9.
T. C. BRUUN NEERGAARD
fodt 1776, blev Student 1795 og tilbragte mange Aar paa Reiser i Udlandet. Han samlede baade Kunstsager og Mineralier og skrev mange Bøger og Tidsskriftartikler. (se Erslev: Forfatter Lexikon). Udtog af hans Breve til Prof. Wad om svenske Bjergvaerker ere trykte i Nyt Bibliothek for Physik. VI & VII. Han gav Navnet Haüyn til et nyt Mineral. (Journal des Mines XXI. 1807). Død i Paris 1824.
I.
Parisd 13de Aug 1800.
Kiære Ven.
Jeg har saameget at skrive Dem at ieg ei veed hvo begynde. Min tabte Ven savner ieg vær Dag meere og meere. — Ieg begynder forfra. I Hamborg ere ingen Mineraloger. En Mineraliehandler Hofrath Ehrenreich, som har en heel Deel Snavs. Det enkelte Gode han har, taxerer han saa urimeligt, det mærkværdigste ieg saae s. 84hos ham, var et Stykke af den tilforn kaldte elastiske Sandsteen 1) fra Brassilien besadt med lutter Quartz Kristaller. I Lyneborg saae ieg det saakaldte Kalkbierg, som da er et Flötzgipsbierg, men desvære de handler det som Kalk. I den Kløfte hvor Boraciterne fandtes arbeides ikke meere; de er derfor dyre, thi for en maadelig i Gangarten kan man gierne betale en Louisdor. Ieg fik smaae Quartz - kristaller i Gipsen.
Her er rødagtig stænglet Selenit 2) meget skiøn og guul og hvidagtig som den fra Montmarden. Arbeiderne kalder Boraciterne Diamanter.
I Hannover saae ieg Andräe Samling. En Apotheker har den nu; her ere mange Stykker, men den er slet ikke rangeret. Her ere smukke Ting, men ikke saa mange gode Ting, som der gaaer Ord af, overhovedet hvem der giver 5000 Rd derfor, som man forlanger, betaler den for dyrt. I det ieg giennemløb den, fait mig forunderlig noget, som han havde faaet fra Honkong under Navn af krist: Holzzin, nemlig en 4sidig Prisme, tilspidset med 8 Flader, 2 paa vaer Sideflade og disses Spidser igien tilskierpede, omtrent 1/2 Tomme lang. Ieg saae og noget af det saakaldte Woote fra Engeland, som Blumenbach skal have en Skive af.
Fra Hannover til Hammelen er lutter Therasser af Kalksteen, hist og her sporer man Kalkspath udi den. I Sauternskov saae ieg langt fra Steenkuls Huler. Ieg kunde ei komme dem nær; man sagde mig at det var blot Brandkohlen.
I Hameln talte ieg Westrumb, som troer sig Mineralog, men ei er det. Jeg saa en Boracit, som var 3/4 Parisertomme i Durksnit. Klaproth skal have den største, som er en heel Parisertomme i Durksnit.
Ieg spurgte ham om at han i Analysen havde mærket s. 85nogen Forskiel paa de klare og de matte Boraciter. Han sagde blot at de sidste holder mere Metal.
Lige til Pyrmont er Kalksteensbierg, men paa den anden Side begynder Flötzleerskiffer; der findes et Brud deraf ved den saakaldte Svovelbrønd, thi man bruger den her til Veiene, hvortil den ei er skikket. Første Lag Leer, 2det Rødkridt; i denne saavelsom de øverste Lag af Leerskifferen findes gulgraae runde Pletter, som ei bruste med Skeevand. Det samme forekom ogsaa derudi i Lag, mon det ei skulde være det samme som Emm er ling taler om at Freiesleben har fundet derudi i Sachsen. 3die Lerskiferen som er meget mork af den Iernglimmer der findes derudi og endnu meere i en anden Steengrube ei er langt herfra. I den Grube som er nær ved Saltværket er Leerskifferen fastere og overtrukken med en Glands som ieg formoder af Iernglimmeren; man finder ved Svovlbrønden Tungspath. Ikke langt herfra findes Qvartzkristaller, smaae 6sidige Prismaer med 6sidige Tilspidsninger, som sidder paa Sidefladerne, hvoraf en af dem er saa stor at den næsten fortrænger de andre, som de Dauphineer, jeg sendte Dem nogle smaae Stykker herfra igiennem min Broder i Holsten, ieg veed ei om at De have faaet dem.
Ikke langt herfra stænglet Kalkspath, man finder og krist: Markasit i Nyrer. Ieg fandt her i Nærheden skiønne Steatiter.
Biergene her staaer formodentlig i Forbindelse med Hartzen. Paa en Tour fra Pyrmont var ieg paa Kotterberg, som er meget høi. De Geschiebere man saae derpaa vare Sandsteen. I Nærheden af Badet Driburg skal findes skiønne enkelte Selenit-Kristaller. Vi kom nu til et berømt Stæd Extrastein 1). Man havde sagt os at det var Sandsteenssaüler som stod paa et Kalkbierg, men nu s. 86vi kunde ikke finde andet end at det heele var Sandsteen. Først staaer en stor Masse meget blød Sandsteen, siden staaer 3 Saüler hvoraf den høieste vel er 30 Fod høi, et skiønt Syn; her har været giort Kunster i gamle Dage. Der har været bygget derudi, endnu gaaer en Trappe op i den ene.
Paa den anden Side af Osnabrück ikke langt fra Schaberg 1) har Preussen betydelige Steenkulsgruber. Kullene ere gode, det synes mig at være en Slags Glandskul, indbringer aarlig 10000 Rd; man finder først Steenkullene i 230 Fods Dybde.
I Amsterdam fik ieg nogle Diamanter deriblandt en skiøn Oktaeder; et prægtig Stykke en stor Qvartzkristal stærk besadt med røde Appatiter fra Sachsen, det er got siger de; et skiønt Stykke grøn Turmalin fra Ceilon; en skiøn Cirkon; smukke Saphir Kristaller etc.
I Haag giennemløb ieg salig Food's Samling, som er en af de rigeste og skiønneste ieg har seet, men ei rangert, uden efter Liné. Det er sandt, det er og smukke Ting i Harlem i det Teilerske Musæum, som staaer under van Marums Opsigt.
Her har ieg strax giort Haüy's og Vaugelin's Bekiendtskab. De Ting, som ieg bragte dem fra Abildgaard og mig, forskaffede mig det strax paa en særlig Fod med dem, de ere begge elskværdige, den første over al Beskrivelse, ieg har allerede talt [med] ham 5 a 6 Gange, ia han var forleden Dag over 3 Timer hos mig, især fornoiede det ham, at see saa sikkert at min Circone fordoblede.
Hans Mineralogie begyndes at trykkes paa i disse Dage i Regieringens Bogtrykkerie 2).
Regieringen har betalt Pladerne, for at det kan sælges
s. 87 TØNNES CHRISTIAN BRUUN NEERGAARD
s. 88s. 89desto lettere. Det bliver 3 Bind 1), hvortil hører 85 Kobberplader med henimod 900 Figurer paa.
Sahliten som han fik af mig skal endnu stikkes dertil. Vaugelin undersøger allerede Gadoliniten. Andrades Aphresit er ei andet end Turmalinen, den er elektrisk som den. Haüy troede det strax, da den i Hendseende til Vinkelen og at 2de Flader ere af forskiellig Størrelse, gandske er af samme Størrelse som den.
Haüy har givet mig adskillige Ting, blandt andet store Kristaller af Anatas, som er meget sielden og endnu en større Rarietet: et lidet Exemplar af Dipyre 2), enkelt Kristal og i Matrix. Ieg har faaet allerede hans Kristalsamling, der er vist henimod 80VE meere end i Deres. Skik mig en Fortegnelse paa de de har, saa skal ieg skaffe Dem, de der mangier. Opkast mig hvad Spørgsmaale De vil, saa skal ieg stræbe at skaffe dem besvaret. Hvad Mineralier De vil have skal De faae, naar de ere at bekomme. Af Dioptas og Euclas seer man ingen, ieg har seet dem hos Haüy, hvis Samling er lille og paa Vox, men har skiønne Ting.
Af Cuvier Anatomie comparative er udkommen 2 Deele, af Brochant, Ingenieur de Mine, venter man snart en Mineralogie efter Verner, man kan behøve den, da man ikke forstaaer Tydsk. I Ecole de mine skal, naar man faaer Penge, Samlingerne rangeres saadan: en efter Haüy, en efter Verner og en geographisk allene af Landet selv.
Her skal snart begynde at komme en Journal ud over Tydsk Litteratur.
Ieg var i Gaar i Agerdyrknings Selskabets Forsamling og i National Institutet. Af det førstes Skrifter kan man vente (Notabene af det nye) de 2de første Deele om 2 Maaneder.
s. 90Haüy har fundet at Chrysoberyllen har dobbelt Reflexion.
Paa Montmarter findes Strontian sylphaté, hvoraf ieg engang skikker dem et Stykke og noget rar Magnesie sylphaté. Ieg har faaet adskillige smukke Ting blandt andre af de Bretagne Blyer, som ere rare. Ieg skikker dem med Obelitz et lidet Stykke af den sorte samt af Regulum nativum, et Stykke Prehnit fra Dauphiné, den har ieg faaet skiøn; et lidet Stykke Apspargessten i Matrix, samt og den nye Orange af samme Sort. Ieg har faaet skiøn Mackel 1) samt af Morveau's Demantspath, som Haüy holder for en Feldspath.
Nogle nye Analyser af Vaugelin, hvoraf de fleeste ere utrykte. [Udelades her].
Haüy læser en 12 Timer for mig og Manthey, som hilser dem hiertelig, vi giøre os al Flid for at forstaae ham.
[Slutning mangier?]