom tosset, begyndte dog at komme sig noget, da han pludselig fik en Rørelse og døde.
Siden ny Aar udgives Maanedsskriftet Minerva af Prof. Rahbek. Den egentlige Aarsag, hvorfor Praem nedlagte Pennen, vides ikke. I disse Dage er Rahbek kommen i et Slags Ulempe, som man fortæller saaledes: I hans Tilskuer skal han have indført et ham tilsendt Stykke, hvori i Anledning af Slottets Ildebrand siges, at en Person havde, da han saae Slottet staae i uslykkelig lue, sagt, at Kongen af Danmark kunde have ført en Krig mod de franske for de Penge som ved Slottets Ødelæggelse gik forloren. Denne Person siges der om, at han yttrede en Djævelsk Glæde derover, og Skribenten kalder ham derfor en Skurk. Dette havde nogle ildesindede udtydet paa den Engelske Minister, som derom blev underrettet, og derfor begjerte Rahbek straffet. Rahbek har derfor efter Kgl. Ordre været for Hof- og Stads Retten i nogle Dage i Forhør. Han skal sige, at han ej selv har skrevet dette, at han ej kan eller vil nævne Auctor og at han ej har derved tænkt paa den Engelske Minister. Naar Forhøret var endt, skulde Acterne indgives i Cancelliet eller i Staatsraadet. Man siger, at af Forhøret skal intet være udbragt, som kan gravere Rahbek, og nu venter man Udfaldet. For et Par Maaneder siden har Bohn, som rejste paa en Portion af det Thottiske Stipendium, frasagt sig samme og refunderet s. 55det allerede erholdte. Han var i Kiel, og er kommen derfra hertil, for at studere Theologien, som han i en Paroxysme af Melancholie fik en uimodstaaelig lyst til.
Prof. og General Auditeur Nørregaard havde i Jan: Bryllup med et Fruentimmer, hvormed han i mange Aar skal have været forlovet. Prof Schow, Prinds Christians Informator, har i Midten af Febr. giftet sig med en Datter af EtatsRd. Rothe. I Odense er Prof. Bützow pludseligen døed; at Rector Kraft for nogle Maaneder siden døde, veed vel min Ven allerede. I Skole Commissionen er siden forrige Aar intet Skrit gjort. Deres Papirerer vare reddede fra Ilden, ved det at de vare hos Secretairen EtatsRd Trant. Prindsen talte dog i Gaar om, at en Samling skulde holdes for April Maaneds Udgang, og før hans Sommer-Rejse til Augustenborg. Prindsen boer nu paa Reventlows Palais, som han har kjøbt. Kongen har foruden Moltkes Palais, hvor han og Kronprindsen nu boer, kjøbt et andet Palais næst ved.
De kgl. Personer holde nu hver sin separate Huusholdning. Dronningen og Arveprindsen paa Fredensborg. Ilden er endnu, efter saa lang tid i Grunden ikke slugt paa Christiansborg. Jeg seer Røg, og Vand tilføres, for 2 Dage siden.
Mit Huus og alle mine Slægtninge hilse Dem ærbødigen. Levvel, min bedste Ven, og elsk Deres altid hengivne Ven og Tjener
B. RIISBRIGH.