6.
Bagniere de Luchon i Pyrenæerne
d I2de Oct. 1802
Kiere Ven!
Ieg har intet hørt fra Dem saalænge og formoder at det kommer af Deres Giftermaal og Reisen til Norge, men da ieg nu haaber, at De er lykkelig kommen tilbage, saa venter ieg snart et ret langt Brev fra Dem, og brav mange Spørgsmaale om Spanien.
Vi vare komne hertil i det Øiemed endnu at besee s. 103endel af Pyrenæerne, men ieg har paa en 14ten Dags Tid været saa upasselig, at ieg er saa mat, saa at ieg ei tør gaae længere og reiser derfor i Morgen til Barcelone, hvor ieg snart venter Svar fra Dem Postrestante.
Vi har dog været lykkelige nok til i en Tour paa 3 Dage at giøre en Tour de force, hvori ieg ikke gandske kunde tage Deel, da mine Kræfter manglede, men min Reisekammerat, den fortreffelige Cordier kom saa høit op, som man nogensinde kan komme, hvor ingen Mineralogist har været, thi Ramond er ei kommen saa høit; vi havde den samme Hand Iæger som han; Barometheret har ei heller nogensinde berørt dette, om ikke det høieste, i det mindste et af de høieste Bierge i Pyrenæerne, og vi ere de første, som har havt den Fornøielse at maale det. De begriber let, at vi ikke vare lidet stolte, især da Reisen er forbunden med mange Vanskeligheder og Dagene ere paa denne Aarsens Tid saa korte; vi maatte sove 2de Nætter i en Hytte paa Grandqviste og fordærve os selv med Røgen af Grandtræet og Rotodendronquistene, som vi maatte andtændte for ikke at døe af Kulde.
Denne Bestigelse har omtrent havt Stæd paa samme Tid, som Ramond har besteget Mont-Perdue, som vi haabe at besøge næste Aar fra Spandske Side.
Ieg reiste fra Paris omtrent for 3 Maaneder siden og har i den stærkeste Hede, hvor Thermometeret ofte havde 27 a 28 Grader, tilbragt 6 Uger i særdeleshed i Auvergne, Cantal, Vivarai og Velay. Ieg har der giort en prægtig Samling af u[d]slukte Vulkaners Produkter. Vi troer der at have fundet en større Harmonie end man troede og haaber derfor, at kunde give denne vigtige Provintzes Mineralogie en fastere Basis, end den havde tilforn; vi troer at have seet de vigtigste Stæder og alt hvad som behøves for at have en rigtig Idee om et Land, vi giorde omtrent 250 Lieues til Fods, og maalte med den største Nøiagtighed med et ypperlig Baromether af Mossy alle de s. 104vigtigste Høider, som Puy-Dome, Mont Dore, Plomb du Cantal, Puy de Marie og Mont Messin ect:
Vi have af Mineralier især fundet prægtige Echantillioner af Aragoniten, som er hvidgulagtig og i lange Straaler. Haüy nævner den i sin Mineralogie, men man har i Paris ikkuns smaae usle Stykker deraf. Ieg har og skikket et prægtigt Stykke deraf til Classen i Paris, som ieg haaber De erholder.
Om ieg ikke tager Feil skikkede ieg Dem med Kammeriunker Rosenkrantz et prægtigt Stykke silkeagtig glindsende hvid Tremolith, hvid og graae Dolomie; det giør mig ondt om De ei bekommer dem, da ieg ei haver meere deraf; ieg har i Mont-Allegve fundet Plomb natif.
Vi har tydelig observeret hvorledes Basalten, som danner Pyramiderne i Dalen ved Coup d'Entraige har deres Oprindelse fra Krateren etc. Hielpemidlerne, som vi har nødig for at bringe vores Iournaler i Orden, ere saa faae, saa at vi tænker at beskieftige os dermed i Barcelone, saa at den kan see Dagens Lys om 3 a 4re Maaneder, vi iler lidet dermed, da vi smigrer os af, at den kan indeholde adskillige Iagttagelser, som vil behage Geologerne.
Af hvad der er skreven over Auvergne hidtil Dags kan næsten Intet tages i Betragtning uden: Essai sur la minéralogie d'Auvergne, uden Navn, men af Montlosier, men som indeholder meest almindelige Ideer, og som ikkuns gaaer lidet uden for Puy-Dome og hvad der omringer den. Dolomieu's Rapport til Institutet over hans Reise i dette Land, er som alt hvad der udflød fra hans Pen et Mæsterstykke, men han havde slaet Veier medens sit Ophold her og kunde ei see Alt, hvad han vilde. Vi have bestandig havt godt Veier, som er en meget sielden Ting i et Land, hvor man enten har Regn eller Kulde.
Ieg har siden seet det meeste af sydlige Frankerig, som ei har behaget mig i Almindelighed saa meget, som ieg havde ventet, maaske har ogsaa den store Tyrke som
s. 105 RENÉ JUST HAÜY
s. 106 s. 107 MARTIN HEINRICH KLAPROTH
s. 108s. 109haersker her i 4re Maaneder biedraget hertil, da man hverken seer Græs eller Blade. Ieg har beseet Marseille, Avignon, Nismes, Montpeillier og Toulouse, hvilken sidste Stad og dens Egn behager mig bedst.
Mange Hilsener til alle Venner og alle som spørger om mig.
En oprigtig Ven.
T. C. BRUUN NEERGAARD.
S. T. Hr Professor WAD.