Danmarks Breve

BREV TIL: Gregers Wad FRA: Jacob Nicolai Møller (1800-02-15)

2.

Freybergden 15 Februarii 1800.

Høystærede Hr Professor

Deres Brev fra forrige Aarhundrede, eller som andre ville, fra forrige Aar har ieg modtaget. Det Venskab, som De saa smigrende forsikkrer mig om, vil ieg bestandig stræbe at fortiene, ligesom ieg altid med Erkiendtlighed skal bekiende, hvormeget ieg er dette skyldig; intet er mig kiærere end at kunne udføre Deres Commissioner; men at De endnu ingen Biergarter har faaet, deri er ieg i Sandhed ligesaa uskyldig som Vinteren. De vil af mine forrige Breve have seet at en Samling af Biergarter ikke var at faae her, og den er det ikke endnu; naar og om nogen bliver færdig, veed ieg ikke. Hoffmann mener til næste Sommer, dog inden ieg forlader Freyberg til Foraaret vil ieg med Hoffmann giøre den Aftale at den første færdige vorder Dem tilsendt. Med den Geognostiske Model har det ogsaa sine Vanskeligheder; Løscher er den eneste, som man i den Henseende her kan henvende sig til; men dette Slags Arbeyde er Terra incognita for ham, og efter en blot Beskrivelse tør han ikke paatage sig Arbeydet Jeg har talt med Werner derom, og han har lovet s. 71 mig at ville corrigere en Tegning, som ieg til den Ende er ifærd med at udkaste. Skulde De maaske selv, kiære Hr Professor have dannet Dem en Idee om hvorledes De omtrænt ville den skulde see ud, og De ville lade udkaste en Skizze deraf og sende hertil, da kunde den lægges til Grund. Førend næste Host vil De i alle Tilfælde ikke kunde faae denne Model, da Løscher har paataget sig for lac. A all en meget vidtløftig Grubemodel, hvormed han først til Sommer kan blive færdig. Med Modellen over Montblanc er Werner paa ingen Maade fornøyet, han forsikkrer, at den er unaturlig, uagtet han aldrig har seet Montblanc. Hos Werner hører ieg tilligemed Steffens Forelæsninger over Geognosi og over Forsteeningslaeren. Han læser fortreffeligt, og Tiden bliver ikke lang hos ham. Werner er en saare god og tienstagtig Mand, men tillige noget ængstelig, hvori hans yderst svage Helbred vel tildeels er Skyld; Dette er vel og Aarsagen hvorfor han ikke skriver, med sin Geognosie er han efter eget Sigende endnu ikke færdig. Han er for kort Tid siden ophøyet til Bergrath; at det ikke er skeet før torde maaskee Cabale være Skyld i. Han har lovet saavel mig, som Steffens — der staar sig særdeles godt hos ham — at ville være os behielpelig i Maaden at geognosticere paa; Det er maaske en vanskeligere Sag end det ved første Øyekast synes. Charpentiers Bog har ikke giordt synderlig Sensation her. Facta ere i mine Tanker uskyldige fredsommelige Dyr, som hverken staaer med eller imod hverandre og som først efter at man har iført dem en fremmed Klædedragt faaer et hinanden fiendtlig Udseende. De som Charpentier har opstillet imod Werner holder man her for at være høyst ubetydelige og at kunne modtage en meget naturlig Fortolkning, endeel af hans Erfaringer betviler man, da det ikke er mueligt at gientage dem.

Jeg hører for nærvaerende Tid tilligemed Steffens et Collegium over den herværende Biergværks Forfattning, og ieg skal med det første indsende en Beretning over 4* s. 72 den forlangte Gienstand. Jeg sendte for nogen Tid siden en Rapport om Steenkull og et Par Tegninger. Jeg lod den gaa igienem Abildgaards Hænder par Politique. Jeg er her uafladelig beskiæftiget, fordi mine Studeringer interesserer mig, ieg kiender ingen anden Interesse. Fremtiden giør mig ingen uroelige Nætter, og ieg frygter ikke for nogen tid eller nogen Steds at komme til at trygle om Ophold. Desuden har Embeds Aaget ikke nogen saa tillokkende Side for mig, at jeg med Længsel skulle tænke derpaa.

Paa videnskabelige Nyeheder er her Dyrtid. D'Andradas Beskrivelse over de norske Mineralier er kommen hertil, man sætter ikke her megen Priis hverken paa hans kunstige Benævnelser eller Beskrivelser; man venter paa Werners Bestemmelse, da Fossilierne allerede længe har været i hans Haender. Han døber dem rimeligvis om, og giver dem kiønne christelige Navne.

Aall har lovet at sende mig norske Mineralier og ieg behøver altsaa ikke her at giøre Brug af Deres Venskab; Aall har jo paa engang naaet sine Ønskers Maal, da han er blevet Ejer af en Kone og et Jernværk.

Dersom Reinhardt endnu er til; ville De da vel vise mig den Godhed, og spørge ham om han har faaet et Brev som ieg i forrige Sommer skrev ham til? Endnu et, dersom De ikke skulle have afleveret Henkels Collegium til Havne Casserer Möller i lille Kongens Gade i Solen, saa maae ieg bede Dem saasnart mueligt at giøre det. Dette Collegium hørte mig ikke til og man har forhutlet mig jammerlig for min Efterladenhed. Steffens beder sig erindret og Jeg henlever med sand Høyagtelse

Deres

altid forbundne Lærling

NIC. IAC. MØLLER.