Møller, Jacob Nicolai BREV TIL: Wad, Gregers FRA: Møller, Jacob Nicolai (1799-06-26)

7.

NIC. JAC. MØLLER

født i Norge I777, Søn af en Læge Hans M. Blev juridisk Kandidat og rejste 1797 til Berlin og Freiberg for at studere Geologi og Mineralogi. Skrev om Stenkul i Bibl. for Physik. Blev Katholik. Professor i Filosofi i Løwen, hvor han døde 1862.

I.

Freyberg26 Junii 1799.

Høystærede Hr Professor!

Jeg har været her i fiorten Dage, og i dette Øyeblik ieg nedskriver dette forekommer det mig, som om ieg først i Gaar var kommen hertil; saaledes svinder Tiden her under afvexlends Arbeyder. Med Steffens boer ieg her, vi leve sammen og arbeyde sammen. I Selskab med hverandre stige vi snart ned i Jordens Indvolde, snart bestige vi dens Høyheder, strøyfe om i Hytter, Cochwærker og alle de Værkstæder hvor den stille Natur og den menneskelige Virksomhed utrættelig gaaer deres jevne faste Gang; men deres Baner ere ikke paralelle, de krydse hinanden, og vi have Leylighed til at giøre os fortroelige med de mangehaande Opfindelser, som den menneskelige Forstand vidste at bruge for at betvinge Naturen i det den sadte

s. 67 ABRAHAM GOTTLOB WERNER

s. 68s. 69den i Kamp med sig selv. Vi lade intet ubemærket og uden at tænke paa vor Fattigdom, holde vi vor Pung aaben, for udlokke villige Svar paa vore mangehaande Spørgsmaale. »Fire Oyne seer mere en to« siger et godt gammelt Ordsprog; og i Sandhed ieg anseer det en af Skiebnens største Gunstbeviisninger mod mig at den forte mig sammen med denne min Ven, hvis Hoved og Hierte ere i saa høy Grad agtværdige. Jeg haaber at beholde ham her i to Aar. Til mine naturforskende Omvandringer kan ieg nu saa meget mere opoffre mig, da her kun læses faae Collegia. Af disse hører ieg Lempe over Bergmaskinelære og Markscheidekunsten.

Werner reyste et Par Dage efter min Ankomst til Carlsbad for sin Helbreds Skyld, og bliver efter Sædvane fiere Maaneder borte. Jeg talte med ham før han reiste, og efter hans Anbefaling har ieg valgt Himmelfart-Gruben til at indvie mig i disse underjordiske Labyrinther. Han arbeyder for nærværende Tid paa en geognostisk Beskrivelse og Rids, som er ham overdraget at forfatte over de Chursachsiske Lande. Det vil naar det engang bliver færdigt, hvortil der uden Tvivl vil medgaae nogen Tid, blive et saare lærerigt Bidrag for Geognosten; ønskeligt var det, at det paa flere Steder maatte finde Efterligning.

Jeg hilste ham fra Dem, og det fornøyede ham, at De erindrede ham; det var ham hellerikke ubekjendt, hvor meget det mineralogiske Studium hos os, og vort Naturalcabinett skylder Dem Jeg besøgte i Gaar Charpentier paa Churprindsen, De vil maaske endnu kunde erindre Dem hvor den Grube ligger i den skiønne Mulde-Dal. Han har lovet mig alle mulige Underretninger om alt, hvad der angaaer Amalgamationen, som ieg her har den bedste Anledning til at giøre mig bekiendt med. Lampadius er fraværende og ventes først hiem om nogle Uger.

Inden De faaer dette Brev har De formodentlig allerede talt med Jacob Aall, jeg blev paa den ubehageligste Maade skuffet i min Forventning at treffe ham her.

s. 70Hans Broder er endnu ikke gandske blevet Herre over sin Koldfeber, dog er han i Bedring, han reiser nok herfra, saa snart hans Heldbred tillader ham det.

Jeg længes meget efter et Par Linier fra Dem kiære Hr Professor! og at høre hvorledes det gaaer Dem; De behager at addressere Brevet »im Mayerschen Hause«. Kan jeg maaske i nogen Tid være Dem til Tieneste? De erindrer min Beredvillighed og den Forbindtlighed jeg altid bliver Dem skyldig.

MØLLER.